“La trattoria del bosco” – Italien i Jægersborg

There is a new boy in town.

Italienskfødte Antonio Doni har overtaget Restaurant Appetit, som ligger lige ved Jægersborg Kaserne på Ermelundsvej. Restauranten er omdøbt til ”La trattoria del Bosco” og her inviteres til autentisk italiensk.

Vi var forbi en tirsdag aften lidt halvsent og selvom restauranten lige er åbnet, så har velkomsten været enestående og der var en rigtig god stemning blandt gæsterne, som syntes lokale og nysgerrigt interesserede i gang med at teste stedet ud for ”stamsteds” potentiale. Både Antonio og “med-værtinde Kamille er nogle meget søde og omsorgsfulde værter, som tager sig godt af gæsterne og hurtigt finder den rette jargon at betjene et bord med.

I køkkenet regerer Poul-Erik, som er pæredansk og har en forkærlighed for Ligurien og souschef Mimo, der ligesom Antonio er italiener.

Det var ganske hyggeligt sådan en mørk, våd og kold efterårsaften at ankomme til restauranten med masser af levende lys (både ind og ude), citrustræer i vinduerne og fine, sorte træpaneler op af de hvide vægge.

En varm velkomst i døren og man føler sig fra starten i kompetente hænder.

Fotografen og jeg var nysgerrige og ville prøve køkkenets formåen, så vi kom godt omkring på kortet og bestilte ingen ens retter.

Første forret var en klassisk carpaccio serveret med citron, parmesan og masser af rucola. Kødet var i en fremragende kvalitet og ikke det sædvanlige inderlår, men i stedet okse filet.

Carpaccio – lige i skabet

Continue reading “La trattoria del bosco” – Italien i Jægersborg

Spiseklubben #5: Japansk hverdag

For en uges tid siden – godt og vel – var jeg i Japan.

Det var et kort 5 timers besøg.

En søndag aften.

Sammen med Spiseklubben.

Den femte af slagsen.

Japansk mad i Odd Fellow Palæet

Continue reading Spiseklubben #5: Japansk hverdag

GREAT COFFEE i Århus – endnu mere god kaffe i smilets by……

I løbet af sommeren kom vi forbi Århus og da jeg har boet en årrække i byen, så er det altid dejligt at komme tilbage.

Vi var på udkig efter en rigtig god kop kaffe og efter en kort konsultering med opdaterede Århus-kyndige, endte vi på Great Coffee, som ligger i en baggård på Klostergade, tæt på Magasin.

I en yderst charmerende baggård i Klostergade i Århus ligger Great Coffee

Continue reading GREAT COFFEE i Århus – endnu mere god kaffe i smilets by……

Höganäs Saluhall – idé til svensk dagstur

Mangler du et godt tip til weekenden? 

Har du lyst til nye oplevelser, smuk natur og god mad? 

Så har jeg den perfekte én-dagstur til dig: Kullen nord for Helsingborg med (langt) stop i Höganäs. 

Tag færgen fra Helsingør til Helsingborg. Nyd den smukke udsigt til vores nationale stolthed Kronborg og se med åbent sind på de muligheder, som ”hinsidan” byder på. 

Et af de nyeste tiltag derovre er en skøn saluhall, som er åbnet nord for Helsingborg. En saluhall er det svenske svar på en torvehal. Som vi kender det fra bl.a. Torvehallerne i København, så er der her mulighed for at købe ind til et rigtig dejligt måltid, men det er også muligt at kaste forklædet i ringen og overgive sig til andres kogekunst.

Höganäs Saluhall

Continue reading Höganäs Saluhall – idé til svensk dagstur

NaCl på Munkebo Kro – NaCl #20: “Fyn er fin”

I går skrev jeg om det seneste NaCl arrangement på Spisehuset 56°, men den aktive gruppe har allerede næste omgang Showcooking på plakaten.

Alle NaCl Showcooking er enestående oplevelser, men næste gang bliver det måske lige lidt mere “once in a lifetime” end det plejer at være.

Tommi Kondo Sasaki, som er udlært fra Munkebo, Kro har sammen med Thomas Pasfall inviteret til Showcooking på Munkebo Kro på Fyn under det oplagte tema: “Fyn er fin”.

Kondo og Pasfall inviterer til NaCl på Munkebo

Continue reading NaCl på Munkebo Kro – NaCl #20: “Fyn er fin”

NaCl – Showcooking No. 19: “Krudt og kugler”

I søndags indbød NaCl igen til taffel. Det er endda en meget passende betegnelse, for denne gang tog vi ca 250 år tilbage i tiden og smagte på mad, som var inspireret af det, man spiste i 1700 tallet under temaet: “Krudt og kugler, blod, brændevin, helstegte dyr, og en stor sort gryde”.

Velkommen til Spisehuset 56 grader og NaCls Showcooking #19

Continue reading NaCl – Showcooking No. 19: “Krudt og kugler”

På tur i Sommerlandet – British picnic with a view

Så er fortagsomme Silver Spoon på banen igen.

I samarbejde med Group Shafi lancerer Silver Spoon endnu et nyt initiativ: Summer Picnic Pop-up.

Lige midt i København, hvor der ellers ikke er så grønt, på toppen af Illum ved siden af Restaurant Spisebaren, er der indrettet en rigtig fin britisk “country house garden.”

Continue reading På tur i Sommerlandet – British picnic with a view

På tur i Sommerlandet – Restaurant “Himmel og Hav”, Kysing Strand ved Odder

Mellem Odder og Århus, i nærheden af Norsminde og helt ude ved havet, ligger der en rigtig dejlig lille restaurant med den mest vidunderlige udsigt, man kan forestille sig.

Danmark dejligst

Det charmerende sted blev sidste år overtaget af Bjørn og hans kone Britt og de har indrettet stedet med masser af personlighed.

Når man begiver sig fra P-pladsen og ad den lille sti ind til restauranten, så træder man næsten ind i en helt anden verden og under alle omstændigheder træder man ind til en aften i Britt og Bjørns hyggelige værtsskab.

Britt og Bjørn – et meget sødt værtspar

Continue reading På tur i Sommerlandet – Restaurant “Himmel og Hav”, Kysing Strand ved Odder

Adler, Schwarzwald – en legende

Dybt inde i den store sorte skov i det sydvestlige hjørne af Tyskland og tæt på henholdsvis Schweiz og Frankrig ligger en sand legende: Hotel og Gourmetrestaurant Adler.

Det er umuligt at undgå at indlede et indlæg om Adler uden at slå det faktum fast, at vi befinder os på et sted, som 46 (seks-og-fyrre!!) år i træk har modtaget en Michelin stjerne.

Det er tysk kvalitet og stabilitet, så det basker samt service på et niveau, vi dårligt kender (eller kan huske at have oplevet) i Danmark.

Adler er desuden medlem af den snævre, eksklusive Relais Chateaux gruppe, som i Danmark kun omfatter Falsled Kro (restaurant og overnatning) samt Kong Hans (restaurant) samt foreningen af unge restauratører: “Jeunes Restaurature d’Europe.”

Hotellet har hele 4 stjerner efter tysk hotelklassificering (DEHOGA). Frisk frugt på værelserne, en lille appetitvækker i form af en pop-cake ved ankomst og opredning til natten – jo, her er styr på sagerne og man føler sig straks i gode hænder.

Angela & Florian Zumkeller

Hotel og restaurant bliver nu drevet af 6. generation “Zumkeller” og vi møder det meget sympatiske par Angela og Florian en søndag eftermiddag i Juni i hotellets dagligstue.

Angela & Florian Zumkeller - www.becauseitmatters.dk
Adler ligger i den lille by Häusern i det centrale Schwarzwald – 1 times kørsel fra Basel

Continue reading Adler, Schwarzwald – en legende