Smukke romanesco

Kender du det, der er bare nogle råvarer, som i sig er så vanvittigt smukke:

Således bragte Aarstiderne det smukke Romanesco kål til døren i onsdags. Romanesco er en blanding mellem blomkål og broccoli, men de pyramideformede buketter er dog helt deres egne og jeg kan ikke umiddelbart tænke på noget andet naturligt med den facon.

Romanesco bruges på samme måde som broccoli og blomkål, og skal behandles lige så skånsomt uden al for megen kogning.

Jeg foretrækker at spise det råt, så den knasende sprødhed kommer til sin rette.

I lørdags var der behov for en lille salat til den tiloversblevne kylling fra om fredagen.

Madstylisten var vist sulten den aften: de cashews kunne godt have været anbragt med lidt større præcision

Følgende blev fisket frem fra køleskabet:

  • Lime
  • Romanesco
  • Bredbladet persille
  • Cashewnødder –  I sidste uge fik jeg en stor dejlig kasse ind ad døren fra BienManger. En af varerne, som var der i, var disse skønne cashewnødder. Store grillede, lækre, knasende og sprøde med sort og hvid sesam

Pil de største buketter af Romanesco-kålen og skær dem i så tynde skiver, som du absolut kan. Fortsæt med at skære resten af hovedet i helt tynde skiver. Hak den bredbladede persille groft og bland i din salatskål med saft af en lime.

Nødderne hakker du også groft, men lad dem blive liggende på skærebrættet til servering.

Drys nu ca 1 tsk groft salat på og tag et par omdrejninger med peberkværnen. Til slut et skvæt god olivenolie eller – hvis du har – en trøffelolie.

Vend godt rundt og drys nødderne over.

Hov vindruer skal også med

Midt i dokumentationen kom jeg i tanker om, at jeg også havde nogle gode små stenfri druer. De måtte også i.

Og så er vi klar:

Grønt i grønt

Det blev altså en rigtig lille fin salat, som smagte superskønt og var noget så pæn at skue.

Martin har, som altid, taget de smukke billeder.

Hav en rigtig dejlig aften.

Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

7 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Super flot… og på den måde bliver det næsten dejligt med kål

  2. Vibeke Lentz says:

    Jeg er også vild med kål-salaten lyder lækker og gør sig virkelig godt i sine grønne omgivelser:)

  3. Helle says:

    Hej Mette.
    Har lige lavet en variant af din salat med finthakket spinat i stedet for persille, og fine stykker ananas i stedet for dine druer. Smukt og lækkert. Tak for inspiration.
    Knus Helle

    • Mette says: (Author)

      Hej Helle,

      Rigtig dejligt at høre – også du er kommet på højkant igen!

      Hav en dejlig søndag aften.

      Knus, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!