Vind en middag på Hotel Chocolat

I slutningen af November var jeg så heldig at blive inviteret til den nye chokoladeforretning, Hotel Chocolat.
Foruden at være cafe og yderst velassorteret chokoladeforretning om dagen, så er det nu hensigten, at der skal afholdes pop-up restaurant i butikken om aftenen og udnytte stedets veludstyrede køkken, samt præsentere stedets gæster for, hvad man OGSÅ kan lave med kakao og chokolade. Det var årsagen til, jeg var så heldig at blive inviteret til den første prøvemiddag, hvor jeg fik lov både at opleve atmosfæren i butikken EFTER lukketid samt smage køkkenets formåen.

I dag kan DU være heldig. Jeg har fået lov at afholde en konkurrence her på bloggen og trække en vinder, som kan invitere en gæst med til den kommende Supper Club hos Hotel Chocolat. Middagen afholdes d. 17. januar.

Du kan læse mere om arrangementet på Hotel Chocolats egen hjemmeside.

Hotel Chocolat ligger midt på Strøget

Hotel Chocolat ligger midt på Strøget

Hotel Chocolat ligger strategisk midt i København. Midt på Strøget. Den strategiske placering gjorde, at vi flere gange i løbet af julegave-ræset holdt hvile-ben-og-vi-trænger-til-noget-varmt pauser samme sted.

Hotel Chocolat drives af de to iværksættere, Angus Thirlwell og Peter Harris. De stræber med deres produkter efter 1) originalitet, hvor design spiller en betydelig rolle med inspiration fra bl.a. modescenen i London, 2) autencitet efter paradigmet “mindre sukker, mere kakao” i produkterne og 3) socialt ansvar med fokus på at skabe bæredygtig værdi for kakaobønder på caribiske Santa Lucia (hvor Hotel Chocolat ejer to kakaoplantager) og i Ghana, hvor kakaoen købes.

Nå ja, og så FINDES der faktisk også et Hotel Chocolat på den ene af plantagerne på Santa Lucia.

Butikken er udstyret med køkken centralt i lokalet

Butikken er udstyret med centralt køkken

Min oplevelse af butikkens forvandling til restaurant var rigtig positiv. Det er sjovt at opleve forretningen “by night” og føles lidt eksklusivt at sidde derinde, når gitterporten til gaden lukkes.
Desuden synes jeg møblementet fungerer rigtig fint og hvis man slipper op for emner med sine bordkolleger, så kan man altid undskylde sig med liiiiiige at skulle gå en runde og se alle de fristende produkter.

Der er dækket dejligt op

Der er dækket dejligt op

Foruden at sælge chokolade producerer Hotel Chocolat også nogle unikke dips produkter. Vi blev præsenteret for tre meget spændende af slagsen og jeg blev glad for at erfare, at man kan købe dem i butikken også.
For eksempel fik vi smør rørt med lidt peberrod og kakaonibs. Det er på ingen måde så tosset (som det måske lyder).

Lækre dips

Lækre dips

En af retterne, som vi også fik denne aften var en diplomats sharing platter. Et sjovt koncept, hvor man deler to og to. Hver får en (forskellig) tallerken og når man synes, man diplomatisk har spist halvdelen, så deler man med sin modpart. Sjovt og hyggeligt (med mindre man har det som ham her).

Diplomat sharing platter

Diplomat sharing platter

Senere blev vi ført videre ind i, hvad kakao og chokolade kan bruges til i det salte køkken.

Laks og ørred

Laks og ørred

Og særligt kartoffelmosen med den hvide chokolade, som vi fik til vores hovedret med and, var en positiv overraskelse.

And med kartoffel-chokolade pure

And med kartoffel-chokolade pure

Præmien indeholder naturligvis også den fine vinmenu og måske er du heldig, at den slutter med portvin til den kommende middag.

En dejlig vinmenu slutter med portvin

En dejlig vinmenu slutter med portvin

Alt du skal gøre for at deltage i lodtrækningen om en middag for to er at fortælle, hvem du vil invitere med og hvorfor. Det gør du ved at skrive en kommentar herunder i det dertil indrettede kommentarfelt. Desuden skal du naturligvis sikre dig, at du ikke har andre vigtige gøremål i kalenderen d. 17. januar.

Jeg trækker en vinder på søndag kl. 17 og offentliggør umiddelbart derefter vinderen her på bloggen. Det betyder, at din deadline er søndag kl 16.59 🙂

Hav en dejlig dag.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

41 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Maria Weis Hasnen says:

    Skøn konkurrence! Det er ikke mere end en uge siden jeg var i én Hotel Chocolats skønne butikker i London – mums det var godt!

    Hvis jeg blev den heldige vinder, ville jeg invitere min fantastiske mor på middag. Hun gør altid en masse for mig og har især her i julen forkælet mig og resten af familien. Hun er der altid for mig, og er altid dén, der inviterer mig ud på middag, og sætter altid andre før sig selv. Hvis jeg fik chancen, ville jeg invitere hende ud, og gøre alt, for at forkæle hende, og give hende den bedste aften.

  2. Dejlig, dejlig konkurrence. Jeg vil tage min mand med, for det er nemlig dagen hvor vi har været sammen i præcis 5 år og 11 mdr, og da vores kærlighed er stærkere end nogensinde, ja så vil vi meget meget gerne fejre med hinanden.

  3. Anne Larsen says:

    Fantastisk med konkurrence 🙂

    Og tak for tippet – det sted havde jeg vist ikke lige opfanget før…

    Jeg ville invitere den lillesøster med som havde tid (jeg har to). De er begge lige fantastiske og har bragt vores gode gener videre i nogle skønne børn!

  4. Freja Hansen says:

    Ahh en vidunderlig konkurrence! Hvis jeg vandt ville jeg invitere min moder med, da hun altid har været der for mig, og støttet mig igennem ALT! lige fra stress til depression osv. Hun har haft det virkelig hårdt, så at kunne give noget igen af den kaliber, ville være fantastisk!
    – Desuden sætter vi jo beggge stor pris på lækker gourmetmad, og leder altid efter de lækreste spisesteder når vi rejser!

  5. Susanne says:

    Sikke en dejlig konkurrence! Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, ville jeg tage min dejlige kæreste med, fordi han er så sød og tolmodig med mig her op mod eksamen. Jeg afleverer den 14. Så en middag den 17. ville være en perfekt fejring af overstået eksamen, og en ‘tak for at du har hold mig ud og støttet mig’ gave til ham.

  6. Cecilie Hansen says:

    WoW! Super lækker konkurrence. Har hørt meget om hotellet og tænker bestemt det skal besøges mere end een gang 😉

    Jeg ville invitere min kæreste. Han skal med fordi jeg VED at han ville invitere mig hvis samme mulighed dukkede op for ham. Jeg ELSKER chokolade! Alt chokolade! Han ved det og ville helt sikkert tænke på mig. Da jeg godt kan lide at dele mine søde øjeblikke med ham, skal denne helt sikkert også;)

    Nyder at læse med på bloggen! Tak for fed inspiration i køkkenet! 🙂

  7. Camilla H says:

    Wow en fantastisk konkurrence – hvor ser det bare helt igennem møglækkert ud 🙂

    Jeg ville tage min mand med fordi vi bare så sjælent sidder sammen bare os 2 og hygger os – det kunne være dejligt at få set hinanden dybt i øjnene og få lidt god mad 🙂

  8. Ann-Sofie says:

    Det lyder fantastisk! Jeg ville helt klart tage min kæreste med, fordi jeg elsker ham og han fortjener at blive forkælet 🙂

  9. Susanne says:

    Har aldrig været der men dette ville jo være et perfekt første besøg 🙂 Jeg ville tage min mand med fordi han er så sød og altid støtter mig i alle de mærkelige ideer jeg får og fordi vi ikke nåede at fejre vores 22 årsdag i december som vi ellers plejer.

