Huevos rancheros med parmaskinke og avocado

Parmaskinke er en fantastisk smagsgiver på linje med bacon men uden røg og med lidt mindre fedt.

Jeg er ret vild med at have parmaskinke liggende i køleskabet og vente på en god lejlighed som ofte bliver en omgang morgenmad.

_DSC6477

Det kan lyde helt vildt mærkeligt med scrambled æg og avocado, men det er en sydamerikansk “opfindelse” og det er slet ikke så tosset, som det lyder. Jeg kalder æggeretten her huevos rancheros, men det er nok lige så forkert som mine eggs benedict.

Anyways, så gør det ikke noget dårligt for retten, hvis du vælger at servere den med gode, varme tortillas, men det er op til dig. Vi spiste æggene med et godt rugbrød til.

Scrambled æg med parmaskinke og avocado

(til 4 personer)

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 lille løg i tern
  • 1 stort fed hvidløg hakket groft
  • 1 finthakket rød chili
  • 350 gr cherry- eller blommetomater i kvarte eller sjettedele (afhængig af størrelse)
  • 75 gr parmaskinke i små tern
  • 2 – 3 spsk grofthakket koriander (optimalt) eller persille (hvis man ikke har andet)
  • 8 store, gode æg pisket sammen
  • 1 lille, fast – men moden – avocado skåret i små tern
  • Salt og friskkværnet peber

Varm olien i en pande ved middel varme.

Tilsæt løg, hvisløg, chili, salt og peber. Sauter grøntsagerne i ca 10 minutter, uden de tager for meget farve. Tilsæt tomaterne og lad dem stege med i 5 minutter. Tilsæt skinken og sauter det hele yderligere 1 minut.

Tilsæt koriander eller persille. Tilsæt æg og avocado. Rør konstant i æggene, indtil de er let scrambled og smag til med salt og peber.

Server på lune tallerkner og garnér gerne med lidt ekstra krydderurter og varme tortillas på siden.

God appetit og herlig søndag!

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Fad fra Mega Mussel,Royal Copenhagen

Bestik fra Iittala

2 thoughts on “Huevos rancheros med parmaskinke og avocado”

    1. Hej Sabrina,
      Pyha – glad for, du ikke er skræmt helt væk. Det VAR en dejlig omgang morgenmad! Og efter at have genlæst indlægget har jeg meget lyst til det igen!
      Kh, Mette

Leave a Reply to Mette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *