Langsom weekend morgen: French toast med æg og ost

Jeg ææææææælsker de morgener, hvor vi har tid.

Hvor vi ikke hænger i en klokkestreng, men kan en lang, stille og rolig morgenstund og sammen lægge planer for dagen.

For nogle weekender siden fandt jeg på denne “salte” version af den amerikanske morgenmadsklassiker “french toast.”

Jeg har brugt et mørkt, groft brød, derfor ser billedet ud derefter
Jeg har brugt et mørkt, groft brød, derfor ser billedet ud derefter

Continue reading Langsom weekend morgen: French toast med æg og ost

Anne Au Chocolat pandekager med blomme/æble kompot

Kender du det? Man vågner tidligt på en fridag og får lyst til at gå i køkkenet og forkæle resten af familien (som er knapt så morgenfriske).

Denne morgen havde vi ikke mange ingredienser i køleskabet og jeg havde lyst til pandekager, så jeg skulle finde en opskrift uden for mange æg og uden mælk. Ydermere ønskede jeg at bage pandekager uden hvedemel, så der var nogle kriterier at tage hensyn til.

Skønne pandekager med blommekompot og tørrede morgenfruer
Skønne pandekager med blommekompot og tørrede morgenfruer

Continue reading Anne Au Chocolat pandekager med blomme/æble kompot

Fransk morgenæg

Hjemme hos os spiser vi mange æg.

Både til hverdag men også i weekenden. Til hverdag er det de hurtige løsninger, mens det i weekenden gerne må være dem, der tager lidt længere tid – både at lave og spise.

Sidste år var vi på efterårsferie i Paris og mødtes med min søde veninde Christine. Christine tog os ud at spise en rigtig parisisk morgenmad og her fik vi blødkogte æg med croutoner for første gang.

Vikingeæggevarmer - altid god at have, hvis din medspiser sover længe
Vikingeæggevarmer – altid god at have, hvis din medspiser sover længe

Helt simpelt er det smørristede brødstænger, som serveres til det blødkogte æg.

Continue reading Fransk morgenæg

Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

I dag kommer vi ud i en opskrift, hvor ALLE kan være med.

De fleste vil sikkert sige: “okay, okay – det kunne jeg nok også godt selv have fundet på, nu må hun altså lige oppe sig lidt” – Men nogle gange er det dét, der ligger allermest lige for, man glemmer.

Det er vinter og vi har ikke mange fantastiske, gode frugter til rådighed lige nu, men det der ER virkelig godt, det er de skønne citrusfrugter. Køb dem endelig økologiske, for ikke nok med at der sidder en masse yderst velsmagende olier i skallen, så er citrusfrugter til stadighed også en af de varer, hvor der igen og igen bliver fundet allerflest pesticid/fungicid rester.

Salaten her, kan du spise hele døgnet. Skøn til morgenmad med en gang skyr eller – endnu bedre – den fantastiske Unika ymer til. Hele dagen som et mellemmåltid, men fantastisk skøn som en dessert med en god (kanel)is til eller måske endda en blondie. Eller både og.

Endnu en gang kan jeg ikke dy mig for at slå et slag for HELT honningen og for dem, som måtte være ved at være lidt trætte af at høre på den sang, så bruger I selvfølgelig bare almindelig honning og et drys kanel. Men tag nu lige og prøv den HELT bare en enkelt gang.

Vinterfrugt, mynte og honning
Vinterfrugt, mynte og honning

Continue reading Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

Tomat tarte tatin – en klassiker, men nu i det salte køkken

De fleste af os kender den.

Om ikke andet så fra d´herrer Prices underholdende TV-program, den klassiske tarte tatin, som sædvanligvis laves med karamelliserede æbler.

Denne version er fra det salte køkken med skønne, solmodne cherry- og /eller dadel tomater. Jeg har tilsat mørdejen timian og revet ost for at give et ekstra smagselement.

Ingredienser til en salt tarte tatin med tomater

Continue reading Tomat tarte tatin – en klassiker, men nu i det salte køkken

Hjemmelavet müsli – tilbage i hamsterhjulet

Det er blevet mandag og rigtig mange af os er nu startet på arbejdet igen efter en – forhåbentlig – rigtig dejlig og afslappende sommerferie.

Sommerferien har taget os rundt til nogle skønne butikker, som tør satse på et udvalg og nogle producenter, som afviger lidt fra det sædvanlige.

Jeg vil i løbet af de næste uger poste indlæg, om nogle af de steder vi har besøgt, men idag får du dog lidt inspiration til at lave din egen müsli.

Et fint glas og muesli til et par uger

Continue reading Hjemmelavet müsli – tilbage i hamsterhjulet

Summer morning pie

Efter et skønt besøg hos Årstiderne bugnede altanen af friskplukkede grøntsager og jeg kunne simpelthen ikke vente med at komme i gang, så det første, jeg lavede dagen efter, var disse små grøntsagstærter med lidt Fanø skinke.

Alle grøntsager smager bedst lige efter, de er blevet plukkede. De er saftspændte, sprøde og fulde af den helt rigtige smag.

Da vi havde høstet grøntsagerne aftenen forinden, ønskede jeg (læs: byboen) at få det optimale ud af mine skønne sager og derfor blev mine kære forkælede med en lille tærte allerede fra morgenstunden.

Den kan selvfølgelig sagtens serveres til frokost eller aftensmad også.

De skønneste og helt friske grøntsage

Continue reading Summer morning pie

På besøg i Sommerlandet – Fejø: Pocheret æg med Coeur De Boeuf tomater og Fejø gastrik

For ikke så længe siden var jeg på Fejø første gang.

Og jeg er forelsket!

Et vidunderligt sted med al den stilhed og ro, som er så velsignende en gang i mellem og al den mest fantastiske frugt, man kan tænke sig.

En weekend flyver hurtigt, så i denne omgang bliver det kun til en kort omtale. Men jeg kommer snart igen og næste gang skal jeg have min fotograf med.

Da jeg boede i Schweiz, var der en sød dame tæt på mit hjem, som havde en grøntsagsbod ved vejen. Hun solgte de mest fantastiske coeur de boeuf tomater, som siden har været mine yndlings.

Coeur de Boeuf tomater

Continue reading På besøg i Sommerlandet – Fejø: Pocheret æg med Coeur De Boeuf tomater og Fejø gastrik

Skønne stikkelsbær – kompot med citronverbena og hyldeblomst

Bærsæsonen er for alvor over os nu.

Vi laver nogle enormt gode bær i Danmark. På grund af vores koldere klima udvikler smagen sig langsommere og bliver langt mere koncentreret, end i de lande hvor væksten går væsentligt hurtigere.

Nogle bær tager vi for givet og får nemmere anvendt end andre. Jordbær, hindbær og de nu så populære blåbær, giver fuldstændig sig selv. Mens ribs, solbær og stikkelsbær i højere grad har en tendens til at blive overset og glemt.

Men selvfølgelig er der masser af mulighed for dem også!

Hvorfor planter vi ikke nogle flere bærbuske i stedet for træer og buske uden spiselig frugt. Bærbuske er også skønne at se på.

På hotellet Therme Vals i Schweiz står der ribsbuske på alle balkonerne. De er smukke og pynter usigeligt – både når de bærer bær og når de ikke gør.

Et meget smukt stikkelsbær

Continue reading Skønne stikkelsbær – kompot med citronverbena og hyldeblomst