Sådan!! Sparket i bagdelen af Pony!!!

Selvom det er ved at være et par måneder siden og kortet nu til dels er ændret, så skal du simpelthen ikke snydes for min beskrivelse af en aften på Restaurant Pony på Vesterbro.

Jeg har ikke tænkt mig at trække pinen i langdrag, men vil med det samme konstatere, at Pony er (endnu) en af de fantastiske restauranter i Kbh, som befinder sig i mellem-pris-klassen, men med usandsynlig god værdi for pengene.

Pony ligger i de lokaler, hvor Kadeau tidligere huserede. Og det er ikke så mærkeligt, det er nemlig en lillebror til det populære bornholmske fyrtårn. I køkkenet er det Lars Lundø, der er køkkenchef og Tommi Kondo Sasaki, som stærkt sekunderer.

Lars kommer senest fra Svinkløv Badehotel, mens Kondo har huseret på både Nimb og Munkebo Kro. Forleden kunne du også se Kondo lave japansk hverdagsmad i Go´Morgen Danmark på TV2. Noget som han også tidligere har gjort til Spiseklub på Odd Fellow Palæet. Nå ja, og så er de forresten begge to en del af kokkegruppen Na-Cl.

Nok om de to herrer, for “last but not least” så er der en 3. mand, som ikke skal glemmes. Det er René Renissen, som styrer vinflaskerne med hård hånd. Det er svært at forestille sig en mere behagelig og kyndig vintjener.

Vinkortet startede, da restauranten åbnede, meget “naturligt”, men balancen er nu blevet mere ligelig.

Vi blev placeret på bordet i baren og lige ved siden af køkkenet. Som lidt af en madnørd er det en ekstra luksus at få lov at sidde her og lure alle tricks i køkkenet af og så i øvrigt nyde Kondo og Lars´ underholdende selskab.

Gravad okse og Hallegård pølser

Det bornholmste islæt slog mest tydeligt igennem til de lækre hapsere, vi lagde ud med.

Først blev det mest vidunderlige knasende sprøde brød stillet foran os. Grydebrød bagt på mel fra Bornholm og smør rørt med kærnemælk.

Skønne, semitørrede pølser fra Hallegård på Bornholm. Nogle små, meget salte og røgede “banditter,” som man virkelig skulle holde igen med for ikke at spise sig mæt i appetizers eller få lyst til kold øl.

Derudover silkeblødt og smørmørt okseinderlår, som var gravad med salt, farin og masser af enebær. Mums.

Røget makrel, hjemmesyltede agurker og rugbrød

Man kunne naturligvis have ventet, at den klassiske røgede sild ville have været på bordet, men det er sådan set også modigt at servere en anden røget fisk, som de fleste af os (nok også) har nydt på Bornholm.

Friskrøget makrel serveret med dildmayo, crumble på rugbrød og hjemmelavede syltede agurker. Eller gherkins – for størrelsen var som på enhver NY deli med hjemmelavet pastrami og drueagurkerne med det specielle navn.

Lidt voldsomt med to af slagsen og i hel tilstand, men de smagte godt og jeg har det lige som de fleste kvinder, jeg kan forfærdelig godt lide denne form for sylterier.

Tunge, selleri, smør og kastanje

Vi bevægede os nu fra appetizers over i de egentlige forretter.

Den første var en sprængt og kogt kalvetunge.

Jep, Pony holder sig ikke tilbage i rækken af københavnske restauranter, hvor man godt tør servere de mere vovede udskæringer.

Tungen lå på tallerkenen i tynde skiver med kastanjer i to teksturer: papirstynde, sprøde skiver samt ristet krymmel. Hertil en selleri på brunet smør, græsgrønt “persillepulver” og en næsten karamelliseret, reduceret hønsefond med æblejuice.

MUMS – så var vi sparket i gang og hvis nogen af os, havde vi været i tvivl, om tunge smagte godt, så var vi det ikke længere.

Tricket med rå kastanjer i tynde skiver er i øvrigt lidt af et guldkorn, som man sagtens kan “låne”.

Slethvar, mayo, dild og peberrod

Næste ret blev mit højdepunkt for aftenen.

Rimmet slethvar med cremet peberrod, syltede perleløg, puffet maltchips og dildolie.

Det var en fantastisk velsmagende og velkomponeret ret. Det fede fra peberrodsfløden med det skarpe touch til den bløde og meget delikate fisk, de sursøde perleløg og krydderiet fra dilden. MUMS med mums på.

Metoden med at rimme er en gammel konserveringsmetode. Fisken “marineres” i salt og sukker i et passende tidsrum. Når der er tale om en lille og ganske flad fisk som slethver, er det vigtigt, at fisken ikke marinerer for længe og derfor er 5-6 timer passende. Kødet får en meget delikat og mere fyldig smag. Desuden kan man naturligvis tilføje krydderier/urter og tilføje endnu en dimension.

Jeg skal helt klart lege mere med rimmet fisk.

Blæksprutte, kartofler og hasselnødder

Næste ret krævede, at vi ikke havde smørfobi.

I al sin enkelhed var der tale om kartofler og blæksprutte.