  10. Sophie says:

    Jeg må tage min gode veninde med, der netop er kommet hjem fra udveksling, og som jeg derfor ikke har set de sidste fem måneder! Det skal laves om på! 🙂 Skøn konkurrencen

  11. Camilla says:

    Dit indlæg inspirerede mig til at deltage, for det lyder som en super oplevelse. Jeg ville invitere min mand med, som også holder af gastronomiske oplevelser af enhver slags – og en dejlig oplevelse sammen er jo altid i højsædet.

  12. Hvis man må invitere to andre end sig selv, vil jeg gerne deltage! Jeg befinder mig pt selv i Sydfrankrig. Men hvis man må, ville jeg invitere min skønne mor og en af hendes veninder på restaurant. I min familie elsker vi at eksperimentere og lave og smage ny mad, og det må man sige, at mad med alt den chokolade og kakao er. Derfor tror jeg min mor vil elske det!

  13. Louise says:

    Sikke dog en fantastisk konkurrence! Jeg har været håbløst forelsket i Hotel Chocolat siden jeg oplevede dem for første gang i London for mange år siden. Jeg er henrygt over, at de er kommet til København, så jeg nu har lettere (til tider lidt for let..) ved at få fat i deres lækre chokolade. Jeg ville frygtelig gerne derind at spise, og jeg ville nok invitere min dejlige kæreste med, da han er (næsten) lige så glad for stedet og for god mad, som jeg er 😛 God dag!

  14. Christina Michelle says:

    Jeg er glædeligt overrasket over sådan en super konkurrence, og derudover er det også en perfekt gaveidé (hvis man nu vinder).

    Jeg ville nok som det første hive fat i min veninde for at høre, om hun ikke godt kunne blive fristet af at drage med på en lille gourmetrejse med chokolade. Det tror jeg ihvertfald ikke, at hun kan modstå 😉

  15. Tina Klein says:

    Uhhh…det lyder godt nok lækkert og rigtig spændende.

    Jeg ville invitere min kære mand med, da han simpelthen æææææælsker chokolade endnu mere end jeg gør. Og han har også for nyligt eksperimenteret med chokolade i maden – så han ville helt sikkert kunne få noget inspiration.

  16. Line says:

    HURRAH hvor er det bare en fremragende præmie. Hvad jeg vil gøre hvis jeg vinder er:
    At give oplevelsen til min allergodeste ven Kim, jeg ved han ville sætte så absolut stor pris på det. Han har så tit inviteret mig spændende steder hen 🙂 Iøvrigt er han kok og det kan jo være han bliver så inspireret at han i fremtiden vil kokkerere fx. kartoffelmos med hvid chokolade til mig, mmmh mhmhm 🙂

  17. Søs says:

    Sikke en fantastisk konkurrence!!
    Jeg ville invitere min dejlige søster med. Hun har rigtig travlt med eksamener og synes ligenu at studielivet er lidt surt. Hun fortjener helt sikkert noget forkælelse!!!

  18. Susan says:

    Jeg ville invitere en ukendt med – en blind date… for hvilken bedre start kunne det blive? Chokolade og gourmet. 2013 kunne da kun blive et godt år – mine smagsløg er allerede nysgerrige!

    PS. Måske kender du en kandidat :D?

  19. Gitte says:

    Jeg ville invitere verdens bedste far med.
    (min kæreste som er far til min dejlige dreng Bastian)

  20. Torsten says:

    Fantastisk koncept!
    En Gary Rhodes-uddannet kok lyder spændende.

    Jeg ville invitere en kæreste med.
    Ikke fordi jeg har en 😉 Men efter en aften i chokoladens tegn må odds da være favorable!

  21. Mogens H. says:

    jeg vil forkæle min kone (og mig selv) med en aften i byen 😉

  22. Yvonne i says:

    Super konkurrence..
    Ved lige hvem der fortjener en tur til København 😉 os fra Jylland er jo ikke så tit ovre i den store stad 😉
    Min datter og svigersøn skal snart derover, så det kunne da være sjovt at forære dem denne skønne middag, som en overraskelse 🙂
    Ha en skøn weekend.

  23. Marian says:

    Jeg ville tage min yndlings-M under armen, bede ham ta fri fra job og så lave en lille KBH-tur ud af det. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor vildt og særligt sådan en chokolademenu må være!

  24. Stephanie says:

    Jeg vil invitere min søde kæreste med. I december arrangede han den hyggeligste 2-års dag for os med biograftur, Jul-i-Tivoli-tur, ud at spise på Le Trois Cochons (som virkelig kan anbefales!) og til sidst en par lækre drinks.
    Med denne her middag kan jeg give lidt forkælelse tilbage 🙂

  25. Ásta says:

    Jeg ville inviterer min vidunderlige mand med. Han planlægger oftest de gange hvor vi tager ud at spise, og nu synes jeg at han fortjener en omgang forkælelse. Det ville også uden tvivl være en skøn oplevelse for os begge to 🙂

  26. Inger R. says:

    Jeg ville have min dejlig mand med, vi går begge op i god madlavning – så det kunne være sjovt at prøve at spise der.

    God Weekend 😉

  27. Anja says:

    Nøjsens! Jeg vil invitere min sødeste kusine med. Hun skal snart rejse til Filippinerne og suse rundt i det farligste farlige for at lave feltarbejde til hendes speciale. Det kunne være perfekt at sende hende afsted med en lækkert, og chokolade fyldt, middag!

  28. Ida says:

    Det må jo nok være min mand . . . hmm, for det lykkedes ham at opspore, at jeg på et tidspunkt havde et abonnement på Hotel Chocolat – så de hver måned – ja tænk jer hver måned i et halv år sendte den syndigste boks med de smukkeste og mest fantasifulde chokoladekreationer fra UK. Desværre fandt han ud af, hvor jeg gemte boksen – og ‘vips’ så var den tom. Og endnu mere desværre ophørte Hotel Chocolat med at sende til DK – de beklagede meget – og sendte en sidste, som gave! (vores Jack Russel gnavede sig også igennem en halv boks, som posten lige have smidt ind gennem brevsprækken . . . og chokoladen må have været god, for den var i mægtigt hopla bagefter . . . men det er en hel anden historie).

  29. Jeanette says:

    Jeg er desværre for arrangementets skyld ikke hjemme, men jeg håber jeg kan være med alligevel. Da jeg synes min mor (som måtte melde fra fra den forestående ferie grundet dårlig ryg) og min moster fortjener en dejlig aften sammen. Jeg ville ønske jeg kunne være der med dem, men er jo ikke hjemme.

  30. Thomas says:

    Hej Mette,

    Sikken en fin præmie.

    Jeg ville selvfølgeligt tage fruen med, hvis jeg var så heldig.

    /Thomas

  31. Alina says:

    Ih altså-gang på gang finder jeg ud af at denne her blog bare har svaret på mange af mine spørgsmål: hvilken kage skal jeg bage til søndagshygge, hvad skal jeg lave til fødselsdagsmiddag, hvor kan jeg finde en god restaurant og nu, hvad kan jeg gøre for at forkæle en person, der har fået mig til at smile endnu mere de sidste uger…
    En person, som jeg først er ved at lære at kende, men hvor en ting er sikker: han elsker chokolade!! 🙂 En person som i går overraskede med at sende en blomst og verdens sødeste kort, fordi der var gået en måned siden vores første kys…En person som jeg er ved vil sætte pris på en middag for 2 MED chokolade, ligeså meget som mig selv 😉 jah, jeg er slet ikke i tvivl om hvem jeg ville invitere med, hvis jeg vinder denne middag …

  32. Birgitte says:

    MUMS hvor ser og lyder det lækkert! Hvis jeg fik den enestående chance for at vinde en middag for to… Så ville jeg inviterer min nye kæreste på middag. Vi har kun været sammen i 6 uger, og de sidste to har han arbejdet alle aftener og weekender, så der har ikke været meget tid til at gå ud og hygge os. Men på mandag d. 14 er hans deadline, så derefter kan vi gå ud og hygge os igen, og hvilken mulighed at få med denne konkurrence. Så kan jeg forkæle ham lidt;-) Han er noget af en chokoladeelsker, så jeg ville score mange gode point med sådan en middag, haha;-)

