Oysters & Grill – vi ses snart igen!

For nogle uger siden var vi for første gang på Oysters & Grill. Vi havde booket pladser på kysserækken i Empire, men inden var der indbudt til skaldyrskalas rundt om hjørnet.

Og jeg kan næsten blive helt ærgerlig over, at vi har ventet så længe med at få besøgt Oysters & Grill.

Og lad det være sagt med det samme: Jeg er rigtig ked af, hvis du bliver sulten af at læse det næste, der kommer samt se på de fine billeder: “Rundstykke, det var ikke med vanille!”
Continue reading Oysters & Grill – vi ses snart igen!

Montell & Herman Søndagstaffel 2012

Maria Montell har gennem en årrække været ambassadør for “Familier med kræftramte børn” (FMKB) og fandt det derfor også nemt og naturligt, da organisationen i samarbejde med Se og Hør gav Maria og 4 andre en udfordring: Få 10.000 kr til at vokse og lad overskuddet gå til FMKB.

Continue reading Montell & Herman Søndagstaffel 2012

Wine & Grub – Guerilla Dining

Jeg har tidligere skrevet om pop-up konceptet og nydt at være med både foran og bag scenen hos de dygtige Na-Cl kokke.

Denne gang fik vi lov at være med i køkkenet til Guerilla Dining hos Silver.Spoon, som blev etableret i 2009 af Tiffany Ng.

Vi var desværre ikke så heldige, at vi havde sikret os billetter til middagen, men Tiffany var nådig og lod os komme med i køkkenet alligevel. Følgende vil derfor være en beretning fra en køkkenskrivers taburet og ikke en mad- eller vinanmeldelse.

Formålet med middagsrækken “Wine & Grub”, som varer til og med på søndag, er at inspirere og skabe hyggelige rammer for et godt måltid mad i usædvanlige omgivelser.

Silver.Spoon  har tidligere lavet nogle fantastiske arrangementer og udstyrsstykker men denne gang, er vi ude i en god kombination af spiseklub og vinsmagning. 

Scenen var sat hos Copenhagen Concept – et ungt, innovativt og vidensdelende firma, som har til huse i nogle charmerende kælderlokaler på Rosenvængets alle og med noget helt unikt for et “true entrepreneurial company” nemlig egen vinkælder.

Således var der smukt dækket op i det smalle lokale og klar til at tage imod aftenens første – af to hold – gæster på 12 personer.I en kælder....

Continue reading Wine & Grub – Guerilla Dining

Spiseklubben #1

Udsprunget af eminente NaCl, som jeg tidligere har skrevet om, er nu endnu et initiativ på den Københavnske spisescene dukket op.

Dining clubs har vi hørt om fra store udenlandske byer, men i Danmark er det stadig begrænset, hvor mange der findes. Det er derfor et kærkomment tiltag, at de initiativrige kræfter bag NaCl nu lancerer en Spiseklub.

Til forskel fra NaCl, som er en kreativ legeplads, hvor gæsterne tester maden og deltager på nærmeste hold i tilblivelsen – af NaCl kaldet Showcooking – er konceptet for Spiseklubben mere traditionelt. Her er gæsten igen gæst og forbliver foran scenen på sin plads i en herlig uformel stemning forkælet med mad på et højere gastronomisk niveau.

Til NaCl arrangementerne er der som regel 8-10 kokke i køkkenet, hvor hver kok har ansvaret for en ret. Til Spiseklub er det een eller to kokke, som planlægger og tilbereder hele menuen.

Denne søndag fandt Spiseklubben sted i de smukke og klassiske bygninger, der huser Odd Fellow logen.

Vi kender alle de imposante bygninger på Bredgade, men det er nok de færreste af os, der har været indenfor.

Continue reading Spiseklubben #1

NaCl – Showcooking No. 17

ENDELIG lykkedes det os at komme med til en aften hos de sprudlende kreative kokke hos NaCl. Vi hørte første gang om fænomenet på Dragsholm Slot, hvor Rasmus Leck Fischer fortalte om det og siden har vi et vågent øje med både hjemmesiden og FB-profilen i håbet om at få en plads.

Det fik vi i går og man føler altså, at højere magter hjælper til, når det lykkes at erhverve en billet til et så eftertragtet arrangement – og så endda via Billetnet.

Lokationen var hemmelig, men vi var tilsagt at møde på Bistro Trekanten, Prags Boulevard, Kbh S, kl 17.30. Martin og jeg var dog så heldige, at vi fik lov at komme i god tid og være med lidt længere bag scenen. Og lad os så lige holde spændingen et kort øjeblik længere med, hvor vi kom til at befinde os……

Continue reading NaCl – Showcooking No. 17

Til middag på Vineriet med The Food Agency

I forbindelse med Copenhagen Dining Week var jeg så heldig via Mad+Medier at blive inviteret til middag af The Food Agency hos Dansk Vincenter

De to sidstnævnte havde indgået en aftale om at lave en pop-up restaurant i forbindelse med Mad-ugen under overskriften: “Dansk til dansk” dvs. danske vine til danske råvarer.  

Torben fra Dansk Vincenter og Kim fra The Food Agency havde været på studietur rundt i Danmark og udvalgt en række gode vine og Kim havde derefter udset sig nogle gode nærliggende producenter til at levere råvarerne. Således var de fleste grøntsager fra Kiselgården ved Ugerløse på Vestsjælland og svinekødet fra Pers Griseri.

Kim og Torben

Ergo basis for et rigtig godt måltid mad.

Continue reading Til middag på Vineriet med The Food Agency