Kylling med artiskokker, oliven, cedro, Havgus og tomat

Inspireret af nogle af de nye råvarer skabte jeg denne gryderet, som næsten smager lidt af sommer.

Til sidste rundes af med lidt basilikumolie og friske salvieblade

Til sidste rundes af med lidt basilikumolie og friske salvieblade

Lav en stor dejlig gryde fyldt med MASSER af velsmag. Gør den klar i god tid og stil den i ovnen med låget på, så smagene rigtigt får lov at eksplodere.

Det er en kompliceret ret med en del komponenter, men gøres alle ingredienserne klar, kan den sagtens laves i god tid. Basilikumolien kan sagtens laves adskillige dage i forvejen.

Nye italienske artiskokker

Nye italienske artiskokker

Jeg bliver altid fristet, når de nye italienske artiskokker kommer i butikkerne. Der dyrkes ikke særlig mange artiskokker i Danmark, så selvom jeg plejer at have en regel om at købe dansk, så er det lidt lovligt at købe de udenlandske artiskokker, for det er virkelig sjældent at falde over danske. Når det endelig lykkes, så er det i øvrigt først i slutningen af sommer.

Cedro - ALT kan spises

Cedro – ALT kan spises

Sammen med de nye artiskokker kommer endnu en italiensk specialitet: de helt særlige cedro citroner. I modsætning til almindelige citroner, kan ALT på cedroen spises. Sågar det bitre hvid kød, kan man sagtens spise. Derfor har jeg brugt citronen i tynde skiver i denne gryderet.

Cedroen er væsentlig mildere end en citron, selvom den ligner en stor, muteret en af slagsen. Man ser dem – i Italien – ofte kandiserede og med chokolade. Alternativt i den norditalienske klassiske sodavand, Cedrata.

Kylling med artiskokker, oliven, cedro, Havgus og tomat

(til 4 personer)

  • 4 artiskokker
  • 1 citron
  • 450 gr udbenet kyllingeoverlår
  • 1 spsk olivenolie
  • 25 gr smør
  • 2 laurbær
  • 3 spsk hakket salvie
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 1 rød finthakket chili
  • Lidt safran
  • 5 store tomater grofthakkede eller 1 dåse gode flåede tomater
  • 1/2 cedro i tynde skiver
  • 100 ml kyllingefond
  • 3 spsk oliven
  • Friskrevet Havgus fra Arla Unika

Tænd ovnen på 180 grader.

Start med artiskokkerne. De tager lidt tid. Læg artiskokkerne på siden på et skærebræt. Med en skarp kniv skæres den øverste tredjedel af og smides væk. Skær stilken af og trim hele vejen rundt om bunden, indtil du kommer til hjertet. Skær fimrehårene af og soigner toppen, så du til sidst har en helt fint hjerte, som deles i to. Dryp grundigt med citron. Artiskokkerne oxiderer med det samme.

Brun kyllingestykkerne i smør og olivenolie. Tilsæt artiskokkerne og lad dem også få lidt farve.

Tilsæt de øvrige ingredienser – undtagen oliven – og rør godt rundt. Læg låg på gryden og sæt den i ovnen ca 40 minutter.

Smag til når tiden er gået og sæt evt retur på komfuret uden låg, hvis du ønsker saucen reduceret.

Drys oliven over kort før servering, så de akkurat får varme.

Ved servering dryppes med basilikumolie og frisk salvie.

Basilikumolie

  • 1 potte basilikum
  • 60 ml ekstra jomfruolivenolie
  • Flagesalt

Fjern de groveste stilke på basilikumen og kom den sammen med olivenolie og salt i din blender. Kør indtil pureen er helt glat og har fået en ensartet smuk grøn farve.

Kogt perlebyg

Kog perlebyggen efter anvisningen på pakken.

Ved servering dryppes lidt basilikumolie over og der drysses med revet Havgus.

En mættende gryde med masser af smag

En mættende gryde med masser af smag

Kog en portion perlebyg til, drys med Havgus og basilikumolie

Kog en portion perlebyg til, drys med Havgus og basilikumolie

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Støbejernsgryder fra Staub

Ske fra Iittala

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!