En mos på halvt kartoffel (bage) og halvt smør hertil grillet blæksprutte, som efter grillen havde fået lidt aromatisk persilleolie. Sprøde kartoffelchips dækkede hele herligheden og til sidst drysset med kulsort hasselnøddemalt.

Vi var ikke bange for hverken smør eller tentakler den aften og alt var tilberedt til perfektion. Det er ikke så tit, muligheden for plancha er der og alle elementer, som tilberedes på denne flade grill, får bare en skøn smag.

Porre, friskost, timian og aske

Vi var nu kommet til den vegetariske ret.

Grillede tynde porrer med den langtidssyrnede friskost Loke fra Arla Unika drysset med masser af timian og “pulver” af brændt porre.

I dagens anledning og fordi det var 1. december, da vi var på restauranten, fik vi porrerne snoet som klejner. Det er god restauranthumor.

Det var en fin ret, som vandt ved nærmere bekendtskab. Den synede måske ikke af meget, men kombinationen af de gode porrer med den ret syrlige Loke og et skud af timian gjorde godt. Fin mellemret inden hovedretterne.

Torsk, jordskokker og söl

I en dyb keramiktallerken fra Bornholm kom nu næste ret, der med sit fuldstændige anonyme og simple udtryk ikke røbede meget om indholdet.

Under skummet gemte der sig imidlertid et stykke perfekt dampet torsk garneret med lidt rå jordskokke, en dehydreret ditto, som var rehydreret i smør (og lidt vand). Skummet var den lifligste muslingesauce og det rødlige drys tørret söl, som er rogn fra helt.

Den bagte, tørrede jordskok, som var vækket til live igen smagte helt fantastisk. Udseendet var måske ikke det kønneste, men en fantastisk sødme, forenet med jordskokkens karakteristiske nøddesmag. Wow.

Torsken tilberedt, så den stadig var saftig og med kød, der løsnede sig i flager.

Og den gode sauce til at binde det hele sammen. Ja tak.

Svinekæber, rødbeder og trompethat

Næste smukke ret ankom i endnu en dyb skål.

Bånd af rødbeder dækkede for et indhold af syltede, saltbagte rødbeder, pure på sorte trompethatte og braiserede svinekøber. Sprød topping af de fineste krøllede flæskesvær og lidt sur/sødme fra tern af dehydrerede æbler.

Nu burde det retteligt være fotografen, der anmeldte denne ret. Men det ville kræve lidt af en indrømmelse. Rødbeder plejer nemlig ikke at være noget hit, men i kombination med gris og flæskesvær, så skal jeg love for, at det sagtens kunne spises.

Det var en rigtig skøn ret med de møre kæber og fantastiske rødbeder, som vi begge kunne lide.

René havde forkælet os og ladet os smage et par rødvine til maden, men som du nok har opdaget, så var jeg denne dag en lidt magelig madblogger, der alene fokuserede på …. ja, maden …. og nøjedes med at nyde vinen. I fulde drag.

René vælger godt og skulle noget ikke falde i smag, har han altid andet i ærmet.

Brisler, skorzonerrødder, og blomsterkarse

Sidste hovedret var stegte brisler drysset med eddikepulver, bånd af rå skorzonerrødder, blomsterkarse og en gel på æblejuice og -eddike.

Brisler er altid godt. Det var de også denne gang og især fordi de var stegt helt præcist og fik det gode syrlige modspil.

Ost

Hvis bare vi havde haft plads, er der slet ingen tvivl om, vi ville have nydt ostene fra Arla Unika, men vi måtte simpelthen melde pas og derfor får du blot et billede her.

Solbær, karamel, honning og ymer

Menuens første dessert var den bedste af de to søde retter.

Solbærsorbet med marengs, karamel, lakridspulver, ymerskum og sprød honey comb.

Skøn syrlighed til at dæmpe det søde. En fantastisk sprødhed fra marengs og honeycomb og så lige lidt af den fantastiske salte karamel og lidt lakrids. Mums. Ymerskummet var lavet på en absolut yndlingsymer fra Arla Unika. Helt igennem en dejlig dessert som i præsentationen måske ikke gjorde megen væsen af sig, men det gjorde den til gengæld på smagen.

Pærer, kardemomme, flødeis og makroner

Vores sidste dessert var helt enkel.

Syltede Conference pærer med kardemomme, vanilleis og sprøde hjemmelavede makroner.

Tjaeh, så enkelt kan en god dessert faktisk godt laves. Den blegnede lidt i forhold til den første dessert, men der var rigtig fin smag fra kardemommen.

Det var et mildt punktum på en fantastisk middag og jeg kan ikke anbefale Pony mere varmt.

Der er en fantastisk god stemning, ditto serviceniveau og et næsten vanvittig godt forhold mellem kvalitet og pris.

Jeg genbesøgte restauranten et par uger senere med gode kolleger og havde igen en fortrinlig aften, hvor alle var glade og tilfredse.

Se så at få spændt hjelmen og kom afsted på den lille hest på Vesterbrogade. Du kan godt begynde at glæde dig.

Rigtig god fornøjelse.

Mange hilsner, Mette

Fotograf og medspiser: Martin Kaufmann

PS For en god ordens skyld skal nævnes, at vi selv betalte vores middag.