Nektarinsyltetøj med vanille og hyldeblomst

Syltetøj – ét stort glas

Herhjemme er vi ikke så vant til at se syltetøj lavet på ferskner og nektariner, men det er faktisk lidt ærgerligt, for man får en usædvanlig dejlig syltetøj ud af disse frugter også.

Continue reading Nektarinsyltetøj med vanille og hyldeblomst

Skyr panna cotta – hvordan du får lov at spise dessert til morgenmad eller morgenmad til dessert

På mit arbejde har vi en fredagstradition: Vi skiftes til at tage morgenmad med til hinanden.

Det er en rigtig hyggelig og dejlig aktivitet og sjovt at se variationen i, hvad vi hver især finder på at medbringe.

Mit mantra er at lave så meget som muligt selv og især brødet skal være hjemmebagt. Og så vil jeg gerne have lov at forkæle mine kolleger lidt. Hverdagen er travl og nogle gange går det så stærkt, at man glemmer at “holde øje” med hinanden. Når jeg to gange om året skal have morgenmad med, så er det min måde at sige tak til nogle søde kolleger.

Skyr panna cotta med jordbærsalat

Continue reading Skyr panna cotta – hvordan du får lov at spise dessert til morgenmad eller morgenmad til dessert

Selvfølgelig er den set før: Jordbærkoldskål……. men hør så, det nye er “med citronbasilikum”

Forleden faldt jeg i Irma over to skønne nye krydderurter: Kanel – og citron basilikum fra Kiselgården.

Det er biodynamiske krydderurter, som jeg ikke tidligere har set på markedet. Så efter at have stået og gnedet lidt på bladene, kom de begge med mig hjem.

Citron varianten har en meget tydelig smag og duft af citron, mens kanel basilikum måske er lidt sværere at genkende som kanel og mere i retning af thai basilikum.

Begge planters udseende minder meget om thai basilikum.

Jeg vil meget gerne have potterne til at holde længe, så jeg forsøger at plukke rigtigt. Det vil sige, jeg klipper ned til et nyt bladpar på stænglerne hver gang, således de kan begynde at skyde derfra påny.

Det kræver mådehold, for lige nu har jeg lyst at klippe løs og eksperimentere.

Et lille eksperiment blev det til i går aftes. Fotografen havde efterlyst koldskål og sådan blev det.

Ingredienser til en fin piget koldskål

Continue reading Selvfølgelig er den set før: Jordbærkoldskål……. men hør så, det nye er “med citronbasilikum”

På tur i Sommerlandet – lidt om honning, biavl og nogle smukke pandekager

Når man sådan har været i jordbærmarken og plukket jordbær, så fortjener man en lille godbid.

Mere om den senere, først må du lige høre lidt om biavl og honning.

Honning på Holtgaard lavet af Peter Stougaard

Continue reading På tur i Sommerlandet – lidt om honning, biavl og nogle smukke pandekager

Hyldeblomstpandekager – Sæsonaktuelt med blogaktuelt på

I Blogland har der igennem et stykke tid nu hersket de vildeste fokus på sunde pandekager og vafler. Nogle af dem, jeg har læst med hos og er blevet inspireret af, er Annes kokospandekager, Valdemarsros “Banan og havregrynspandekager” og Vibekes “Sunde Pandekager” på bloggen Suppedas.

Da jeg vågnede søndag morgen og lysten til pandekager bredte sig, måtte jeg meget hurtigt konstatere, at vi hverken havde bananer eller havregryn, som begge var et par dominerende elementer. Udenfor var lidt af et skybrud i gang, så der var heller ikk den store trang til at hente ekstra forsyninger. Til gengæld havde vi boghvedemel og speltflager.

Min variation af sunde pandekager på en regnfuld søndag morgen

Continue reading Hyldeblomstpandekager – Sæsonaktuelt med blogaktuelt på

Verdens bedste (og nemmeste) pandekager

Jeg har tidligere skrevet en hyldest til Christa Alstrup. Retteligt burde dette imidlertid være hyldesten, for der er ingen andre af Christas opskrifter, jeg har lavet så ofte som denne.

Der er tale om en grundopskrift på pandekager. På de fineste og mest tynde pandekager, man kan forestille sig.

Der skal bages mere end en enkelt portion for at få en rigtig Rasmus Klump stak

Continue reading Verdens bedste (og nemmeste) pandekager

Arla Unika Ymer – Jeg vil også være med i klubben

Rundt om hos diverse madbloggere har der på det seneste været skrevet rigtig meget om Arla Unikas nye stand i Torvehallerne. På standen forhandles de high-end produkter, som Arla har udviklet sammen med en stribe af de bedste kokke som en del af deres Innovationsprojekt.

Produkterne har vi længe kunnet nyde på nogle af landets bedste restauranter, men det er nyt, at de nu er tilgængelige i Torvehallerne.

Mange af produkterne fremstilles “i hånden” og flere af dem er single-farm, dvs. mælken, der anvendes, kommer fra en bestemt gård (f.eks osten “Lykkebjerg”).

Alle madbloggere, som jeg har læst hos, er rigtig glade for, muligheden for at købe produkterne, som også bliver rost i høje toner. Priserne er en anden snak.

Continue reading Arla Unika Ymer – Jeg vil også være med i klubben

Asparges frittata med pesto og parma skinke

Jeg kan slet ikke få nok af de dejlige asparges og det er skønt – og trøstende – at vide, at sæsonen lige er startet.

Jeg har vist også et eller andet med æg, for jeg har jo allerede lavet frittata een gang.  Jeg er imidlertid ude i, at jeg jager lidt alternative måder at tilberede asparges på – ikke at de traditionelle ikke smager godt, de smager VIDUNDERLIGT – men det er noget med at forandring er frydefuld.

Sidst men ikke mindst er det også 3. opskrift i rækken med ingrediensen parmaskinke.

Continue reading Asparges frittata med pesto og parma skinke

Godmorgen m. æblekompot, yoghurt og banan

I sidste weekend lavede jeg to slags kompot.

Eller komplot, som iPadens stavekontrol insisterer på.

  1. Rabarber, vanille, citron og rørsukker.
  2. Æble, vanillesukker, en sjat æblejuice og rørsukker.

Jeg nåede ikke at få et billede af rabarberkompotten, den blev simpelthen spist for hurtigt og skålen slikket.

Det var jeg nu vist selv ude om, for jeg havde også lavet pandekager. Verdens bedste. Men den opskrift får du ikke endnu. Det hele skal ikke gives væk på een gang.

Så lad os komme tilbage til æblekompotten, som senere blev forvandlet til en dejlig morgenmad.

Continue reading Godmorgen m. æblekompot, yoghurt og banan