Skøn dessert med hvid chokolade, citron og estragon inspireret af Sylvester Andersen

Jeg har vist allerede nævnt, at Mad og Venner pt kører en artikelserie om de dygtige Na-Cl kokke. Jeg var ellers kørt lidt surt i Magasinet, men med denne artikel er jeg på igen.

For et par blade/måneder siden, var det Sylvester fra AOC, der var portrætteret. Jeg har mødt Sylvester og smagt hans mad flere gange. Det er godt! Så derfor var jeg ikke sen til at lure en af hans dessertopskrifter af og tilføje mit eget touch.

To slags creme med henholdsvis citron og chokolade samt estragonis og maltknas
To slags creme med henholdsvis citron og chokolade samt estragonis og maltknas

Continue reading Skøn dessert med hvid chokolade, citron og estragon inspireret af Sylvester Andersen

Nem dessert til weekenden: Ymerfromage med bagte rabarber, lakrids og nye, danske jordbær

Så er det tid for en lille, nem dessert, som du kan glæde din familie og gæster med her i weekenden.

Desserten kan laves færdig i god tid i forvejen (både rabarber og ymerfromage) og tilbehøret kræver et minimum af anstrengelser, mens det færdige resultat ligner en million.

Anretning på en stor, flad tallerken
Anretning på en stor, flad tallerken

Continue reading Nem dessert til weekenden: Ymerfromage med bagte rabarber, lakrids og nye, danske jordbær

Forårskage med rabarber, pistacienødder og citronverbena

Jeg plejer at fortælle, at et af de indlæg, som har allerflest læsere (og hits) er de vietnamesiske forårsruller, men da jeg kort før Påske lavede og bloggede en Påskekage, så blev rekorden slået tifold.

Den kage gik sin sejrsgang på såvel Facebook, Instragram samt bloggen og har fået megen rosende feedback.

Det er selvfølgelig en enorm tilfredsstillelse og derfor begyndte jeg hurtigt at lege med en forårskage i tankerne.

Essensen af forår er for mig rabarber. Det er en af de første forårsbebudere i det søde køkken og jeg elsker dem. På Færøerne plukkede vi dem til den store NaCl middag i hobetal og langsomt er de danske også ved at dukke frem i butikkerne herhjemme. Derfor måtte det blive en kage med rabarber.

Forårskage med rabarbermousse, pistacie og citronverbena
Forårskage med rabarbermousse, pistacie og citronverbena

Continue reading Forårskage med rabarber, pistacienødder og citronverbena

Mango cashew snacks – Lykken er at opdage en ny (mad)blog

Kender du det med at finde en ny madblog?

Det VRIMLER jo med blogs, både i Danmark men også internationalt, er det HELT VILDT så mange blogs, der findes.

Jeg støder ofte på nye blogs. Tidligere fandt jeg dem især ved at følge andre bloggeres linkpools, men i dag finder jeg dem stadig oftere og oftere via sociale medier som Instagram, Twitter, Pinterest og Tumblr.

Jeg falder for gode billeder, gennemarbejdet tekst og lækker æstetik.

Det fandt jeg hos Sarah fra bloggen My new roots. Sarah er en garvet vegetarisk blogger med hang til fuldkorn og rawfood. Samtidig er Sarah uddannet holistisk diætist, men udvikler enkle og nemt tilgængelige opskrifter, som jeg ofte bliver inspireret af.

Forleden var det en lille snack, som fangede min opmærksomhed: Mango cashew sunshine bites. En raw sød snack som jeg

De færdige mango snacks
Continue reading Mango cashew snacks – Lykken er at opdage en ny (mad)blog

Påskekage med hvid chokolade, citron og lakrids

Selvom Påsken for mit vedkommende bliver en blandet affære i år med arbejde i Kina og en Påskeferie, der er reduceret til 2 dage (pga Kina), så vil jeg til gengæld tillade mig at starte før tid og byde på en kage, som du kan eftergøre eller lade dig inspirere af til dine påskegæster.

Jeg har lavet en virkelig luksuskage.

En flot lagkage med 6 lag og gode æg på toppen
En flot lagkage med 6 lag og gode æg på toppen

Rigtig gode råvarer, masser af tid og kærlighed til gengæld får du smæk for skillingen på smagen. Og udseendet.

Vi er ude i en klassisk lagkage, som i stedet for creme er fyldt med citronfromage.

Continue reading Påskekage med hvid chokolade, citron og lakrids

Tiramisu lagkage – HURRAAAAAAA for Fotografen

Forleden havde min yndlingsfotograf fødselsdag.

Det var midt i ugen, influenza-sløjhed, travlhed og dansetimer gjorde, at fødselsdagsmiddagen blev begrænset til take away fra Sticks ´n Sushi. Til gengæld blev der brugt krudt på fø´sdagskagen.

Tiramisu betyder "træk mig op"
Tiramisu betyder “træk mig op”

Tiramisu er en klassiker, men gad vide, om den ikke også kan laves som kage?

