Til den japanske middag i Spiseklubben var jeg så heldig at have den japanske ambassadør til bords. Det resulterede i en invitation til Sushi Masterclass i ambassadørens private bolig i Hellerup dagen efter. Det var imidlertid ikke en eksklusiv invitation, idet en række restauratører og kokke ligeledes deltog.
I samarbejde med den Norske Ambassade havde den ditto Japanske inviteret den legendariske sushikok Masayoshi Kazato til København med henblik på at afholde en serie masterclasses udi sushiens ædle kunst.
Jeg har været til boglancering hos forlaget Peoples Press.
Ikke mindre end to bøger udkom tidligere på ugen og det er prominente og velkendte herrer, som har været ved tastaturet.
Forlaget havde opfordret Søren Ryge Petersen og James Price at skrive en bog sammen om madoplevelser i deres liv. De to kommer fra vidt forskellige hjem og således var det sjovt at høre Søren Ryge berette om vandgrød og en tvær far, der synes rødvin var alt for ekstravagant, mens James Price – som vi jo efterhånden kender det, er vokset op i et særdeles madglad hjem.
Jeg fik en bog med hjem, som jeg fik signeret til min Mor. Hun har lige om lidt fødselsdag og – uden at nævne hendes alder – så tror jeg, bogen taler mere til hendes årgang end min. Hun får imidlertid ikke bogen uden krav om anmeldelse og et gæsteindlæg her på bloggen. Efter at have bladret lidt i bogen er jeg ret sikker på, at det er en særdeles god julegaveide. Det kommer du til at høre mere om.
Kan du huske den pærecrumble, som jeg bagte for nogle uger siden?
I sidste uge så jeg igen de sødeste veninder i Køkkenskolen og da jeg selv var så begejstret for den kage, havde jeg valgt, at pigerne også skulle stifte bekendtskab med den.
Jeg havde en del frugt hjemme, så de fik selv valget, om kagen skulle laves med :
friske figner
æbler
pærer
eller
blommer
Valget faldt på de sveskeblommer, som jeg havde haft med hjem fra Fejø og selvom de var lidt syrlige i det, så blev det en virkelig god kage, når den søde dej og det sprøde knas fra crumblen kom til igen.
Du skal lige have et billede af den kage, som vi fik kreeret:
Crumble – nu med blommer
Opskriften finder du her. Fotografen er helt tosset med kagen, så hvis du – som han – er vild med frugttærter, så er det altså denne variant, du skal kaste dig over.Mange hilsner, Mette
Sådan halvsundt, for der kommer til at gå ged i den. Altså gedeost.
Udgangspunktet var egentlig, at jeg ville lave en salat af flere forskellige slags rødbeder, men da det kom til stykket og jeg skulle købe ind, så kunne jeg hverken få fat i den ene eller den anden slags. Den oprindelige tanke var ellers: rødbedeblade, bolsjebeder, gule beder og almindelige rødbeder.
Det endte i stedet med en rodfrugt salat med grillet gedeost.
Salaten fik også lidt “UMPFH” fra friskrevet peberrod. Vores “nordiske chili” eller “wasabi, om du vil, er en fantastisk smagsgiver, som vi skal bruge meget mere. Så længe det bliver af den slags, vi selv river og ikke de små tarvelige bægre med – nærmest – uendelig holdbarhed.
Fyldig salat med grillet gedeost og ristede kastanjer
Jeg må indrømme, at der gik lang tid, før jeg var fuldstændig solgt til polenta.
I starten synes jeg mest af alt, det var lidt kedeligt og smagsløst og hver gang, jeg fik det serveret, kunne jeg ikke lade være at længtes efter kartoffelmosen.
Langsomt synes jeg dog bedre og bedre om den gule mos og begyndte næsten at holde af den – så længe jeg altså fik den serveret grillet eller stegt, så den sprøde skorpe gav noget struktur til mosen.
Men ….
Så kom jeg til Vals.
Og besøgte Restaurant Chessi, som hører under det smukke og meget lækre spa-hotel Therme Vals. Her fik jeg serveret den til dato lækreste polenta, jeg har smagt. Jeg er sikker på, hemmeligheden var riiiiigeligt smør og ditto parmesan.
Simple ingredienser: parmesan, majskerner, grov polenta, smør og friskkværnet peber
Og jeg kom til at gå forbi Specialkøbmanden på vejen hjem. Det frister som regel.
Denne gang var det tørrede kirsebær, som fangede min opmærksomhed. Egentlig var de frysetørrede, men de havde taget lidt fugt og var mere som store rosiner.
Jeg tænkte straks i knasende, sprøde biscotti og tankerne blev hurtigt ledt i retning af hvid chokolade og mandler også med et strejf af citron. Mums!
Biscotti med tørrede kirsebær, mandler og den dejligste hvide Amedei chokolade
Egentlig er det en skam, vi spiser så få småkager i dag, for det er noget så hyggeligt med sådan en lille sød knasende kage til måske endda at dyppe i teen.
Alle ingredienser røres sammen til en ensartet, tung og klæbrig dej. Vent med bagepulveret til sidst, det må helst ikke blive rørt for meget.
Del dejen i to og rul/tryk den ud til 2 lange, flade ruller. Det er nemmeste at gøre det direkte på bagepapiret, for dejen er relativt klistret. Bages ved 180 grader (almindelig over/undervarme) i 20 minutter. Tag pladen ud og sænk varmen til 150 grader.
Skær stængerne i ca 1 cm tykke skiver og læg dem med skærefladen opad på bagepladen.
Sæt pladen i ovnen igen og lad biscottierne tørre ved de 150 grader i 10 – 15 minutter, men pas på de ikke bliver for tørre. Så skal du nemlig en tur til tandlægen med knækkede tænder.
UHM – det er en god lille kage. Syrlig af kirsebær og citron men sød af den hvide chokolade og lækre knasende mandelstykker.
Det er virkelig en vinder og fotografen stoppede straks med at plage om drømmekage og dét er et succeskriterie hjemme hos os.
OG nu til realiteterne: måske har du ikke liiiiiige mandler, hvid chokolade og tørrede kirsebær i huset, men biscotti kan bages med alle slags tørret frugt, enhver nød og chokoladen er strengt taget ikke nødvendig.
I min version er det citronskallen, som er krydderi, men lakrids, kanel, kardemomme og hvad fantasien ellers rækker til er også skønne ledsagere til den sprøde kage.