  33. Kate says:

    Uhh en drøm af en aften! Det er lige hvad jeg TRÆNGER til – så beklager alle i andre der deltager, men denne snupper jeg! 🙂 Er sikker på at karma-guden vil give mig den gave 🙂
    Efter at være blevet mor til 2 har jeg ikke sovet eller været ude at spise i 5 mdr så jeg vil tage min gode ven Michael med ud at nyde alle detaljerne i middagen og leve højt på det længe.
    Michael trænger bestemt også til lidt forkælelse efter en hård fyring..

  34. Lise says:

    Skøn præmie! Skøn konkurrence!

    Hvis jeg vandt, villle jeg naturligvis invitere min barndomsveninde, som har fødselsdag den 17. januar. Vi ville benytte lejligheden til at hæve glasset for alle de andre seje folk, der har fødselsdag samme dag: bl.a. Jim Carrey, Michelle Obama, Muhammad Ali, Al Capone og James Earl Jones (Darth Vaders stemme!).

    Og vi ville slet ikke gå ind i, at den sejeste, der har fødselsdag samme dag som mig, er Mike Meyers. (Vores fødselsdagbattle har stået på i årtier, og jeg er den helt store taber!)

  35. Kristine Høeg says:

    Min lillebror har lige præcis fødselsdag den 17. januar. Han har inviteret mig ud at spise, men jeg ved også, at det er lidt småt med pengene, fordi han lige har købt en andelslejlighed og er flyttet. Hvor fantastisk at kunne møde ham inde i byen og så sige ‘vi skal noget helt andet, end du troede!’ 🙂

  36. Janni says:

    Uha, der er mange der har kommenteret allerede 🙂 Men jeg vil også være med!
    Jeg vil invitere min veninde med. Vi har kendt hinanden altid, og efter en lang årrække, hvor vi ikke har haft så stor kontakt, er vi nu tætte veninder igen 🙂

  37. Ihh en dejlig konkurrence – særligt fordi jeg er blevet endnu mere nysgerrig efter at have læst din beskrivelse. Har endnu ikke fået besøgt chokolade hotellet, og ville nyde en sådan middag i selskab med min gode ven som er et lige så stort madøre som jeg.

  38. Charlotte says:

    Hvor ser det lækkert ud… Jeg ville invitere min mand med, da det ikke er så tit, at vi tager i byen sammen. Med en hverdag med jobs, fritidsaktiviteter og 2 teenagere i huset, bliver det ikke så ofte endnu…
    Mange hilsner fra
    Charlotte

  39. anne katrine says:

    Genialt! – Konkurrence! Man bliver jo nødt til at prøve at se om man ikke kan vinde en aften på Hotel Chocolat.

    Nå, men Becauseitmatters skal da vælge mig, da jeg vil tage min bedste sødeste veninde med.
    Vi trænger til det. Det er januar. Det er verdens kedeligste måned. Tænk at blive varmet op af lækre retter og drømme sig hen hvor chokoladen gror. Vi er de jobsøgende arkitekter på dagpenge/løntilskud, det vil sige ingen penge til sådanne ekstravagante oplevelser – så det ville være fantastisk sjovt at ringe op til hende og invitere ud. Det virker overflødigt at skrive men vi er selvfølgelig chokolade elskere.

  40. Rikke says:

    Lyder som et fedt arrangement. Hvis jeg vinder vil jeg tage min veninde med, der er lige så tosset med chokolade som mig 🙂

  41. Martin Jensen says:

    Jeg ville invitere min fantastiske kæreste. Ikke bare er hun vild med chokolade, og ville leve af det hvis man kunne. Men hun har fortjent det, oven på hårde eksaminer og meget arbejde kunne det være en fantastisk oplevelse at få sammen!

Comments are now closed for this article.