Om

Hvorfor navnet Because it Matters?

Jeg har valgt navnet, fordi det er essensen af indholdet på bloggen. For mig betyder det noget, at man vælger og tager en prioriteret beslutning. Det betyder ikke, at alt skal være biodynamisk og/ eller 5-stjernet luksus, men man tager stilling til, hvad man gør, køber og spiser.

Jeg vil vide, hvor mine råvarer kommer fra og hvordan de er blevet til. Jeg køber ind efter smag og kvalitet, dvs. mine råvarer behøver ikke være 100% økologiske, men jeg vil have den gulerod, der smager bedst.

Efter at have boet nogle år i udlandet og været vant til et stort udvalg og en masse skønne produkter, kan det være nedtur at gå ned i det lokale supermarked og se et slattent grøntsagsudvalg, der hovedsagligt er båret af udenlandske produkter på tidspunkter, hvor de tilsvarende danske er i højsæson.

MEN ……

Hvad er det, der kommer først? Supermarkedernes udvalg eller forbrugernes efterspørgsel?

Vi har en forpligtelse til som forbrugere altid at forlange, hvad vi vil have og ikke nødvendigvis hvad, vi kan få. Spørg efter hvad du gerne vil have og bliv ved!  

Jeg nyder en stille stund i solen på fortovet

Jeg nyder en stille stund i solen på fortovet

Hvad kommer bloggen til at indeholde?

Bloggen vil indeholde en masse fra de gode ting i livet. Der vil være anmeldelser, anbefalinger, iagttagelser, oplevelser og selvfølgelig MASSER af opskrifter. 

Jeg har skrevet meget mere om min baggrund for mad-interessen her.

Hvor tit kommer der nye indlæg?

Mad er min passion og jeg vil blogge så tit, jeg kan. Meeeeeen jeg har også et rigtigt arbejde, en familie, andre fritidssysler mm. Så forvent at der vil komme indlæg 3-4 gange om ugen. 

Hvem tager billederne?

Jeg er så priviligeret, at det er min søde kæreste, som tager størstedelen af mine billeder. Martin driver sit eget firma: www.martinkaufmann.dk og du er altid velkommen til at tage kontakt via bloggen her eller direkte, såfremt du er interesseret i nogle af billederne.

Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om bloggen, mine tanker og ideer.  

Mange hilsner,
Mette

 

 

 

18 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Henriette Skytt says:

    Tak Mette, for opskriften på KAGEN 🙂 nu må jeg fluks igang. Glæder mig til at følge din blog, så spids du blyanten og skriv løs.

    • admin says: (Author)

      Hej Henriette, hvor hyggeligt! Selv tak, jeg glæder mig til at høre, om dine erfaringer 🙂

      Hav en skøn dag og en vidunderlig weekend, som heldigvis venter liiiiiige om hjørnet.

      Knus, Mette

  2. Camilla Lønborg-Jensen says:

    Kære Mette

    Langt om længe kom jeg forbi din web-site – som er smuk i sin klare enkelthed og nem at gå til. Perfekt! Med Martins indbydende billeder kan det ikke vare længe inden (selv) jeg går i gang med fx den lækre citron-marengstærte 🙂

    Glæder mig til at følge din blog!

    Forårsknus Camilla

    • Mette says: (Author)

      Kæreste Camilla,

      Tusind tak for din søde besked, den blev jeg altså rigtig glad for!

      Glæder mig til at ses i morgen.

      Kram Mette

  3. Laura says:

    Hej Mette.
    Er første gang kommet forbi din blog i dag, og hvor er den bare vildt lækker! Sikke nogle flotte billeder din kæreste tager – det betyder virkelig meget for maden! Vil helt sikkert blive ved med at kigge med 🙂

    Kh Laura (www.twin-food.blogspot.com)

    • Mette says: (Author)

      Hej Laura,

      Tusind tak, skal du have. Jeg er rigtig glad for, du vil følge med.

      Kh, Mette

  4. Pernille says:

    Hej jeg er ved at forberede opskrifter til sommerhuset, og eftersom der ikke er netdækning ville jeg printe ud, men jeg kan ikke finde en printvenlig version. Kan der gøres noget ved det? Der er også noget ved plettede opskrifter i køkkenskuffen… Jo flere pletter jo bedre opskrift. Knus p

    • Mette says: (Author)

      Du har så evigt ret, kære Pernille.

      Jeg må hellere få arbejdet på sagen….

      Knus

  5. Pernille says:

    Du har en uge, eller endnu bedre du udgiver en kogebog, Best of becauseitmatters, du har stadig en uge 🙂

  6. Thomas says:

    Kære Mette,

    Jeg skal have nogle kollegaer på besøg til lidt julefrokost. Mon du kender et godt madsted som leverer ud af huset. Det bhøver ikke være alt for traditionelt og tungt. Jeg vil nøde tage juleappetitten fra mine kollegaer.

    Kh Thomas

    • Mette says: (Author)

      Kære Thomas,
      Det lyder vel nok hyggeligt. Har du haft vores gode kantine med i dine overvejelser?
      Man kommer relativt langt med gode oste og et par pølser (sådan “snød” jeg i sidste weekend). Meyer har en dejlig julefrokost for min. 10 personer: http://www.meyersmadhus.dk/da/mad_til_julefrokost.html. Alternativt Frøken Olfert i Charlottenlund: http://www.frokenolfert.dk/ eller http://amandusost.dk.
      Du kan også bestille de confiterede andelår fra Aarstiderne, som blot skal varmes og lave en god fyldig rødkålssalat til og servere en varm Mont D´Or ost til dessert.
      Håber, det gav lidt ideer og inspiration. Hils alle – mon kælken er fundet frem?
      Kh, Mette

  7. Anett says:

    Holy moses hvor er det en fantastisk blog, du har Mette. Mums til retterne, cool skrivestil og super flotte fotos. Wow, jeg er imponeret. Kh Anett (aka ALN 🙂

  8. Sine says:

    Ejj.. Hvorfor har jeg aldrig set din blog før nu?? Den er jo ÜBER cool!! Vildt fede billeder, beskrivelser og relevante betragtninger.. Jeg er vild med det hele! 😀

    • Mette says: (Author)

      Hej Sine,
      Ja, hvorfor pokker har du egentlig ikke det?! 🙂
      Fedt, du kom forbi nu og så kan du jo bare glæde dig over, at der ligger MASSER af indlæg, du kan læse.
      Det der med at finde en ny blog, det er lidt som at finde en pose lakridser, man havde glemt 🙂
      Skønt, du kom!! Og tusind tak for rosen. Det varmer!!!

  9. Jeannie Vogt says:

    Hej Mette, hvordan kan jeg lettest følge dig så jeg får oplysning om nye indlæg ? Sender du email eller hvordan ?

    Mange hilsner Jeannie

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!