Sprøde kartofler med parmesan, rucola og citronmayo

Vi mangler lige resterne af porchettaen og endnu en slags kartofler.
Her er det en enkel salat med sprøde kartofler, flager af parmesan, den krydrede rucola og lidt syrlig, fed mayo.

20130707-114247.jpg

Hemmeligheden for at få en sprød salat er, at kartoflerne først udblødes i koldt vand, tørres godt og derefter bredes ud i eet lag på en bageplade.

Succeskriteriet er at få sprøde, gennembagte kartofler, som spises med den syrlige mayo og lidt rucola og parmesan. Ikke noget tosset match.

  • 1 kg skrubbede kartofler i skiver
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 tsk flage- eller Maldonsalt
  • 100 gr rucola
  • 40 gr groftrevet eller høvlet parmesan
  • 2 spsk creme fraiche eller skyr
  • 2 spsk mayo, gerne Kewpie (japansk mayo, der er lidt mere syrlig end vanligt)
  • 1 spsk citronsaft
  • Tænd ovnen på 200 grader.
    Rør mayo, citronsaft og cremefraiche eller skyr sammen. Smag til med salt og peber.

    Kom kartofler, olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir og vend det godt sammen. Bag i ovnen i 20 – 30 minutter til kartoflerne er gyldne og sprøde.

    Lad kartoflerne køle let af, før de blandes med rucola, parmesan og “dupper” af citronmayoen.

    20130707-114258.jpg
    Vupti – så er der aftensmad.

    Hav en dejlig søndag.

    Kh, Mette

    Foto: www.martinkaufmann.dk

    2 Comments

    Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

    1. Pernille says:

      Er ret vild med tips om tilbehør til sommermad føler lidt du skriver til mig. Det er super anvendeligt herfra !

    Leave a Comment

    Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!