Selvfølgelig er den set før: Jordbærkoldskål……. men hør så, det nye er “med citronbasilikum”

Forleden faldt jeg i Irma over to skønne nye krydderurter: Kanel – og citron basilikum fra Kiselgården.

Det er biodynamiske krydderurter, som jeg ikke tidligere har set på markedet. Så efter at have stået og gnedet lidt på bladene, kom de begge med mig hjem.

Citron varianten har en meget tydelig smag og duft af citron, mens kanel basilikum måske er lidt sværere at genkende som kanel og mere i retning af thai basilikum.

Begge planters udseende minder meget om thai basilikum.

Jeg vil meget gerne have potterne til at holde længe, så jeg forsøger at plukke rigtigt. Det vil sige, jeg klipper ned til et nyt bladpar på stænglerne hver gang, således de kan begynde at skyde derfra påny.

Det kræver mådehold, for lige nu har jeg lyst at klippe løs og eksperimentere.

Et lille eksperiment blev det til i går aftes. Fotografen havde efterlyst koldskål og sådan blev det.

Ingredienser til en fin piget koldskål

Continue reading Selvfølgelig er den set før: Jordbærkoldskål……. men hør så, det nye er “med citronbasilikum”

På tur i Sommerlandet – Økologiske ærter

I forgårs skrev jeg om gården Holtgaard, som ligger mellem Odder og Horsens. Her har Anne og Helge i en del år tilbudt jordbær og ærter til selv-pluk samt solgt til egnens detailhandel.

Jeg har en årlig tradition med min Mor om at plukke jordbær på gården og som regel plukker vi også lidt ærter, fordi vi ikke kan vente på dem, der kommer lidt senere hjemme i haven.

Således var i år ingen undtagelse.

Skønne ærter

Continue reading På tur i Sommerlandet – Økologiske ærter

På tur i Sommerlandet – lidt om honning, biavl og nogle smukke pandekager

Når man sådan har været i jordbærmarken og plukket jordbær, så fortjener man en lille godbid.

Mere om den senere, først må du lige høre lidt om biavl og honning.

Honning på Holtgaard lavet af Peter Stougaard

Continue reading På tur i Sommerlandet – lidt om honning, biavl og nogle smukke pandekager

På tur i Sommerlandet – Økologiske jordbær fra Holtgaard

Nu har der været stilstand på bloggen længe nok!

Jeg har de seneste uger været lidt rundt i Danmark og jeg vil i de kommende indlæg dele nogle af disse oplevelser med dig.

Først skal du høre om et skønt sted udenfor en lille landsby, Gylling, der ligger syd for Odder og nord for Horsens i Østjylland.

Indgangen til gårdbutikken på Holtgaard

Continue reading På tur i Sommerlandet – Økologiske jordbær fra Holtgaard

Fladfisk med papilotter

Nå nej, fladfisk en papilotte.

“En papilotte” er en traditionel tilberedningsmetode, hvor elementet/råvarerne  pakkes ind i bagepapir lukkes forsvarligt og bages i ovnen. Intet fordamper ud i ovnen og al den gode smag bevares i pakken.

Det kan virkelig anbefales og det er en skøn måde at spise de nye sarte og spæde grøntsager på.

Denne dag – som i øvrigt var en del af Køkkenskolen, startede vi dagens første lektion med et studium i fladfisk. Min sædvanlige – og efterhånden meget pålidelige – fiskeleverandør havde leveret den flotteste lille samling til os af HELT friske fisk fanget samme nat på Øresund.

Således boltrede vi os med slethvar, pighvar og rødspætter, som vi kunne bestemme kropsfacon, højre- eller venstrevending (til hvilken side munden vender) og overflade/skind på.Pighvaren har vist noget at sige.....

Continue reading Fladfisk med papilotter

Shiitake i teriyaki – prøv lige dén spiritustest

Prøv at sige det hurtigt 10 gange i rap. Jeg vil vædde på, du ikke kan.

I lørdags var jeg til Skt Hans hos Årstiderne. I den anledning var der ekstraordinært åbent i gårdbutikken og jeg fik de flotteste shiitake svampe med hjem.

De blev forvandlet til en skøn gang aftensmad, som måske ikke var autentisk japansk, men i det mindste lidt japansk inspireret.

Fråds i shiitakesvampe

Continue reading Shiitake i teriyaki – prøv lige dén spiritustest

Kamutboller ……… selvom man har et mærkeligt navn, kan man sagtens smage godt

Det er hverdag igen! Slut med lækre opskrifter på is og søde sager. Nu skal der brød på bordet igen.

Kamutboller

Continue reading Kamutboller ……… selvom man har et mærkeligt navn, kan man sagtens smage godt

Hyldeblomstpandekager – Sæsonaktuelt med blogaktuelt på

I Blogland har der igennem et stykke tid nu hersket de vildeste fokus på sunde pandekager og vafler. Nogle af dem, jeg har læst med hos og er blevet inspireret af, er Annes kokospandekager, Valdemarsros “Banan og havregrynspandekager” og Vibekes “Sunde Pandekager” på bloggen Suppedas.

Da jeg vågnede søndag morgen og lysten til pandekager bredte sig, måtte jeg meget hurtigt konstatere, at vi hverken havde bananer eller havregryn, som begge var et par dominerende elementer. Udenfor var lidt af et skybrud i gang, så der var heller ikk den store trang til at hente ekstra forsyninger. Til gengæld havde vi boghvedemel og speltflager.

Min variation af sunde pandekager på en regnfuld søndag morgen

Continue reading Hyldeblomstpandekager – Sæsonaktuelt med blogaktuelt på

Abrikostærte med lavendel

Jeg var i Schweiz i sidste uge og markedet dernede bugnede af den mest friske og lækre frugt.

Regionen selv producerer enormt meget frugt men den kortere afstand til det sydlige Italien, Frankrig og Spanien gør, at megen af den frugt, som vi normalt først ser lidt senere, allerede er kommet i en rigtig god kvalitet.

Ja, jeg kan til stadighed undres over, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, at vi også får noget af alt det fantastiske, der produceres dernede…..

På Marktplatz i Basel, hvor byens største marked holder til, er flere af boderne 100% italienske og selvom Basel er halvejs fra DK til Rom, så virker det alligevel uforståeligt, hvorfor vi ikke rigtig ser nogle af de skønne italienske artiskokker, tomater og peberfrugter. Bare for at nævne et par stykker.

I lørdags købte jeg således skønne abrikoser med hjem fra den schweiziske region Wallis, som ligger tæt op af Frankrig. Jeg var endda så heldig at finde nogle røde også, men de var nu franske.

Da jeg samtidig flere steder så blomstrende lavendler, så nuppede jeg lidt af dem og tog med hjem.

Abrikoser og lavendel i direkte import

Continue reading Abrikostærte med lavendel