Unika til forret, hovedret og dessert

En smuk efterårsaften med de mest vidunderlige farver over vores skønne by afholdte Arla Unika i samarbejde med Gastronomisk Innovation v/ Dorte Leck Fischer og kokkene Rasmus Leck Fischer og Julien Risbourg en suveræn middag med Unika produkter i alle serveringer fra snack til dessert.

Middagen blev afholdt for anden gang og lige som sidst på hyggelige Spisehuset 56 grader.

Smukke København og forventningsfulde på vej mod en lovende middag

Jeg var så heldig at være med første gang denne kreative middag fandt sted og det var en lige så stor fornøjelse at deltage en måned senere, hvor menuen havde taget yderligere en tand efterårsdrejning og temaet – om der var et sådant – bar præg af vildt.Ydermere blev der denne gang serveret øl til hele middagen, øl som blev leveret af den lille geniale ølimportør Drikkeriget.

Denne aften spiste jeg ikke med ved middagen, men var i stedet fotoassistent. Heldigvis inkluderer det stadig muligheden for at smage på maden, men da jeg således var på “arbejde”, blev der ingen alkohol til mig og du må derfor lede andetsteds efter en anmeldelse af de gode øl.

Vi lagde ud i restaurantens primære lokale i stueetagen. Her blev budt på Unika oste i yderst generøse mængder og derudover en rigtig dejlig alkoholfri aperitif på æble, fennikel og valle, som er et af resteprodukterne ved osteproduktion.

Waldorfsalat reinvented

Efter velkomsten blev vi ledt op i restaurantens smukke 1. Sal med de buede, hvidkalkede loft og flotte trægulv. Rasmus og Julien var allerede i fuld gang med at anrette forretten, som bestod af en waldorfsalat med gravad dyrekølle og osten “Havgus”.

Waldorf salat

I bunden af en dyb tallerken lå en fin, rosa æblegele på Belle boskoop, herpå en halv valnød, kernefrie vindruer og lidt syltet blegselleri. Desuden en valnøddeskum og dråber af syndig 50% fløde. På tallerkenens kant lå en salat af masser af papirtynd fennikel, ræddike og majroer samt den gode dyrekølle og “havgus”.Det var en virkelig dejlig ret og super forfriskende med de gode, sprøde elementer uden den tunge mayonnaise/creme fraiche sauce, som waldorfsalat ofte svømmer i. Der var måske lidt rigeligt fennikel efter min smag, men den lakridsede smag matchede perfekt den tydeligeenebærsmag, som dyrekødet havde. De sødere elementer var ligeledes fantastiske til køllen og osten bandt nærmest de hele sammen.Alt i alt en skøn ret, som jeg følte mig yderst inspireret af og snart har lyst til at lege videre med.

Terrine af svinekæber med yndlingssauce

Næste ret var Juliens. Et perfekt rektangel af den skønneste terrine lavet på svinekæber, røget spæk og kålpølse lå midt på tallerkenen dækket af en helt tynd crouton med urterne citrontimian og merian samt en gele på blåbær.

Terrine af svinekæber, kålpølse og røget spæk

På tallerkenen var desuden en grønkålspure, lidt mere blåbærgele og stykker af grønkål vendt i en virkelig god vinaigrette på røget olie og karamelliseret citronsaft. Hele herligheden blev suppleret af en skøn vildtsauce, der var monteret med den blå ost Høgelundgaard, som jeg tidligere har lovprist og selv holder af at bruge i det salte køkken. Lidt kvarte, syltede grønne jordbær var med til at give retten lidt syre, selvom de nu også havde en fin sødlig vanillesmag.

En fuldtræffer af en ret efter min mening. Her var alle ønskelige elementer og en udstrakt velsmag. Saucen var af den slags, man havde lyst at spise med en ske og terrinen fik mig i skyerne.

“Letrøget” Gnalling med sveskepure

Efter en lille pause fik vi serveret middagens første dessert. Rasmus og Julien havde via sms aftalt osteserveringen, som skulle indledes med en røget Gnalling.

Røget Gnalling

Rasmus havde instrueret Julien, som er hans tidligere kokkeelev, i at røge Gnalling ganske let. Det havde Julien tolket som “masser af røg” og således var det en temmelig røget ost, som kom på bordet foran os i helt tynde skiver og med en pure, som var blendet helt glat på svesker. Visuelt var osten blevet enormt flot med sin orangebrune overflade fra røgeriet.

