Ramsløg III

Efter utallige opfordringer (her og her) har du sikkert fået bevæget dig ud i skoven nu og står med et læs blade, som du ikke liiiiiiige ved, hvad du skal finde på at gøre ved……?!

En cykelmyg før potentiel fortvivlelse

Fortvivl ikke!

Jeg har flere ramsløg ideer i ærmet.

Humus med ramsløg.

Det er da ikke så tosset. Der er i forvejen masser af hvidløg i humus, hvorfor ikke bruge ramsløg i stedet og samtidig få en fin forårsgrøn farve?

Som tænkt, så gjort.

Ramsløghumus

  • 175 gr kikærter sættes i blød natten over
  • ca. 1 dl olivenolie
  • Saft af 1/2 citron
  • Hel spidskommen
  • 1 lille spsk tahin
  • 8 ramsløgblade
  • Salt og peber
  • Kikærterne koges i vand – uden salt (blev der sagt!), så koger de nemmere møre. Tilsæt gerne et par ramsløgblade eller et fed hvidløg til vandet og måske en kvist rosmarin eller timian, hvis du har.

Når kikærterne er møre efter 30-40 minutter, drænes de for vand. Men gem vandet!

Blev der sagt.

Lad kikærterne køle af og kom dem i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Fat din stavblender og blend til en homogen masse. Smag til og juster smagen, hvis den er for fad.

Hvis konsistensen er for tyk, så kom mere olivenolie i, eller hvis du synes, at grænsen for olie er nået, så brug noget af kogevandet i stedet for.

Så er vi klar.

En lille gulerodsstav til skader ikke.

Hvis du stadig mangler at komme i skoven og plukke ramsløg, så kan jeg anbefale Riis Skov i Århus (hvis du skulle komme på de kanter). Dér er rigeligt til alle!!!

Hav en rigtig dejlig weekend.

Mange hilsner, Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

PS Har du læst indlæggene fra de sidste par dage:

Hjemme hos Mor: Husmandskage

Skønne Naanbrød

Ramsløg II

Ny Dining Club i København

 

 

 

 

4 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Jeg må vist en tur i skoven!
    Tænker i år at lave en ramsløg olie også…

  2. Så er det jo nu….jeg skal bare finde et sted på Fyn…men mon ikke der er mange steder 🙂

    /Erland

    • Mette says: (Author)

      Det er nemlig lige nu! Knopperne er allerede begyndt at komme på mit sted ved Lyngby Sø, men du har da en måneds tid til at nå at finde dit sted.

      Ville ønske, jeg liiiige kunne banke en fynsk lokation op….

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!