Japansk coleslaw med dashi og wasabi

Så er det tid for den sidste japanske opskrift i denne omgang.

Spicy kålsalat
Spicy kålsalat

Vi slutter med en portion cole slaw på japansk. Glem alt om sjasket, sødligt kål og forestil dig i stedet knasende, sprøde grøntsager med spicy sauce.

Salaten er perfekt til grillet kød eller fisk. Og som de sidste dages opskrifter, så kræves der overraskende få ingredienser for at komme i gang:

Som du kan se, er det "baby"mayoen igen
Som du kan se, er det “baby”mayoen igen

Vi spiste salaten til en stor cote de boeuf sammen med studenterkartofler, spinatsalat og dampede porrer med mandeldressing.

  • 400 gr hvidkål eller spidsmål
  • 150 gr gulerod
  • 1/4 tsk dashi pulver
  • 4 spsk Kewpie mayonnaise
  • 1/4 tsk wasabi evt mere, afhængig af hvilken slags du bruger
  • 1 tsk friskpresset citronsaft
  • Evt lidt purløg eller finthakket forårsløg som topping

Skær hvidkål i tynde strimler og gulerødder i julienne eller papirstynde skiver på skrå.

Rør en dresseing af dashi, Kewpie, wasabi og citronsaft. Smag til og vurder, om der skal mere wasabi og/eller citron i.

Vend det hele sammen og server.

Slut. Det var det.

Jeg håber, du har fået lyst til at kigge lidt mere på det japanske køkken. Det er faktisk ikke så besværligt og kræver på ingen måde samme arsenal af ingredienser som f.eks. det thailandske eller kinesiske køkken.

Jeg vender sikkert tilbage med mere fra Japan.

Hav en skøn dag.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *