Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

I dag kommer vi ud i en opskrift, hvor ALLE kan være med.

De fleste vil sikkert sige: “okay, okay – det kunne jeg nok også godt selv have fundet på, nu må hun altså lige oppe sig lidt” – Men nogle gange er det dét, der ligger allermest lige for, man glemmer.

Det er vinter og vi har ikke mange fantastiske, gode frugter til rådighed lige nu, men det der ER virkelig godt, det er de skønne citrusfrugter. Køb dem endelig økologiske, for ikke nok med at der sidder en masse yderst velsmagende olier i skallen, så er citrusfrugter til stadighed også en af de varer, hvor der igen og igen bliver fundet allerflest pesticid/fungicid rester.

Salaten her, kan du spise hele døgnet. Skøn til morgenmad med en gang skyr eller – endnu bedre – den fantastiske Unika ymer til. Hele dagen som et mellemmåltid, men fantastisk skøn som en dessert med en god (kanel)is til eller måske endda en blondie. Eller både og.

Endnu en gang kan jeg ikke dy mig for at slå et slag for HELT honningen og for dem, som måtte være ved at være lidt trætte af at høre på den sang, så bruger I selvfølgelig bare almindelig honning og et drys kanel. Men tag nu lige og prøv den HELT bare en enkelt gang.

Vinterfrugt, mynte og honning
Vinterfrugt, mynte og honning

Continue reading Nem vinterdessert: Citrussalat med granatæble, mynte og kanelhonning

Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Kender du Bergamotte?

Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet
Velduftende bergamotter triller på køkkenbordet. De er økologiske og fra Årstiderne.

Continue reading Hvid chokolademousse med bergamotte og en lille blomst eller to…

Vanillesyltede pærer med citronverbena

Jeg er vokset op på landet, hvor vi altid har spist to retter til aftensmad.

Desserten var ofte frugtgrød, men om efteråret og i løbet af vinteren kunne det ofte være syltet frugt med lidt iskold flødeskum.

Ingredienser til vanillesyltede pærer – citronverbenaen er glemt

Det er superenkelt og noget så godt, hvis man gør sig den anstrengelse at lave det selv og ikke forfalder til en kedelig dåse.

Man kan ofte være heldig at finde nogle fine små Clara Friis pærer og det er dem, jeg har valgt at sylte i dag.

  • 2 stænger vanille
  • 100 gr sukker
  • Skallen af 1 citron
  • 2 store stængler citronverbena
  • 15 små, skrællede pærer uden blomst og kernehus – brug et lille kartoffelbor/kuglejern til at fjerne begge dele. Bevar stilken, det ser så dekorativt ud

Skrab kornene ud af vanillestængerne og kom dem sammen med de tomme stænger op i en stor flad gryde. Kom de øvrige ingredienser i gryden og stil til sidst de skrællede pærer i gryden også med stilken opad. Kom koldt vand i, så pærerne akkurat er dækkede.

Kog langsomt pærerne op til de har den mørhed, du godt kan lide. Det er “al dente” for mig, men du bestemmer selv, hvor meget tyggemodstand du vil have i dine pærer.

Kom pærerne på et helt rent steriliseret glas og stil dem på køl.

Færdige pærer

Server med en klat kold flødeskum.

Hvis du vil opgradere din dessert, kan du servere pærerne med chokoladesauce og en god vanilleis. Så har du den klassiske dessert: Pære Belle Helene. Det er faktisk slet ikke tosset.

Vil du være endnu mere avanceret, kommer der i morgen den lækreste kage, du kan bruge pærerne til.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

;

På tur i Sommerlandet – Økologiske jordbær fra Holtgaard

Nu har der været stilstand på bloggen længe nok!

Jeg har de seneste uger været lidt rundt i Danmark og jeg vil i de kommende indlæg dele nogle af disse oplevelser med dig.

Først skal du høre om et skønt sted udenfor en lille landsby, Gylling, der ligger syd for Odder og nord for Horsens i Østjylland.

Indgangen til gårdbutikken på Holtgaard

Continue reading På tur i Sommerlandet – Økologiske jordbær fra Holtgaard