Kokosmakroner med mørk chokolade og appelsin

En af de hurtigste kager, som jeg kender og derfor altid har ingredienserne til, er kokosmakroner.

Skønne kokosmakroner med et strejf af vanille, orange og mørk chokolade

Continue reading Kokosmakroner med mørk chokolade og appelsin

Pærecrumble – revisited! Nu med blommer…

Kan du huske den pærecrumble, som jeg bagte for nogle uger siden?

I sidste uge så jeg igen de sødeste veninder i Køkkenskolen og da jeg selv var så begejstret for den kage, havde jeg valgt, at pigerne også skulle stifte bekendtskab med den.

Jeg havde en del frugt hjemme, så de fik selv valget, om kagen skulle laves med :

  • friske figner
  • æbler
  • pærer
  • eller
  • blommer

Valget faldt på de sveskeblommer, som jeg havde haft med hjem fra Fejø og selvom de var lidt syrlige i det, så blev det en virkelig god kage, når den søde dej og det sprøde knas fra crumblen kom til igen.

Du skal lige have et billede af den kage, som vi fik kreeret:

Crumble – nu med blommer

Opskriften finder du her. Fotografen er helt tosset med kagen, så hvis du – som han – er vild med frugttærter, så er det altså denne variant, du skal kaste dig over.Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann.

 

Pærecrumble de lux

En af den mest enkle kager, man kan bage her i frugt og bærsæsonen er en crumble. Her har jeg taget crumblen og klonet den med en god svampet, lys kage.Derpå kommer frugten og til sidst den sprøde crumble.
I sidste weekend bagte jeg kagen med blommer. I denne weekend bagte jeg den med hele vanillesyltede pærer, som du fik opskriften på i går.
En fin kage

Vanillesyltede pærer med citronverbena

Jeg er vokset op på landet, hvor vi altid har spist to retter til aftensmad.

Desserten var ofte frugtgrød, men om efteråret og i løbet af vinteren kunne det ofte være syltet frugt med lidt iskold flødeskum.

Ingredienser til vanillesyltede pærer – citronverbenaen er glemt

Det er superenkelt og noget så godt, hvis man gør sig den anstrengelse at lave det selv og ikke forfalder til en kedelig dåse.

Man kan ofte være heldig at finde nogle fine små Clara Friis pærer og det er dem, jeg har valgt at sylte i dag.

  • 2 stænger vanille
  • 100 gr sukker
  • Skallen af 1 citron
  • 2 store stængler citronverbena
  • 15 små, skrællede pærer uden blomst og kernehus – brug et lille kartoffelbor/kuglejern til at fjerne begge dele. Bevar stilken, det ser så dekorativt ud

Skrab kornene ud af vanillestængerne og kom dem sammen med de tomme stænger op i en stor flad gryde. Kom de øvrige ingredienser i gryden og stil til sidst de skrællede pærer i gryden også med stilken opad. Kom koldt vand i, så pærerne akkurat er dækkede.

Kog langsomt pærerne op til de har den mørhed, du godt kan lide. Det er “al dente” for mig, men du bestemmer selv, hvor meget tyggemodstand du vil have i dine pærer.

Kom pærerne på et helt rent steriliseret glas og stil dem på køl.

Færdige pærer

Server med en klat kold flødeskum.

Hvis du vil opgradere din dessert, kan du servere pærerne med chokoladesauce og en god vanilleis. Så har du den klassiske dessert: Pære Belle Helene. Det er faktisk slet ikke tosset.

Vil du være endnu mere avanceret, kommer der i morgen den lækreste kage, du kan bruge pærerne til.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

;

En klon af en tærte: æble-meringue-pie eller æbletærte med marengs

Jeg har en forkærlighed for lemon-meringue pie,  men her om efteråret kan jeg altså også rigtig godt lide en god æbletærte.

Da jeg for en måneds tid siden bagte den fantastiske galette indeholdt den en fantastisk hvid chokolade frangipane (look-a-like), som jeg siden har haft lyst at proppe i ethvert stykke bagværk, jeg kunne.

Æbletærte med marengslåg

Så nu får du en klon på de tre kager og så håber jeg, du vil kunne lide den. Den scorede højt til Sugar High Saturday 🙂

Continue reading En klon af en tærte: æble-meringue-pie eller æbletærte med marengs

Himmelske triple chocolate muffins – SÅ er det weekend!!

Husker du Sugar High Saturday?

Vi mangler stadig et par opskrifter derfra.

Vejrudsigten i weekenden står på regn, regn og atter regn, så nu hvor skønheden ved denne årstid viser sig og det igen bliver hyggeligt at sidde indenfor med en kop varmt et-eller-andet, tændte stearinlys og godt læsestof, så kan jeg klart anbefale at gå i køkkenet først og bage disse mundvandsfremkaldende herligheder.

Muffins med tre slags chokolade

Jeg har længe let efter den perfekte chokolademuffin, men nu behøver jeg ikke lede længere.

Continue reading Himmelske triple chocolate muffins – SÅ er det weekend!!

Pærestrudel – Inspiration efter et sødt besøg hos Camilla Plum

I går var jeg på et dejligt besøg hos Camilla Plum.

Peoples Press inviterede til lanceringen af Camillas nye bog: Helt i kage, som naturligvis ikke kunne gøres på anden måde end ved at afholde et gigantisk kagebord på Fuglebjerggaard.

Jeg har lagt et billede på Instagram, som du kan se her: http://instagram.com/p/PkBCGiIY3A/ 

Da kageorgiet var slut viste Camilla os rundt på gården og det var fantastisk at opleve den passion, viden og entusiasme, som Camilla står for. Der bliver nippet, duftet, smagt og aet krydderurter til den helt store guldmedalje og det var bare så dejligt.

Inden længe lancerer jeg – foranlediget af ovenstående besøg – Becauseitmatters´ første give away, så stay tuned!

Vel hjemme igen var der behov for en hurtig dessert til at supplere fredagens hjemmelavede burgere. Det blev til en – næsten – klassisk strudel med pærer, rosiner, mandler og mørk chokolade.

Pærestrudel med rosiner, mandler og mørk chokolade

Continue reading Pærestrudel – Inspiration efter et sødt besøg hos Camilla Plum

Muffins med Clara Frijs pærer, karamel og lys chokolade

Lige nu er der de skønneste, mest sprøde og fantastisk saftige Clara Frijs pærer. Det er en af de første pæresorter, der modner og den smager bedst helt frisk og nyplukket. Det er ikke en pære, som egner sig til at blive gemt.

Sorten er fra området omkring Skjensved og blev første gang omtalt i 1858 som “Skjensvedpære.” Tre år senere blev den igen nævnt, men denne gang opkaldt efter Comtesse Clara Frijs.

Jeg valgte at bruge de skønne pærer til muffins kombineret med syndig karamel, spicy ingefær og lys chokolade.

Syndige Clara Frijs muffins med karamel og lys chokolade

Continue reading Muffins med Clara Frijs pærer, karamel og lys chokolade

Lemon squares eller citronsnitter: Citron-næsten-konfekt-kage

Jeg fortalte tirsdag om Sugar High Saturday, som var en sød og dejlig eftermiddag.

I dag vil jeg gerne dele opskriften på nogle skønne, syrlige citronfirkanter med en smuk skive figen.

Smukke, syrlige firkanter med dejlig citroncreme

Continue reading Lemon squares eller citronsnitter: Citron-næsten-konfekt-kage

Muffins med hindbær, banan og mørk chokolade

Forleden havde jeg de sødeste gæster. Vi samlede familie og venner til en sød, sød eftermiddag og de var prøveklude på nogle nye opskrifter.

“Sugar high Saturday” kom til at byde på 3 forskellige slags muffins, madeleines, double chocolatechip cookies, lemon squares og æbletærte.

Jeg havde varslet, at alt også ville blive blogmateriale, så gæsterne måtte være lidt fototålmodige og være forberedte på at give deres uforbeholdne mening til kende og ikke blot rose husmoderens arbejde.

Lækre muffins med masser af friske hindbær, god mørk chokolade og banan

Continue reading Muffins med hindbær, banan og mørk chokolade