Saltsyltede citroner – the (smart) morroccan way

Måske husker du, at jeg på et tidspunkt gav dig fremgangsmåden til snyde-saltsyltede citroner.

_DSC7736

Den opskrift bruger jeg stadig jævnligt selv, hvis jeg altså ikke liiiige har nogle af de rigtige i huset.

Da vi var i Marokko i December, lærte jeg af en klog marokkansk kvinde at lave hendes version og den er ærlig talt lidt nemmere, end de fleste opskrifter ellers foreskriver.

Normalt laver man de syltede citroner ved at skære to snit i citronen, som ville man skære den i kvarte, men dog således citronen stadig hænger sammen i den ene ende. Det kræver lidt påpasselighed, for man kommer så nemt til at skære den for meget igennem. Se f.eks her, hvad jeg mener.

Den MEGET nemmere metode er simpelthen, at man skærer citronerne i kvarte og derefter trykker man dem ned i saltet og den mængde salt, der bruges, er det, der hænger ved citronen. Og det er sådan set dét.

_DSC7744

De kvarte citroner stoppes meget tæt ned i et steriliseret syltetøjsglas og så på køl. Man behøver heller ikke at komme ekstra citronsaft over. Bådene skal nok frigøre tilstrækkeligt.

Efter 3-4 uger er citronerne klar til brug.

I Marokko afgøres en tagines lækkerhed på kvaliteten af de anvendte citroner. Vidste du det? Jeg gjorde ikke, før den samme kloge dame lærte mig det.

Hende skal du nok komme til at høre mere om.

God torsdag til dig.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Kniv fra HW Larsen

Skærebræt fra Epicurian

Grå skål fra Würtz

Henkogningsglas fra Iittala

8 thoughts on “Saltsyltede citroner – the (smart) morroccan way”

  1. Er det mon muligt at komme på kursus hos hende den kloge marrokanske dame? Vi skal nemlig snart til Marokko 🙂

      1. Tusind tak! Vi kontakter hende for det ser ud til at være et rigtigt fint sted 🙂 Glæder mig til flere indlæg om Marrakech.

    1. Hej Sejer,

      Ja, det troede jeg jo også, der skulle i, men det blev på det pureste afvist 🙂 “Ikke nødvendigt!” Så nu står min portion ukrydrede citroner i køleskabet og er straks klar til brug, så skal jeg nok rapportere, om det gør en forskel, da jeg også selv plejer at krydre.

      Mange hilsner, Mette

  2. Hej Mette,

    det lyder da fantastisk, at der har været mulighed for at få insider tips på jeres tur. I den forbindelse overvejer jeg om min næste ferie skal beriges med madkurser. I skrivende stund er jeg i gang emd at bestille en kogebog om israelsk mad, da turen går til Tel Aviv og Jerusalem til maj. Og jeg har ikke den fjerneste ide om hvad der er godt at spise – så har besluttet at lave lidt research i mit get køkken inden flyet letter 🙂

    God weekend!

    Kh,
    Tanja

    1. Hej Tanja Maria,
      Det er første gang, jeg har kombineret en ferie med et egentligt madkursus og jeg valgte det især, fordi det marokkanske køkken var meget fremmed for mig. Det var en god og sjov oplevelse, men udbyttet er alligevel minimalt, hvis man laver mad på et rimeligt niveau.
      Jeres rejse lyder rigtigt spændende. Jeg vil så gerne til Isral og ville begrave mig dybt i Ottolenghis bøger inden afrejse. Glæder mig til at følge dig!

      KH, Mette

Leave a Reply to Mette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *