Archive for July, 2012

Thai beef salad med yam sauce og masser af friske krydderurter

Denne her sommer har jo ikke været …… er jo ikke …..bliver aldrig ….  den, der går over i historien som årtiets dejligste.

Det betyder, at jeg flere gange i løbet af sommeren har haft lyst til stærk – næsten vinterlig – mad.

Meeeeen, det er jo sommer og der er masser af muligheder på at få det hotte ind i sommermad også. OG få brugt nogle af de skønne nye grøntsager, som det bugner med lige nu.

Et par bøffer fra fryseren kaldte på thai ingredienser og den fine blomstrende koriander på terassen havde også lyst at lege med.

Krydderurter til salaten – bemærk de smukke hvide koriander blomster

Continue Reading →

Cremede fava bønner med kammuslinger

Hestebønner eller fava bønner, som de kaldes i Italien, er en udsøgt delikatesse, som vi desværre ser meget sjældent i danske butikker.

I grunden er det mærkeligt, for de er nemme at dyrke og de smager vanvittig godt.

Fava bønner er lige så meget en sæson delikatesse som asparges og ærter. Det kræver en del arbejde at nå til spisningen, men det er umagen værd.

Nyd dem endelig, hvis du er så heldig at finde dem derude et sted.

Nu til arbejdet:

Bønnen smuttes ud af bælgen

Continue Reading →

Summer morning pie

Efter et skønt besøg hos Årstiderne bugnede altanen af friskplukkede grøntsager og jeg kunne simpelthen ikke vente med at komme i gang, så det første, jeg lavede dagen efter, var disse små grøntsagstærter med lidt Fanø skinke.

Alle grøntsager smager bedst lige efter, de er blevet plukkede. De er saftspændte, sprøde og fulde af den helt rigtige smag.

Da vi havde høstet grøntsagerne aftenen forinden, ønskede jeg (læs: byboen) at få det optimale ud af mine skønne sager og derfor blev mine kære forkælede med en lille tærte allerede fra morgenstunden.

Den kan selvfølgelig sagtens serveres til frokost eller aftensmad også.

De skønneste og helt friske grøntsage

Continue Reading →

På tur i Sommerlandet – Skønne Humlebæk

Jeg har et crush på Humlebæk.

Og det er ikke, fordi jeg brændende ønsker mig et af de lækre bondehuse nede ved Sletten Havn eller en af de store kasser på Gl. Strandvej…..

Det er fordi, Humlebæk for mig er blevet essensen af en god start på weekenden!

Selvom vi er trofaste abonnenter hos Årstiderne, så holder vi om fredagen af at køre til Humlebæk og selv vælge vores grøntsager i den skønne gårdbutik, som findes på Krogerup Avlsgaard.

Senere bliver den æstetiske sans tilfredsstillet på Louisiana, når vi i ro og mag og uden alt for mange gæster (for det er der – som regel ikke – sådan en fredag aften) kan se den aktuelle udstilling.

Som regel bliver hele seancen afsluttet med den ganske gode buffet i Louisianas cafe og et besøg i museumsbutikken.

Se dét er en dejlig start på en weekend!

I fredags var der imidlertid et ekstra krydderi.

Årstiderne inviterede nemlig til Åben Gård med markvandring, øl-introduktion og smagsprøver fra grillen.

Fredagen starter hos Årstiderne

Continue Reading →

På tur i Sommerlandet – British picnic with a view

Så er fortagsomme Silver Spoon på banen igen.

I samarbejde med Group Shafi lancerer Silver Spoon endnu et nyt initiativ: Summer Picnic Pop-up.

Lige midt i København, hvor der ellers ikke er så grønt, på toppen af Illum ved siden af Restaurant Spisebaren, er der indrettet en rigtig fin britisk “country house garden.”

Continue Reading →

Man skal ikke undervurdere sit spisekammer…….

Kender I det?

Det er søndag og man har ikke liiiiige fået tænkt over det med aftensmaden.

Lørdagen gik så hurtigt og den weekend, som fredag eftermiddag syntes så uendelig lang og med masser af muligheder, er pludselig ved at gå på hæld.

Søndage er oftest de dage, hvor jeg er allermest kreativ i et køkken. Læs: får så meget som muligt ud af så lidt som muligt.

Det er her vigtigheden af et godt spisekammer kommer ind i billedet.

Og nej – jeg har desværre ikke noget fysisk spisekammer. Og JA – jeg ER godt misundelig på dem, der har!

Jeg har et køleskab, en fryser, en altan med krydderurter og nogle skuffer med en masse kolonialvarer.

Og gang på gang viser det sig, at jeg SAGTENS kan trylle et måltid frem. Endda som regel også et særdeles dejligt måltid.

Nuvel, jeg er også et madøre, så det er sjældent, der er HELT tomt. Men jeg siger dig! Det hænder altså, at det er yderst kedeligt, det der er at finde!

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at lige præcis disse jagter ofte ender med en form for tomatiseret pasta. Men det kan jeg nu sagtens leve med.

Ingredienser til en dejlig impulsiv pastaret

Continue Reading →

På besøg i Sommerlandet – Fejø: Pocheret æg med Coeur De Boeuf tomater og Fejø gastrik

For ikke så længe siden var jeg på Fejø første gang.

Og jeg er forelsket!

Et vidunderligt sted med al den stilhed og ro, som er så velsignende en gang i mellem og al den mest fantastiske frugt, man kan tænke sig.

En weekend flyver hurtigt, så i denne omgang bliver det kun til en kort omtale. Men jeg kommer snart igen og næste gang skal jeg have min fotograf med.

Da jeg boede i Schweiz, var der en sød dame tæt på mit hjem, som havde en grøntsagsbod ved vejen. Hun solgte de mest fantastiske coeur de boeuf tomater, som siden har været mine yndlings.

Coeur de Boeuf tomater

Continue Reading →

Vietnamesiske forårsruller med sød chili og peanutsauce

Så er jeg vist den allersidste blogger, der skriver om vietnamesiske forårsruller……!

Og hvorfor er det lige, jeg synes, at et indlæg om dem, stadig har berettigelse?

For det første, fordi det er noget, vi spiser så vanvittig tit hjemme hos os.

Hvis lysten til at lave mad ikke er stor og hvis der er en god portion grøntsager i køleskabet, så er det simpelthen en af de hurtigste måder at få stablet et måltid mad på benene.

For det andet, så er jeg blevet meget begejstret for den peanutsauce, som jeg giver dig opskriften på lige om lidt. Det smager simpelthen så dejligt og giver lidt fedme og syre til den ellers relativt neutrale rulle.

For det tredje, det er virkelig god fredagsmad!!

Klar-parat-start

Continue Reading →

Himmelske jordbærmadder: Jordbær bruschetta med mascarponecreme

En fin lille dessert eller snack, som altid kommer på mit sommerreportoire.

Jordbær bruschetta

Continue Reading →

Skønne stikkelsbær – kompot med citronverbena og hyldeblomst

Bærsæsonen er for alvor over os nu.

Vi laver nogle enormt gode bær i Danmark. På grund af vores koldere klima udvikler smagen sig langsommere og bliver langt mere koncentreret, end i de lande hvor væksten går væsentligt hurtigere.

Nogle bær tager vi for givet og får nemmere anvendt end andre. Jordbær, hindbær og de nu så populære blåbær, giver fuldstændig sig selv. Mens ribs, solbær og stikkelsbær i højere grad har en tendens til at blive overset og glemt.

Men selvfølgelig er der masser af mulighed for dem også!

Hvorfor planter vi ikke nogle flere bærbuske i stedet for træer og buske uden spiselig frugt. Bærbuske er også skønne at se på.

På hotellet Therme Vals i Schweiz står der ribsbuske på alle balkonerne. De er smukke og pynter usigeligt – både når de bærer bær og når de ikke gør.

Et meget smukt stikkelsbær

Continue Reading →