Til lykke Birgitte – du skal på Hotel Chocolat

Jeg har grinet og grædt. Næsten.

I hvert tilfælde har jeg nydt at læse jeres beskrivelser og fortællinger om, hvem I ville invitere med til middag, hvis I vandt og hvorfor.

Der har været så mange søde tanker og ord, der har gjort mig glad langt ind i hjertet.

Ranunkler og chokoladebønner

Ranunkler og chokoladebønner

Jeg har ved hjælp af værktøjet “And the winner is” trukket en vinder og denne gang, var det Birgitte, der var den heldige. Birgitte gav følgende kommentar:

MUMS hvor ser og lyder det lækkert! Hvis jeg fik den enestående chance for at vinde en middag for to… Så ville jeg inviterer min nye kæreste på middag. Vi har kun været sammen i 6 uger, og de sidste to har han arbejdet alle aftener og weekender, så der har ikke været meget tid til at gå ud og hygge os. Men på mandag d. 14 er hans deadline, så derefter kan vi gå ud og hygge os igen, og hvilken mulighed at få med denne konkurrence. Så kan jeg forkæle ham lidt;-) Han er noget af en chokoladeelsker, så jeg ville score mange gode point med sådan en middag, haha;-)

Med sådan en forklaring, så burde vi jo næsten forlange en update på, hvordan daten går, men det vil jeg lade være op til Birgitte, om hun har lyst at dele.

I, der ikke havde heldet med hos mig i dag, kan deltage hos Anne Au Chocolat, som ligeledes har fået lov at invitere en læser med gæst på middag. Annes konkurrence løber til på tirsdag og selvom læserskaren er lidt større hos Anne og chancerne dermed lidt mindre, så synes jeg alligevel, du skal prøve lykken.

Tusind tak for alle jeres skønne svar og deltagelse i konkurrencen.

Hav en dejlig aften.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

2 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Birgitte says:

    Mange mange TAK for en skøn middag igår! Jeg var så heldig at vinde en middag for 2 på Hotel Chocolat, og sikke en sjov oplevelse. Vi var begge helt rundtosset efter lækker mad, skønne vine og vidunderlig chokolade! TAK for en dejlig og anderledes aften, er stadig helt høj af den chokolade;-)

    • Mette says: (Author)

      Kære Birgitte,
      Hvor er jeg glad for at høre fra dig!
      Jeg tænkte sådan på jer i går og spionerede endda lidt på Instagram, hvor bl.a. pigerne fra bloggen “Gane og gaffel” sendte masser af skønne billeder. Vidunderligt at høre, det har været en dejlig aften og sjovt, som du beskriver følelsen. Sådan havde jeg det faktisk også, da jeg havde spist middag derinde.
      Hav en dejlig fredag og rigtig god weekend.
      Kh, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!