Ja, man kan vel egentlig sige, at det er den italienske form for medisterpølse.
Italienerne bruger den imidlertid lidt anerledes, end vi bruger vores elskede medister. Man smutter nemlig – som regel – farsen ud af pølseskindet og laver små kødboller. Det er nemt og hurtigt, for farsen er jo allerede krydret og helt klar til brug.
Du kan købe salsiccia hos Årstiderne, Inco, Supermarco og sikkert flere andre steder, men så vidt jeg ved, er der ikke mange supermarkeder, der fører de små lækre banditter.
Og det er ikke, fordi jeg brændende ønsker mig et af de lækre bondehuse nede ved Sletten Havn eller en af de store kasser på Gl. Strandvej…..
Det er fordi, Humlebæk for mig er blevet essensen af en god start på weekenden!
Selvom vi er trofaste abonnenter hos Årstiderne, så holder vi om fredagen af at køre til Humlebæk og selv vælge vores grøntsager i den skønne gårdbutik, som findes på Krogerup Avlsgaard.
Senere bliver den æstetiske sans tilfredsstillet på Louisiana, når vi i ro og mag og uden alt for mange gæster (for det er der – som regel ikke – sådan en fredag aften) kan se den aktuelle udstilling.
Som regel bliver hele seancen afsluttet med den ganske gode buffet i Louisianas cafe og et besøg i museumsbutikken.
Se dét er en dejlig start på en weekend!
I fredags var der imidlertid et ekstra krydderi.
Årstiderne inviterede nemlig til Åben Gård med markvandring, øl-introduktion og smagsprøver fra grillen.
Det er søndag og man har ikke liiiiige fået tænkt over det med aftensmaden.
Lørdagen gik så hurtigt og den weekend, som fredag eftermiddag syntes så uendelig lang og med masser af muligheder, er pludselig ved at gå på hæld.
Søndage er oftest de dage, hvor jeg er allermest kreativ i et køkken. Læs: får så meget som muligt ud af så lidt som muligt.
Det er her vigtigheden af et godt spisekammer kommer ind i billedet.
Og nej – jeg har desværre ikke noget fysisk spisekammer. Og JA – jeg ER godt misundelig på dem, der har!
Jeg har et køleskab, en fryser, en altan med krydderurter og nogle skuffer med en masse kolonialvarer.
Og gang på gang viser det sig, at jeg SAGTENS kan trylle et måltid frem. Endda som regel også et særdeles dejligt måltid.
Nuvel, jeg er også et madøre, så det er sjældent, der er HELT tomt. Men jeg siger dig! Det hænder altså, at det er yderst kedeligt, det der er at finde!
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at lige præcis disse jagter ofte ender med en form for tomatiseret pasta. Men det kan jeg nu sagtens leve med.
På mit arbejde har vi en fredagstradition: Vi skiftes til at tage morgenmad med til hinanden.
Det er en rigtig hyggelig og dejlig aktivitet og sjovt at se variationen i, hvad vi hver især finder på at medbringe.
Mit mantra er at lave så meget som muligt selv og især brødet skal være hjemmebagt. Og så vil jeg gerne have lov at forkæle mine kolleger lidt. Hverdagen er travl og nogle gange går det så stærkt, at man glemmer at “holde øje” med hinanden. Når jeg to gange om året skal have morgenmad med, så er det min måde at sige tak til nogle søde kolleger.
I forgårs skrev jeg om gården Holtgaard, som ligger mellem Odder og Horsens. Her har Anne og Helge i en del år tilbudt jordbær og ærter til selv-pluk samt solgt til egnens detailhandel.
Jeg har en årlig tradition med min Mor om at plukke jordbær på gården og som regel plukker vi også lidt ærter, fordi vi ikke kan vente på dem, der kommer lidt senere hjemme i haven.
“En papilotte” er en traditionel tilberedningsmetode, hvor elementet/råvarerne pakkes ind i bagepapir lukkes forsvarligt og bages i ovnen. Intet fordamper ud i ovnen og al den gode smag bevares i pakken.
Det kan virkelig anbefales og det er en skøn måde at spise de nye sarte og spæde grøntsager på.
Denne dag – som i øvrigt var en del af Køkkenskolen, startede vi dagens første lektion med et studium i fladfisk. Min sædvanlige – og efterhånden meget pålidelige – fiskeleverandør havde leveret den flotteste lille samling til os af HELT friske fisk fanget samme nat på Øresund.
Således boltrede vi os med slethvar, pighvar og rødspætter, som vi kunne bestemme kropsfacon, højre- eller venstrevending (til hvilken side munden vender) og overflade/skind på.
Prøv at sige det hurtigt 10 gange i rap. Jeg vil vædde på, du ikke kan.
I lørdags var jeg til Skt Hans hos Årstiderne. I den anledning var der ekstraordinært åbent i gårdbutikken og jeg fik de flotteste shiitake svampe med hjem.
De blev forvandlet til en skøn gang aftensmad, som måske ikke var autentisk japansk, men i det mindste lidt japansk inspireret.
