Tidligere i år, ja for så længe siden at man stadig spiste solmodne, røde (danske!) jordbær til sin champagne og end ikke skænkede kransekage en tanke, lærte jeg noget om champagneglas.
Nu hvor de fleste af os i aften netop skal finde disse glas frem, så vil jeg gerne videregive den viden, jeg fik den skønne Juni eftermiddag: Skal man drikke champagne af skåle eller fløjter, som det høje, smalle glas også bliver kaldt?
Det var igen Casper Næss-Schmidt fra H.J. Hansen, som første os ind i champagneglassenes verden. H.J. Hansen er agent og importør af Riedel glas og den opmærksomme læser, vil erindre, at jeg tidligere har skrevet om Riedel.
Tidligere var det skik at drikke champagne af de flade glas, som kaldes skåle, men i takt med champagnen har ændret sig, er det rette nu fløjten. Det skyldes, at champagnen tidligere var sød og meget sprudlende, mens den i dag er mindre sød og med færre bobler. Derfor er det blevet essentielt at holde på de bobler, der er og skålen vil med sin store overflade hurtigt reducere mængden af bobler i champagnen.
Den anden grund til, at fløjten er at foretrække er, at man slet ikke kan fange aromaerne i det brede glas. Alt “glider forbi” næsen. Det er vanskeligt at undgå i fløjten. I skålen kan man kun fange alkoholen og lidt “gær.”
Retfærdigvis skal det siges, at den stadig smager fint, men boblerne og moussen (det øverste skummende lag) er døde og det ER slet ikke den samme nydelse at drikke champagnen.
Og skal man tro artiklen her, så er det faktisk boblerne, som giver smagen.
Fløjten blev derfor udviklet for at holde på boblerne/moussen og så er der den ekstra lille detalje, som jeg ikke kendte: Et godt (= høj kvalitet) champagneglas er ridset i bunden (scratch point), hvorfra en dekorativ “stråle” af bobler stiger op på kontrolleret og festlig vis, hvilket præcis er formålet. Prøv at checke det. En sjov detalje.
Vi prøvede også at drikke champagne af et pinot noir glas. Det er et godt allround glas, som kan lidt af hvert. Overfladen er større end i fløjten, men ikke så stor som skålen.
Til gengæld passer det glas perfekt til mousserende vine, som er lavet på pinot noir eller lignende druer. Glassets konstruktion betyder nemlig, at vinen præcist rammer spidsen af tungen først, hvor vi smager de søde nuancer. Casper forklarede det også på en anden måde, han sagde: ” Når vinen ankommer i munden tages et snapshot af smagen, som bevares.”
Yderligere argumenter for at købe og investere i ordentlige glas er vist overflødige.
Vi fik også et par gode råd, når champagnen skal serveres. Sørg for at skylle glassene i varmt vand og tørre dem grundigt for derefter at køle glassene ned, før champagnen eller nogle andre dejlige bobler, bliver serveret. Urenheder i glasset kan nemt “forvirre” den fine champagnesmag.
Læs i øvrigt også Rasmus´ gode råd om servering af champagne her.
Dorte Leck Fischer fra Gastronomisk Innovation fortæller, at en sjov legende knytter sig til champagneskålen: Skålen skulle efter sigende være formet efter Marie Antoinettes venstre bryst, idet hun ønskede, at man skålede for hendes helbred. Realiteten er imidlertid en anden: Champagneskålen blev designet i 1663 og er angiveligt det første glas, der er skabt specifikt til champagne.
Du kan læse mere om Marie Antoinette historien her.
Da jeg første gang blev introduceret til Riedel, erfarede jeg, hvor stor betydning et glas har for den vin/drue, man drikker. Et druespecifikt glas kan faktisk hente op til 50% i smagen og dermed hjælpe dårlige vine til at blive bedre.
Sidst men ikke mindst talte Casper faktisk også for at dekantere gode, vintage champagner. Jo, det gør naturligvis noget ved boblerne, som reduceres, men det intensiverer duften og smagen.
Riedel modtager faktisk også ordrer på individuelt designede karafler, så hvis du ønsker, det skal være dit ansigt, der pryder karaflen, så er det en mulighed.
H.J. Hansen afholder jævnligt Riedel glassmagninger. Du kan se kalenderen her.
Hav nu en rigtig dejlig, sjov og nydefuld aften.
GODT NYTÅR!
Kh, Mette
Foto: www.martinkaufmann.dk
PS Krug får lavet sine glas hos Riedel 🙂