Ramsløg I – en føljeton

Ramsløg eller vild hvidløg skyder i øjeblikket op i skovene. De har ligget klar under laget af visnede blade og nu eksploderer de nærmest. Planten vokser vildt i mange af vores skove og selvom den kan forveksles med liljekonval, så er man ikke i tvivl, når man har revet et blad over og står med en gennemtrængende duft af hvidløg.

Ramsløg blev tidligere brugt i medicin til at stoppe blødninger og kurere skudsår. Vandet af kogte blade er brugt som desinfektion. Ligeledes skulle der være en positiv effekt på åreforkalkning og forhøjet blodtryk samt hjælp til fordøjelsen.

Alliin/Allicin, æteriske olier og C vitamin er de mest kendte og vigtigste indholdsstoffer i ramsløg.

Jo mindre bladene er, jo mere sart er aromaen. Efterhånden vokser planterne sig kraftige og blomstrer i slutningen af april/maj med flotte hvide skærmblomster. Efter afblomstring dannes små bær som også er lækre at anvende.

Med indtoget af det nordiske køkken er ramsløg blevet enormt populært, men endnu en gang gør det sig gældende, at vi er (langt) bagud. I de tysktalende lande har ramsløg været anvendt længe og er prist som en skøn forårsbebuder.

Så skal vi ikke bare se at komme ud i skoven og hente en af de skønneste gratis glæder her i foråret?!

I den anledning må eneste advarsel lyde: pas på ikke at plukke, hvor det stedlige hundepissoir befinder sig og ej heller for tæt på meget trafikerede veje.

Opbevar bladene indrullede i et fugtigt viskestykke i køleskabet. De holder ca. 1 uge. Desværre egner de sig ikke til tørring, men kan dog hakkes og fryses.

Du kommer ikke til at lugte af at spise ramsløg, som du gør, når du spiser hvidløg!

Planten har i Sydtyskland, Schweiz og Østrig længe været en velkendt forårsbebuder, men det var først med det nordiske køkkens udbredelse i Danmark, at vi for alvor fik øjnene op for den lille plantes kvaliteter.

Jeg var i Irma i går, hvor jeg så (lidt triste) potter med ramsløg og inden længe plejer de også at komme i Årstidernes kasser. Med mindre du er i (voldsomt) tidsnød, så lad være at gå ud at købe ramsløg. Afsted til skoven! Det tager ingen tid at plukke bladene og man skal faktisk ikke bruge så meget.

I de følgende par måneder vil jeg bringe flere ramsløg opskrifter og starten går med en klassisk pesto, som smager skønt til blinis, vendt i pasta, tilbehør til stegt eller grillet kød osv osv.

Del 1 her kommer til at handle om blinis med ramsløgpesto, creme fraiche og friskpillede rejer.

Ramsløgpesto

  • ca 1 dl olivenolie eller rapsolie
  • 10 blade ramsløg
  • 50 gr ristede hasselnødder, mandler eller pinjekerner. Tjaeh og hvorfor ikke solsikkekerner
  • 50 – 75 gr parmesan – husk nu at det skal være fra et helt stykke og ikke pulver. Alternativt svensk Präst eller Vesterhavsost
  • lidt citronsaft evt også lidt revet skal
  • salt og peber

Nødderne ristes gyldne på en pande og køles af. Osten rives og blenderen startes nu op. Start med ramsløg og olivenolie, som blendes groft, tilsæt derefter nødder, ost og citron. Smag nu til med salt og peber

Pestoen kan evt. spædes op med persille, så ramsløgsmagen bliver lidt mindre gennemtrængende. Især, hvis det er sent på sæsonen og bladene er store og stærke.

Og lad mig så lige slå et slag for pestoen: Det er så nemt og kan varieres i det uendelige: man tager en slags nødder, en krydderurt eller måske flere, olie og en hård ost. Der kan evt også justeres med lidt grillet brød til at justere konsistensen.

Blinis

  • 4 dl mælk
  • 15 gr gær
  • 0,5 æg
  • 0,5 tsk salt
  • 2 dl boghvedemel
  • 2 dl hvedemel
  • Smør til stegning

Mælken lunes og kommes i en røreskål sammen med gær. De øvrige ingredienser kommes i og dejen røres til en tyk pandekagedej. Dejen hæver i 1 time og bages derefter i små klatter i smør på en stor pande eller brug en blinispande. God middelvarme og sørg for at dejen er stort set bagt igennem og der er kommer fine luftbobler, før du vender dem og kun sørger for, de får farve på den anden side. Tålmodighed er en dyd her. Pandekagerne skal have lov og tid til at hæve lidt mere op på panden.

Blinis kan bages i god tid og lunes let ved servering, men de behøver ingenlunde være knaldvarme. Tværtimod – du risikerer, at dit lækre fyld smelter.

Anretning

Nu er du klar til at samle. Blinis, en tsk  god creme fraiche, en tsk pesto og et par gode friskpillede rejer eller et stykke koldrøget laks, hellefisk, røget stenbider eller andet. Dog er det synd at bruge stenbiderrogn, som er alt for sart i smagen til pestoen.

Skal du også i skoven i dag?

Hav en rigtig dejlig weekend.

Mange hilsner, Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

8 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Mmmm, ramsløg! Elsker de her første forårstegn og ramsløg (og stenbiderrogn) er mine ynglingsforårstegn.
    Vi må en tur i skoven 🙂

    • Mette says: (Author)

      Hej Ann-Christine,

      Ja, det er bare vidunderligt. Varme, lys og længere dage. Jubiiii!

      Hav en vidunderlig søndag!

  2. Helle says:

    Hej Mette

    Pestoen kan også laves med mandler (rå) og uden ost. Den kan fryses og tøes op til særlige lejligheder i løbet af året og vække begejstring ogsåpå en mørk vinteraften.
    KH Helle

    • Mette says: (Author)

      Kære Helle,

      Velkommen hjem!

      Jep – pesto kan varieres i det uendelige uanset hvilken nød og med eller uden ost. Jeg har faktisk aldrig prøvet at fryse den, men det er da en rigtig god ide, så man kan finde et lille stykke forår frem, når man trænger!

      kh, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!