Continue reading Tiramisu lagkage – HURRAAAAAAA for Fotografen

Chokoladecookies med saltkarameller

I dag får du opskriften på de mest syndige chokoladecookies, du kan forestille dig.

Ikke nok med, at dejen er spækket med smør og chokolade, så er der ydermere bagt en saltkaramel ind i dejen.

Chocolatecookies med indbagt saltkaramel
Chocolatecookies med indbagt saltkaramel

De kræver noget arbejde. Du skal først lave karamellerne og derefter cookies, så det er et oplagt weekendprojekt.
Arbejde kræves der også til at forbrænde dem. Du skal regne med en rigtig god tur i løbeskoene eller i fitness centret, men de er så vidunderligt bløde, sprøde, seje og fantastisk velsmagende, at de bestemt er anstrengelserne værd.

Continue reading Chokoladecookies med saltkarameller

Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

I dag kommer vi ud i en opskrift, hvor ALLE kan være med.

De fleste vil sikkert sige: “okay, okay – det kunne jeg nok også godt selv have fundet på, nu må hun altså lige oppe sig lidt” – Men nogle gange er det dét, der ligger allermest lige for, man glemmer.

Det er vinter og vi har ikke mange fantastiske, gode frugter til rådighed lige nu, men det der ER virkelig godt, det er de skønne citrusfrugter. Køb dem endelig økologiske, for ikke nok med at der sidder en masse yderst velsmagende olier i skallen, så er citrusfrugter til stadighed også en af de varer, hvor der igen og igen bliver fundet allerflest pesticid/fungicid rester.

Salaten her, kan du spise hele døgnet. Skøn til morgenmad med en gang skyr eller – endnu bedre – den fantastiske Unika ymer til. Hele dagen som et mellemmåltid, men fantastisk skøn som en dessert med en god (kanel)is til eller måske endda en blondie. Eller både og.

Endnu en gang kan jeg ikke dy mig for at slå et slag for HELT honningen og for dem, som måtte være ved at være lidt trætte af at høre på den sang, så bruger I selvfølgelig bare almindelig honning og et drys kanel. Men tag nu lige og prøv den HELT bare en enkelt gang.

Vinterfrugt, mynte og honning
Vinterfrugt, mynte og honning

Continue reading Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Kender du Bergamotte?

Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet
Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet. De er økologiske og fra Årstiderne.

Continue reading Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Blondies – når du også har lyst at forkæle nogle søde mennesker

Jeg skulle have kage med på arbejdet.
Min skønhedssøvn havde jeg for kær, så jeg skulle finde på en kage, som jeg kunne bage dagen i forvejen og som kun ville blive bedre af at stå til den følgende dag.

Desuden havde jeg lyst til at forkæle mine søde kolleger med god chokolade og derfor faldt valget hurtigt på blondies. Det vil sige brownies, der bages med hvid chokolade og dermed “skifter” farve.

20130116-214243.jpg

Og når jeg nu havde valgt at lave noget med chokolade, så kender jeg eet sted på nettet, hvor svaret på ethvert choko-spørgsmål ALTID kan findes hos Anne Au Chocolat.

Anne har lavet en skøn opskrift på tunge, nøddefyldte blondies og den tog jeg udgangspunkt i, men lavede en lille smule om på opskriften og gangede den op til en halvstor bradepande, så ALLE på kontoret kunne blive forkælede.

Anne smagssætter sin blondie med appelsin. Jeg skruede lidt op for mængden og tilføjede også kornene af to fuldfede vanillestænger. Det kan aldrig skade. Desuden brugte jeg pecannødder, men alle slags nødder kan anvendes.

  • 5 æg
  • 290 gr rørsukker
  • 340 gr smeltet smør
  • 340 gr hvid chokolade fra skønne Amedei
  • 200 gr mel
  • fintrevet skal af 1 appelsin
  • Kornene af to vanillestænger

Fyld

  • 170 gr pecannødder
  • 170 gr hvid grofthakket chokolade – selvfølgelig fra Amedei

Start med at sætte den hvide chokolade over et vandbad og lad den smelte langsomt.
Rør en tyk og cremet æggesnaps af sukker og æg. Når massen er let og luftig tilsættes vanillekorn og appelsinskal.
Kom nu den smeltede chokolade, det smeltede smør og melet, som sigtes, skiftevis i dejen og sørg for at vende godt rundt, uden at slå al luften ud af dejen.

Vend til sidst pecannødder og den grofthakkede chokolade i dejen.

Hæld i en passende form, ca 25 x 35 cm (eller denne bradepande) og bag i ovnen i ca en halv time ved 180 grader.

Lad kagen køle af og evt stå til næste dag.

Da jeg skulle servere kagen valgte jeg at pimpe den med en lille plet saltkaramel, lidt solbærstøv og et par tørrede blade fra sommerens kornblomster.

20130116-214340.jpg

De blev ret fine og den syrlige smag fra solbærrene var et fint ekstra element til kagen.

Måske skal du også snart forkæle dine kolleger?

Hav en dejlig dag på arbejdet.

Mange hilsner, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk