Påskekage med hvid chokolade, citron og lakrids

Selvom Påsken for mit vedkommende bliver en blandet affære i år med arbejde i Kina og en Påskeferie, der er reduceret til 2 dage (pga Kina), så vil jeg til gengæld tillade mig at starte før tid og byde på en kage, som du kan eftergøre eller lade dig inspirere af til dine påskegæster.

Jeg har lavet en virkelig luksuskage.

En flot lagkage med 6 lag og gode æg på toppen
En flot lagkage med 6 lag og gode æg på toppen

Rigtig gode råvarer, masser af tid og kærlighed til gengæld får du smæk for skillingen på smagen. Og udseendet.

Vi er ude i en klassisk lagkage, som i stedet for creme er fyldt med citronfromage.

Continue reading Påskekage med hvid chokolade, citron og lakrids

Vanillesyltede pærer med citronverbena

Jeg er vokset op på landet, hvor vi altid har spist to retter til aftensmad.

Desserten var ofte frugtgrød, men om efteråret og i løbet af vinteren kunne det ofte være syltet frugt med lidt iskold flødeskum.

Ingredienser til vanillesyltede pærer – citronverbenaen er glemt

Det er superenkelt og noget så godt, hvis man gør sig den anstrengelse at lave det selv og ikke forfalder til en kedelig dåse.

Man kan ofte være heldig at finde nogle fine små Clara Friis pærer og det er dem, jeg har valgt at sylte i dag.

  • 2 stænger vanille
  • 100 gr sukker
  • Skallen af 1 citron
  • 2 store stængler citronverbena
  • 15 små, skrællede pærer uden blomst og kernehus – brug et lille kartoffelbor/kuglejern til at fjerne begge dele. Bevar stilken, det ser så dekorativt ud

Skrab kornene ud af vanillestængerne og kom dem sammen med de tomme stænger op i en stor flad gryde. Kom de øvrige ingredienser i gryden og stil til sidst de skrællede pærer i gryden også med stilken opad. Kom koldt vand i, så pærerne akkurat er dækkede.

Kog langsomt pærerne op til de har den mørhed, du godt kan lide. Det er “al dente” for mig, men du bestemmer selv, hvor meget tyggemodstand du vil have i dine pærer.

Kom pærerne på et helt rent steriliseret glas og stil dem på køl.

Færdige pærer

Server med en klat kold flødeskum.

Hvis du vil opgradere din dessert, kan du servere pærerne med chokoladesauce og en god vanilleis. Så har du den klassiske dessert: Pære Belle Helene. Det er faktisk slet ikke tosset.

Vil du være endnu mere avanceret, kommer der i morgen den lækreste kage, du kan bruge pærerne til.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

;

Blommesyltetøj med citronverbena og vanille

Vi skal videre med blommeopskrifterne.

Denne gang bliver det i den traditionelle afdeling: nemlig en god gang syltetøj. Hvad der imidlertid gør dette sylt lidt anerledes er, at jeg valgte at tilføje citronverbena, som giver en mild smag af citrus, der passer perfekt med de gode Reine Claude blommer og vanillen.

Start med at finde et gode blommetræ. Søg evt hjælp på http://www.plukselvfrugt.dk.

Jeg har fundet et blommetræ…..

Continue reading Blommesyltetøj med citronverbena og vanille