Sirup til kolde drikke – med eller uden sprut – idag: abrikoser og timian

Du har allerede fået et par opskrifter på sirupper, som kan blandes til forfriskende sommerdrikke med danskvand eller almindeligt vand men som også kan blive rigtig “glade” af f.eks. lidt MAMA vodka.

Frugt og krydderurter er skønne makkerpar. Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

I dag blander jeg abrikos og timian.

20130810-204615.jpg

ca 3/4 l sirup

  • 1/2 kg friske abrikoser
  • 250 gr rørsukker
  • 250 gr koldt vand
  • 3 timiankviste
  • Finrevet skal og saft af 1 citron
  • Skær abrikoserne i små tern og kom dem sammen med sukker, vand og timian i en kasserolle.

    Sæt gryden på medium varme og lad det koge op uden at røre rundt. Så koger abrikoserne ikke ud. Lad det koge i 5 minutter, sukkeret er opløst og abrikoserne er blevet bløde.

    Tag gryden af varmen og rør citronskal og -saft i.

    Sæt blandingen til afkøling og lad den gerne trække sådan i 12 timer på køl.

    Si siruppen men gem abrikosstykkerne.

    Fortynd med danskvand og masser af is.
    image
    Hvis du er til sprut, så vil gin eller vodka være sagen.

    Abrikoserne spiser du til din morgenmad eller sammen med is.

    God fornøjelse.

    Kh, Mette

    Foto: martinkaufmann.dk

    4 thoughts on “Sirup til kolde drikke – med eller uden sprut – idag: abrikoser og timian”

    1. Mette giv mig lige et godt råd jeg har en masse vilde men søde små kirsebær. Kan jeg koge en sirup med dem på denne måde tror du eller skal jeg hellere lave en sukkerlade og hælde over og lade trække. Jeg går egentlig efter en koncentreret saft/sirup til at blande op med vand eller dansk vand og som fylder mindst muligt i køleskabet. Knus pernille

      1. Kog ud – kog ind!
        Alt i en gryde. Evt forkæle ekstra med vanille, citronskal og -saft. Lad det koge godt ud og stå og trække i gryden til dagen efter.
        Kog evt ind, hvis du hellere vil have sirup en saftevand, men vær opmærksom på, det kan gå ud over farven.
        God fornøjelse!
        Kh, Mette

    2. Kære brevkasse nu har jeg bare lavet saft og venter så på at den er kold og klar til servering med is sidst på eftermiddagen. Ps vil godt klage lidt over de lange svartider 🙂

      1. Lyder skønt!
        Jeg må hellere kigge forbi en af dagene på vej hjem fra arbejde og lave et kvalitetscheck!
        Klag du bare over svartiderne. Jeg er bange for, du går forgæves 🙂

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *