(Indsæt selv trommesolo)
Beklager, jeg er forsinket, men ikke desto mindre er glæden lige stor ved at kunne fortælle, at vinderen af de to billetter til Årets Vildtret i den kommende weekend er:
SARAH EMILIE:
Den allerbedste og mest velsmagende “vildret” jeg kender serveres én gang årligt, som kun gør glæden endnu større. Det er min mors juleand, skudt af min onkel. Den er smagfuld, 100 % økologisk og har levet godt i det Sydfynske.
Hvordan hun forkæler ens smagsløg med dét ekstra, det afslører hun ikke, men anden smager himmelsk og rent, hvortil hun serverer moderne julesalater bl.a. appelsinsalat med pinjekerner og en rå rødkålssalat med appelsin. Så er der selvfølgelig også alt det andet traditionelle på bordet, og så alliegevel ikke helt så traditionelt, da jeg er både gluten og laktose allergiker. Så sovsen er stivet med rismel, og ris a la mande lavet på soyafløde.
Juleaften er for mig et fortryllende måltid, og mest af alt fordi den vilde and får mundvandet til at løbe år efter år
Jeg håber, du må få en rigtig dejlig eftermiddag, møde nogle søde mennesker og blive inspireret til at lave (endnu flere) vildtretter.
Rigtig god fornøjelse.
Tusind tak til jer andre, som også deltog.
Kh, Mette
Hej Mette
NEJ HVOR FEDT!
uh tusind tak! 🙂 det glæder jeg mig allerede helt vildt meget til!
Kh. Sarah Emilie
Gopd historie, som fortjener en vinder:-)
Også tillykke herfra…..