Det smukke i det enkle: blomkålssalat med bronzefennikel

Forleden stod jeg med et flot orange blomkål.

Det var dog een af de dage, hvor tiden var knap og inspirationen til madlavningen begrænset.

_DSC3140

Jeg havde dog et smukt orange blomkål liggende og ønskede at servere dette, som en knasende sprød salat til en middag, der også indeholdt polenta og saftigt svinekød.
_DSC3148
Og hvad er det nu med orange blomkål? Har du også set, de “pludselig” ligger i supermarkedet?

De smager ikke væsentligt anerledes end almindelig blomkål, men læs så lige dette:

Blomkål er sundt, men orange blomkål er endnu sundere. Den orange farve opstår, fordi planten indeholder meget betakaroten. Det sætter den i stand til at danne A-vitamin, der er meget vigtigt for immunsystemet

Kilde: Illustreret Videnskab

_DSC3143

Og hvad er det nu lige med det der betakaroten og A-vitaminerne? Jo, sundhedsmæssigt har det en række kræftforebyggende egenskaber, som tilmed kan have en positiv effekt på synet. Og (selvfølgelig) fungerer betakaroten bedre, når man får det i naturlig form fra grøntsager end som kosttilskud. Nå ja, og så indeholder de orange blomkål 25 gange mere betakaroten end det sædvanlige hvide.

Fint, så er vi vist enige om, at det er en god ide at spise det orangefarvede kålhoved.

Kombinationen af den gode dressing med kålen fungerer super godt. Kålen kan godt være lidt bitter, derfor passer sødmen fra honning så fint og syren fra eddiken sammen med olivenolie er også med til at mørne kålen let. Der er en lille smule bid i honningen, som passer fint, men du kan sagtens bruge almindelig honning også og selv vælge, om du vil tilsætte chili.

Vi var så begejstrede for den simple salat, at vi stort set delte et helt blomkål to personer.

Sprød blomkålssalat med chili/honning dressing og bronzefennikel

(Tilbehør til 2-4 personer)

  • 1 orange blomkål
  • 2 tsk Chilihonning fra Helt
  • 4 spsk Olivenolie
  • 2 spsk Hyldeblomsteddike
  • Salt og friskkværnet peber
  • Bronzefennikel eller anden yndlingkrydderurt

Snit blomkålen så fint, du kan. Brug endelig også stokken, men tag evt fat i en mandolin eller kartoffelskræller til denne, så disse skiver bliver helt tynde.

Rør dressingen sammen; start med honning og eddike. Tilsæt derefter olivenolie lidt efter lidt, så dressingen bliver tyk og homogen. Smag til med salt og friskkværnet peber. Check også om, der skal mere syre (=eddike), sødme (=honning) eller olie (hvis den er for syrlig eller sød) i dressingen.

Vend blomkålen med dressingen og lad det gerne trække lidt, før I skal spise. Pynt med bronzefennikel eller en anden krydderurt.

Rigtig god fornøjelse.

Mange hilsner, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

One Comment

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Sine says:

    Åhh det ser dejligt ud! Jeg har endnu til gode at finde orange blomkål, men vil nu bestemt tage et hoved med, hvis jeg falder over et. 😀

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!