Smagsmæssigt var det en meget positiv overraskelse. Ja, der var meget røg, men hvis man godt kan lide det, så var det blevet et nyt og rigtigt sjovt udtryk på den efterhånden velkendte Gnalling. Det indtørrede, som har givet Gnalling navnet, var fuldstændig væk og erstattet af en fuldfed, fortættet smag.

Mums.

Sveskepureen var fin til, men det var næsten synd at sløre den gode oste- og røgsmag alt for meget. Uanset, så synes jeg, det var en rigtig god ide at blende pureen. Det trick vil jeg bestemt tage til mig.

Ostetallerken med onion rings

Som osterettens anden servering fik vi tre forskellige oste og en ordentlig omgang onion rings. Rasmus og Julien synes, de ville forstærke øl-temaet og havde derfor valgt at servere en stribe knasende sprøde, friterede løgringe. De så gode ud, men de forsvandt hurtigt.

Ostetallerken med dejligt rugbrød

På tallerkenen lå for mig en førstegangsoplevelse nemlig osten Blodrod. Det er en skimmelost, som har fået smag af blodrod også kendt som ”Opret potentil”. Medicinsk er det en rod, der tidligere er anvendt ved mave- og tarminfektioner eller til at gurgle mund i ved tand- og mundbetændelse. Idag bruger vi den især til kryddersnaps.

Næste ost var Troldhede Ask, som har en naturlig (og dermed spiselig skorpe). Det er en mild og meget cremet ost med en let smag af røg. Det var samtidig aftenens tredje omgang røg, men Troldhede Ask er simpelthen så skøn og spisevenlig en ost, så det blev aldrig for meget.

Ostefinalen var den smukke Maltost, som også var med til sidste middag samt på Munkebo Kro. Det er en rigtig god cheddar, som er infuseret med malt og porter. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg har svært ved at genkende malttonerne ved denne ost, men jeg må altså indrømme, at den ost bliver jeg mere og mere glad for. Til hele tallerkenen fik vi serveret et rigtig dejligt rugbrød med masser af tørrede nødder og frugt. Malt og rugbrød er (selvfølgelig) enormt gode venner, så her til sidst var det et suverænt match.

Guf

Nu ventede desserten og selvom vi reelt set ikke fik ost i den søde finale, så fik vi Unikas skønne ymer. Det er et produkt, som jeg har lovprist mange gange på bloggen og det kan godt være, jeg er vild med Unika ostene, men ymeren, dén er jeg helt tosset med.

Et æg af skøn syrlig ymersorbet lå ovenpå en stor portion guf eller italiensk marengs, om du vel. Under denne ret søde herlighed var en dejlig lille portion citronkaramel og lidt glat øllebrød.

Rundt om de bløde elementer var der stablet et helt lille flagetårn op af henholdsvis havregrød, hirsegrød og øllebrød. Det var rigtig skønt knas, som var supergodt til at fange den rigelige mængde af guf.

Guf med sprødt, sødt, surt og koldt

En god påmindelse om at i disse grødtider, så er et af de bedste husmodertips at gemme resterne og lave sprøde flager til dessert. Mums.Middagen var til ende og i den hyggelige restaurant nedenunder, stod kaffen nu klar og der ventede goodiebags til alle gæster.

Endnu en skøn aften og et indblik i Arla Unikas spændende verden og – især – en masse god inspiration til, hvordan man kan gå hjem og lege videre med sine oste. Jeg cyklede i hvert tilfælde hjem fra Holmen denne aften med hovedet fyldt af gode ideer, som jeg glæder mig til snart at komme i gang med.

Hold øje med Unika Torvehallernes Facebookside, så du kan se alt det spændende, der sker i og omkring Torvehallerne, som stadig er det sted i Danmark, hvor du finder det største udvalg af Unikas produkter.

Hav en dejlig dag.

Mange hilsner, Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

Related posts:

Skyr panna cotta – hvordan du får lov at spise dessert til morgenmad eller morgenmad til dessert
Arla Unika oste – nu som middag

4 thoughts on “Unika til forret, hovedret og dessert”

  1. Sikke en spændende middag, du var med til. Virkelig flot anrettet – og smukt fotograferet. Jeg har et blindt punkt på mit landkort hvad angår Unika, men jeg må se at få dem lært at kende.

    1. Kære Camilla,
      Det var en rigtig dejlig middag og du skylder dig selv at prøve Unika ostene. Du kan jo – i modsætning til de fleste af os – hævde, at det er i embeds medfør 🙂
      Rigtig god aften.
      Mange hilsner, Mette

  2. Igen en dejlig beretning med smukke billeder. Det er lige før man kan lugte røgen fra den røgede gnallingen igen. Ja det var en rigtig dejlig aften med fantastisk velsmagende mad.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *