Ramsløg – så er det sæson igen: her en kavalkade af opskrifter

Varmen er endelig kommet i luften og mens vi går og venter på de første danske asparges og rabarber, så vil jeg opfordre til en tur i skoven efter ramsløg.

Skovbunden bugner af dem lige nu og det er en herlig, gratis fornøjelse.

Ramsløg i Sorgenfri Slotspark

Ramsløg i Sorgenfri Slotspark



I min Irma på Lyngby Hovedgade sælges ramsløg i plastikbøtter, men hvis man går 200 meter længere ned af vejen til Sorgenfri Slotspark, så kan man plukke sig lige så meget, man har lyst til.

Nogle gange har jeg næsten lyst til at sætte et skilt op udenfor butikken.

Tag dine børn i hånden og lad næsen styre jer. Ramsløg lugter TYDELIGT af hvidløg. Hvis det ikke er tilfældet, så er det ikke ramsløg, du har fat i. Basta.

Sidste år lavede jeg en ramsløg-føljeton. Du får lige ideerne igen i en samlet version:

1. Introduktion til ramsløg samt opskriften på ramsløgpesto. En klassisker i “ramsløg køkkenet” og en herlig måde at få en masse smag ud af de saftspændte blade:

En af skovens gratis glæder...

En af skovens gratis glæder…


2. Gulerødder med lun ramsløgvinaigrette. Lige så snart, der er nye gulerødder at købe, så bruger jeg disse skønne stænger som tilbehør til alt, hvad jeg kan komme i nærheden af. Det er en yndlings-lækkerbidsken:
Gulerødder i ramsløg vinaigrette (hold lige igen med mængden)

Gulerødder i ramsløg vinaigrette (hold lige igen med mængden)


3. Humus med ramsløg. Der skal MASSER af hvidløg i humus. Hvorfor ikke bruge ramsløg i stedet? Så bliver farven også i en herlig forårsgrøn:
Humus

Humus


4. Gnocchi med frisk tomatsauce. Kartoflerne er bare ikke spændende mere og jeg synes ofte, man bliver så skuffet over de nye udenlandske. Pimp dine triste vinterkartofler på til italiensk power:
Gnocchi med frisk tomatsauce

Gnocchi med frisk tomatsauce


5. Ravioli med ramsløg, flødeost og asparges. JO – det tager lang tid selv at lave fyldt ravioli, men det er forårsforkælelse, så det basker:
Hjemmelavede ravioli

Hjemmelavede ravioli


6. Nuttede chorizo hotdogs med ramsløg mayo. Indrømmet, de fleste af os, kan vist rigtig godt lide en “hotter” af og til. Her i en sød miniversion (hvorfor er det lige, alt bliver så nuttet, bare det kryber i størrelse?!) I øvrigt har jeg bagt brændenælde-pølsebrød. Mere gratis (u)krudt:
Chorizo hotdogs med ramsløgmayo og løgkarse

Chorizo hotdogs med ramsløgmayo og løgkarse

Du kan læse meget mere om ramsløg hos bl.a. Fjordrejen.

I skoven med dig!

Kærlig hilsen,
Mette

Foto og flyvende skov-udsendte: www.martinkaufmann.dk

4 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Erland says:

    MASSER af inspiration – tak. Specielt skal jeg da have prøver ravioli 🙂

    Næste stop brændnælder – brændnælde pølsebrød (hvad siger Martin til det ?)

    /Erland

    • Mette says: (Author)

      Nogle gange bliver brændenælder til “persille” 🙂
      Men det meste bliver godkendt, når “hotdog” indgår ….!!

  2. Skøn lille inspirationsopsamling!!! Jeg lavede pesto med ramsløg og basilikum forleden dag (fik dog puttet en anelse for meget ramsløg i efter min smag). Men det er vidunderligt at kunne gå ud og plukke dem selv.

    • Mette says: (Author)

      Hej Camilla,
      Ja, det er selvfølgelig en smagssag, hvor meget ramsløg der skal i. Prøv også at lave med persille og ramsløg. Det er også en god kombination, hvis ren ramsløg bliver for meget 🙂
      Hvor plukker du dine ramsløg?
      Kh, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!