Spinatsalat med dadler og mandler

Hvis du er sådan en type, som godt kan lide at spise grøntsager, så manger du garanteret et eller andet til at få din shakshuka ned. Hertil kan jeg varmt anbefale en enkel salat på spinat med dadler og mandler.

food-photography-Martin-Kaufmann 4

Det er nu ikke kun til shakshukaen, salaten passer rigtig godt. Den har en skøn balance mellem syrligt, knasende mandler og de søde dadler.

Spinatsalat med dadler, mandler, rødløg og sumak

(Salat/tilbehør til 4 personer)

  • 1 spsk æbleeddike
  • 1/2 rødløg
  • 100 gr udstenede Medjool dadler
  • 1 spsk olivenolie
  • 75 gr mandler
  • 2 tsk sumak
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 150 gr babyspinat
  • 2 spsk citronsaft
  • Salt og peber

Snit løget i helt tynde skiver. Skær dadlerne i kvarte på langs. Mariner dadler og løg i eddiken.

Efter 20 minutter drænes den overskydende væske fra og smides ud.

Varm olivenolien i en pande og steg mandlerne gyldne med lidt salt i 4-6 minutter. Til slut blandes sumka, chili og salt i og mandlerne køles af.

Vend spinaten med de ristede mandler, dadlerne og rødløg lige før servering.

Velbekomme.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Grøn tallerken fra Bent Brandt

Salatbestik fra Ferm Living

 

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!