Risotto er en klassiker hos os om vinteren. Om foråret. Om efteråret. Og nogle gange sågar om sommeren.
Jeg har leget med risotto flere gange tidligere her på bloggen og brugt både byg og spelt i stedet for ris.
Denne version er en rigtig efterårsret, hvor de gode efterårsgrøntsager bliver kombineret med den fyldige risotto og en god topping med frisk grønkål, kylling og svampe. Gulerod og butternut spiller sammen i de orange toner og grønkålen kompenserer for den ellers lidt tunge ret.
Som man ganske tydeligt kan se på billedet, så kunne jeg ikke en gang vente til billedet var blevet taget med at begynde at bruge af den….
Det var simpelthen så godt og blev brugt på og til alt i den korte tid, glasset varede.
Det betød selvfølgelig, at jeg måtte give mig selv udfordringen at genskabe den gode pesto, og da jeg synes, resultatet blev rigtig godt, synes jeg, du skal have opskriften.
Ja, man kan vel egentlig sige, at det er den italienske form for medisterpølse.
Italienerne bruger den imidlertid lidt anerledes, end vi bruger vores elskede medister. Man smutter nemlig – som regel – farsen ud af pølseskindet og laver små kødboller. Det er nemt og hurtigt, for farsen er jo allerede krydret og helt klar til brug.
Du kan købe salsiccia hos Årstiderne, Inco, Supermarco og sikkert flere andre steder, men så vidt jeg ved, er der ikke mange supermarkeder, der fører de små lækre banditter.
Efter et skønt besøg hos Årstiderne bugnede altanen af friskplukkede grøntsager og jeg kunne simpelthen ikke vente med at komme i gang, så det første, jeg lavede dagen efter, var disse små grøntsagstærter med lidt Fanø skinke.
Alle grøntsager smager bedst lige efter, de er blevet plukkede. De er saftspændte, sprøde og fulde af den helt rigtige smag.
Da vi havde høstet grøntsagerne aftenen forinden, ønskede jeg (læs: byboen) at få det optimale ud af mine skønne sager og derfor blev mine kære forkælede med en lille tærte allerede fra morgenstunden.
Den kan selvfølgelig sagtens serveres til frokost eller aftensmad også.
Det er søndag og man har ikke liiiiige fået tænkt over det med aftensmaden.
Lørdagen gik så hurtigt og den weekend, som fredag eftermiddag syntes så uendelig lang og med masser af muligheder, er pludselig ved at gå på hæld.
Søndage er oftest de dage, hvor jeg er allermest kreativ i et køkken. Læs: får så meget som muligt ud af så lidt som muligt.
Det er her vigtigheden af et godt spisekammer kommer ind i billedet.
Og nej – jeg har desværre ikke noget fysisk spisekammer. Og JA – jeg ER godt misundelig på dem, der har!
Jeg har et køleskab, en fryser, en altan med krydderurter og nogle skuffer med en masse kolonialvarer.
Og gang på gang viser det sig, at jeg SAGTENS kan trylle et måltid frem. Endda som regel også et særdeles dejligt måltid.
Nuvel, jeg er også et madøre, så det er sjældent, der er HELT tomt. Men jeg siger dig! Det hænder altså, at det er yderst kedeligt, det der er at finde!
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at lige præcis disse jagter ofte ender med en form for tomatiseret pasta. Men det kan jeg nu sagtens leve med.
Det rigtig gode ved at være begyndt at blogge er, at jeg nu har en endnu større portefølje af undskyldninger for at købe nye kogebøger.
Bevares, jeg mangler ikke, men nu er jeg jo nødt til at holde mig ORIENTERET om, hvad der sker af nye ting i det gastronomiske univers. Jeg er NØDT til at få inspiration til BILLEDERNE på bloggen og sidst men ikke mindst, er der jo også den MADMÆSSIGE INNOVATION, som jeg også skal have et sted fra.
For snart længe siden blev jeg af en dygtig veninde introduceret til risotto.
Jo – jo, jeg havde da stiftet bekendtskab med den traditionelle risotto i husgerningstimerne på skolen. Trods vores lærers ihærdige forsøg, så var det dog kun selve teknikken, som betog mig. Smagen synes jeg ærlig talt var lidt kedelig.
Men så var det, jeg stiftede bekendtskab med Helles kyllingerisotto og siden har risotto været en af mine absolutte favoritter.
Siden har jeg smagt nogle guddommelige varianter i både Norditalien og Rom.
Mandag aften blev det til en risotto med hvide asparges og parmaskinke.
Ramsløg eller vild hvidløg skyder i øjeblikket op i skovene. De har ligget klar under laget af visnede blade og nu eksploderer de nærmest. Planten vokser vildt i mange af vores skove og selvom den kan forveksles med liljekonval, så er man ikke i tvivl, når man har revet et blad over og står med en gennemtrængende duft af hvidløg.
