Aubergine- og squashgratin med bornholmske pølser, Havgus og ged fra Lolland

Vi var på Fejø. Helt vidunderlige Fejø!

_DSC5922
Sommergratin med alt godt fra haven og drivhuset


Det er så befriende at trække stikket ud og tage en pause fra hamsterhjulet. Selvom egoismen også stikker sit grimme ansigt frem og jeg sagtens kunne overbevise mig selv om, at der var andre vigtige steder, jeg burde have været i den uge, så var det simpelthen så nødvendigt at være dig.

Vejret var dansk sommervejr, når det er bedst, og selvom vi endte med at få hedebølge, så var der også et par dage med koldt vejr, masser af regn og behov for en varm trøje inenfor rækkevidde.
Derfor måtte jeg også lave eg gratinen her. Man kunne godt fristes til at kalde den noget med ratatouille, for det er de samme ingredienser – stort set. Den floskel vil jeg afholde mig fra og i stedet lade et par af de ingredienser, som spiller primære roller få “ordet.”

Vi spiste bornholmske pølser til fra Hallegaard. Uha, det var godt. Hallegaard kender jeg fra sprælske Pony, som næsten altid har pølser fra den bornholmske pølsemager på (snack)menuen. I år har Hallegaard åbnet en pølse-pop-up-shop midt på hovedgaden i

_DSC5926
Lækker sommersalat

Portionen rakte til aftensmad og efterfølgende morgenmad næste morgen, hvor jeg kom resterne i en lille pande, slog to æg ud i den og bagte herligheden i ovnen.

Sommergratin med Havgus, grøn salat og pølser fra Bornholm

(Hovedret til 3 – 4 personer inkl salat og pølser)

  • 1 stor aubergine, gerne en af de flotte, runde, lilla fra Italien
  • 1 squash
  • Olivenolie
  • 4 store kviste oregano
  • 2 stilke rosmarin
  • 4 grene timian
  • 1 rødløg – gerne helt friskt fra en vejbod på Fejø
  • 4 fed hvidløg
  • 3 store tomater – gerne bøf
  • 3 spsk Gastrik fra Fejø Cider eller rødvinseddike og 1 tsk rørsukker
  • 1 bundt basilikum
  • Salt og peber
  • 50 gr revet Havgus fra Arla Unika

Start med at smage på din aubergine. Hvis den er bitter, skærer du den i tern og drysser med rigeligt salt og lader den trække en lille halv time, før du skyller saltet af og tørrer den godt.

Hvis den ikke er bitter, som de færreste auberginer er i dag, springer du bare det trin over.

Skær squashen i tynde bånd med en bred kartoffelskræller eller på en mandolin. Vend dem med lidt salt og olivenolie.

Tænd ovnen på 180 grader.

Varm lidt olivenolie på en pande og tilføj løg, timian, rosmarin, oregano og lidt salt. Sauter i 5-6 minutter, til løgene er bløde, men uden de tager farve.

Skru op for varmen på panden. Tilføj lidt mere olie og hæld auberginerne i sammen med hvidløg. Lad det stege 8 – 10 minutter, til auberginerne er bløde og begynder at blive brune.

Tilsæt tomaterne og gastrik. Lad tomatene koge godt op i 4 – 5 minutter og bland til sidst basilikum og halvdelen af osten i. Smag til med salt og peber.

Læg nu squashen ovenpå grøntsagerne i et pænt lag og drys med den resterende revne Havgus. Dryp med lidt ekstra olivenolie og drys med lidt salt.

Bag i ca 45 minutter, til gratinen er gylden og tomaterne, som nærmest er blevet til en sauce nu, bobler i siderne.

Jeg serverede en enkel salat til bestående af et nyt dansk Batavia, ribs, blød gedeost fra Knuthenlund og blomster af morgenfrue og oregano. Der kom vist også en lille vinaigrette på.

Det var en skøn måde at få disse højsommergrøntsager: tomat, aubergine og squash på. OG ja, det gamle “ordsprog” med, at alt bliver bedre med lidt ost, holder selvfølgelig også her. Havgus bliver skøn og lækker, når den gratinerer i ovnen.

God appetit og herlig fredag til dig.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

 

 

 

 

 

One thought on “Aubergine- og squashgratin med bornholmske pølser, Havgus og ged fra Lolland”

  1. Sikke en skøn, rustik ret! Jeg var helt forbløffet over hvad den revne ost gjorde for konsistensen af gratinen – hold fest, hvor smagte det godt! Selv til trods for, at jeg måtte erstatte havgusen med en anden ost… Jeg tør ikke tænke på, hvor fantastisk det må have smagt med ‘den ægte vare’ 🙂 Tak for en skøn opskrift!

Leave a Reply to Sigrid Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *