Ramsløg II

Jeg har jo sat forventningerne i vejret om, at jeg vil skrive meget mere om ramsløg.

Idag da jeg cyklede hjem fra arbejde, gik turen gennem skoven og forbi det gode ramsløg-sted. De har været der i 3-4 uger nu, men der kommer stadig flere og flere, desuden fortsætter en masse nye små og helt smalle blade med at skyde frem af jorden og gennem det visne bladløv.

Til min store overraskelde og glæde, så er anemonerne også ved at komme og selvom det kan være lidt svært at se, så er der altså små hvide blomsterhoveder på billede nummer to.

Cykelmyggen er ude igen

Når du kommer forbi eller gennem skoven i disse dage og ser et tæppe, som på billederne herover, så behøver du ikke være i tvivl, om det er ramsløg, du har fat i. Duften af hvidløg og blade, der er blanke og fulde af saft, så KAN det kun være ramsløg!

Jeg kan (stadig) ikke lade være at synes, at der er noget fascinerende og fantastisk i, at man bare lige kan gå ud i skoven og plukke sin aftensmad.

Denne gang bliver det nu tilbehør til aftensmad, som jeg vil gennemgå.

Jeg faldt – lidt fy fy – over et nye bundt italienske gulerødder med top og de kom til at danne basis for en solid onsdags middag der i øvrigt bestod af Côte de bœuf, hjemmelavede fritter og bearnaise mayo.

Citron – ramsløg – glaserede gulerødder

  • 0,5 l vand
  • 1,5 spsk sukker
  • 2 spsk smør
  • 1 spsk salt
  • friskkværnet peber
  • 1 bdt gulerødder
  • 8 blade ramsløg

Skrab gulerødder og behold en lille “hale” på. Skrab forsigt rent oppe ved toppen og skyld grundigt efterfølgende, så al jord – også mellem bladene – kommer væk.

Alle ingredienser – undtagen gulerødder og ramsløg – koges op. Gulerødder og ramsløg lægges i og koges til gulerødderne stadig har bid. Mærk efter med en lille kniv. Kogetid ca. 8 min.

Hæld væden fra gulerødderne og mål 1 dl af.

Marinade

  • 1 dl “gulerodsvand”
  • ca 10 blade finthakkede ramsløgblade
  • 1 skalotteløg, finthakket
  • saft af 1/2 citron
  • 1/2 dl olivenolie
  • salt og peber

Alle ingredienser blandes og gulerødderne lægges på et fad eller en tallerken og marinaden hældes over.

Svømmende gulerødder

Man kan godt holde lidt igen i forhold til, hvad jeg gjorde. Det ligner jo en suppeterrin på billedet.

Heldigvis smager marinaden rigtig dejligt, så det gør ikke noget, der er rigeligt.

De øvrige elementer til middagen behøver vist ikke megen instruktion. Jeg var også i gang med en bearnaise, men jeg fjols var for utålmodig og satte for meget varme på gryden, så det endte med mine æggeblommer koagulerede. Tsk tsk!!

Istedet blev der hurtigt fremtryllet en bearnaise-mayo bestående af 2 spsk mayo, 1 spsk creme fraiche, et bundt hakket estragon, ca 1 tsk æble-hyldeblomst eddike og så fik den faktisk også et skud finthakket ramsløg. Det var faktisk ikke så tosset, når nu det skulle være.

Fotografen har lavet sprøde og meget lækre fritter

En dejlig middag på en skøn onsdag hvor luften tydeligt bar præg af forår og hvor jeg for første gang cyklede uden handsker til arbejde (men det var nu fordi, jeg havde glemt dem……..).

Hav en dejlig aften.

Mange hilsner, Mette

Fotograf: Martin Kaufmann

PS Fotografens gode fritter fortjener altså et billede mere. De VAR virkelig super gode!!

Og nu hvor det alligevel er gået hen og blevet madporno, så kommer her et ekstra billede af bøffen:

10 thoughts on “Ramsløg II”

  1. Endelig blev ramsløgcliffhangeren udløst 🙂

    Jeg var i Riis Skov i dag, hvor jeg netop så ramsløg og tænke på, om jeg ikke skulle prøve at lave en af dine lækre opskrifter og på den måde fejre forårets komme.

    Også en god aften til dig 🙂
    Kh. Christine

    1. Hihi, Christine. Pudsigt nok, så tænkte jeg på dig, da jeg gik i gang med at skrive indlægget.

      Men nu er det jo dig, der leverer en cliffhanger, for fik du plukket ramsløg med hjem?

      Knus, Mette

      PS Vil du være med i min ramsløg revolution?

    1. Tak for feedback, det er rigtig dejligt at høre! Jeg er opvokset på landet og dermed altid været vant til, at vi spiste fra jord-til-bord. Som barn synes jeg, ærlig talt det var mere spændende at komme i den lokale Kvickly …. tsk tsk…… Som voksen er jeg gået helt i ukrudtet og synes det er fantastisk at kunne drage ud og finde et “gratis” måltid!
      Har netop lagt en kommentar til jeres østerstur. Tak for I delte den med os.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *