Vi kommer ikke helt uden om julemaden og selvom jeg denne jul har prioriteret familien og ikke har givet dig meget juleinspiration eller opskrifter, så skal du alligevel med en lille tur på Restaurant Kronborg og (virtuelt) nyde den skønneste julefrokost.
Her bliver ærlig mad serveret med kærlig hånd, så min julehilsen til dig er med en beskrivelse af vores besøg derinde på dén restaurant, som man så nemt kan overse og glemme.
Men du kan lige så godt få den bookmarket een gang for alle. For når trangen til det traditionelle danske frokostkøkken melder sig, så er der få steder som Kronborg, der kan lave og servere det, som var vi hjemme hos Mor(mor).
Jeg kan af og til godt have kvaler om julefrokosten skal være HELT traditionel eller twistes, men jeg må indrømme, at jeg som regel ender med det første og laver alt for bunden. Sådan er det også hos Kronborg og det er årsagen til, at jeg kan give det sted mine varmeste anbefalinger.
Desuden tænker jeg, at du måske kan hente lidt inspiration i anretning, tillavning eller menuvalg, selvom jeg er så tarvelig at poste dette indlæg så sent, at et julebesøg i 2014 ikke længere er muligt.
Fortvivl dog ej. Kronborg er åben (også) her mellem Jul og Nytår, og tilbyder traditionen tro en noget så fin Nytårskur.
Første servering: Tre slags sild
Kronborgs julefrokost bliver serveret ved bordet. Her er ikke en snasket buffet, som bliver mere og mere slatten efterhånden, som aftenen skrider frem, men her kommer serveringerne på fade til hele bordet og så kan man dele, som var man hjemme i familiens skød.
I øvrigt er portionerne også ganske passende i forhold til de utallige retter af mad, som vi skal igennem i løbet af de i alt fire serveringer, som frokosten består af.
Til en traditionel julefrokost hører sig naturligvis sild.
På kælderrestauranten i midtbyen marinerer man sine egne og selvom jeg ikke fik opskriften, så er der anselige mængder af allehånde og appelsin i marinaden. Og de er gode. På den fine og elegante julemåde. Eller rettere: så elegant, som en sild nu kan være.
Anden slags sild var en fin, karrysild, som selvfølgelig også var hjemmelavet. Der var temmelig langt til det lidet velsmagende glas, vi ved en fejl købte forleden i et supermarked og som nærmest smagte af sæbe. På Kronborg er karrysilden mild og cremet men en god smag af karry og nogle relativt faste sild.
Karrysilden blev serveret med samme “garniture” (kapers, rødløg og dild) som den hvide sild men i tillæg var der også kvarte smilende æg og ja, sådan kan jeg nu rigtig godt lidt at spise en sildemad: med et kogt æg til.
Sidste sild var af den stegte slags, som efterfølgende er lagt i en eddikemarinade. Skal jeg spå om nogen trends i 2015, så er det den marinerede stegte silds tilbagekomst. Stor var min overraskelse nemlig for et par måneder siden, da et par gode veninder netop bad mig indvi dem i hemmeligheden bag en sådan.
Og her er DU også heldig for Kronborg har været så søde at gøre deres opskrift tilgængelig lige her.
Balancen i de eddikemarinerede stegte sild er kunsten i en ellers simpel opskrift, men her var de helt perfekte. Hverken for sure eller for søde.
Jeg er så traditionel, at jeg også godt kan lide en snaps til en sildemad. Jeg drikker det ikke så vanvittigt tit (af frygt for at misse den resterende del af frokosten) men fristelsen er for stor på Kronborg, hvor der foruden et righoldigt udvalg af diverse rigtig gode producenter (både små og store) også er et rigtig pænt udvalg af hjemmelavede snapse.
Jeg fik til sildene blandt andre en Helsingør Kronborg Aquavit, som smagte herligt mildt, afrundet og krydret. Julesnapsen fra samme gjorde lidt mere væsen af sig, men det var intet i sammenligning med Kronborgs egen juleaquavit, som var en (jule)eksplosion i munden med påtrængende julekrydderier inklusiv (lang)peber, allehånde, nelliker, kardemomme, appelsin og stjerneanis.
Kronborgs egen dildsnaps charmerede mig også, omend der er tale om en snaps, som virkeliger smager MEGET af dild, så det skal man (selvfølgelig, Sherlock) kunne lide. Jeg synes, dilden var helt tilpas og heldigvis ikke på den “tørre måde,” som det ofte kan være tilfældet.
Mere fisk
Fra sildene fortsatte vi over i to slags laks fulgt af byens bedste stegte rødspætte.
Den første laks blev serveret rimmet (lige dele salt og sukker) og med en cremet æble/sellerisalat til. Laksen var i tykke skiver og cremen med de knasende søde æblestykker og krydrede blegselleri passede perfekt til den fede laks. Selve cremen var sandsynligvis en kombination af creme fraiche og en smule mayo.
Den røgede laks smagte skønt.
Tilpas smag af røg uden det blev for meget og samtidig var fisken ikke for salt, så laksesmagen druknede. Det bedste var næsten æggene. En af mine kæpheste er de evindelige præfabrikerede scrambled eggs, man får på visse hoteller, men igen bliver der ikke hugget hæle på Kronborg: rigtig æg, som er tilberedt nænsomt til bløde røræg. Ja tak!
Jeg har tidligere lovprist rødspætten på Kronborg og denne gang var ingen undtagelse: simpelt vendt i rugmel og stegt i smør.
Så enkelt skal det gøres og tilberedningen er intet mindre end perfekt på Kronborg, så fisken stadig er saftig og blød.
Meat-lovers inning
Knap halvvejs i maden når vi til de tungere kødretter.
Personligt foretrækker jeg egentlig fisken og havde “mådehold” været i aftenens ordbog, havde jeg også stoppet her. Vi havde sådan set allerede fået rigeligt.
Men Kronborg har også tænkt på dette og beholder en beskeden portionsstørrelse. Nuvel, det kan godt være en håndfuld sultne smede, synes der er for lidt mad, men så beder man bare om mere!
Det skal ikke hedde sig på Kronborg, at man går sulten derfra.
Medisterpølsen, som vi lagde ud, er jeg faktisk ikke sikker på, jeg ville kunne have skilt ad fra min mors i en blindsmagning. Ordentligt kød og en tydelig samt god smag af allehånde og nelliker. Der var også æble i og de hjemmelavede rødbeder og den grove sennep var lige i øjet.
Herefter blev det tid til leverpostej. Ak ja, den evindelige klassiker, som få kan sige nej til. Jeg var allermest vild med champignonerne og kunne godt have nøjedes med dem, men den grove postej var nu også rigtig dejlig og den hjemmelavede agurkesalat i tykke skiver lige så.
Æbleflæsk kan dele vandene. Skal æblerne steges eller koges? Med eller uden skræl? og hvilken slags flæsk?
Jeg sprang faktisk over. Jeg snuppede en bid af det sprøde og knapt så fede flæsk hos Martin men gemte appetitten til et stykke med ribbensteg.
Her var sværen nemlig sprød og appelsinen frisk. En slags grande finale er jeg fristet til at sige.
Den allersidste kødfulde servering var confiteret and og selvom jeg ville have foretrukket, at anden havde indledt den tunge kødservering, så jeg har haft plads, så måtte jeg naturligvis smage en lille bid af det kød, der har simret i timevis i eget fedt.
Det er i øvrigt en aldeles glimrende måde at sikre, at anden hverken bliver tør eller sej.
Ost og dessert
Nu fulgte osten, men vi var så mætte, at det der fristede mest på fadet var de sprøde radiser. Vi havde en principiel diskussion ved bordet, om det var “politisk korrekt” at servere radiser i december, men jeg var ikke den eneste, som trængte til noget sprødt og knasende ovenpå al julemaden og det er vel berettigelse nok?!
Ostene var henholdsvis brie og høost, som foruden radiserne blev serverede med syltede figner og vindruer. Høosten var dejlig og med gode rugkiks til og en syltet figen var det svært at modstå en bid, især når der blev skænket Helsingør Sherry Akvavit til.
Til aller allersidst måtte vi trækkes med en portion risalamande og hvem kan sige nej, når den serveres med kommentaren om, at nu bliver det spændende at se, hvem der får mandlen?!
Jeg må dog sige, at her vinder min mors risalamande til enhver tid. Den var simpelthen for tynd med for få mandler (kun drysset på toppen) og alt for meget flødeskum i forhold til ris.
Nuvel, jeg er MEGET kræsen med risalamande, og resten af selskabet var glade.
Det var jeg også for min sherry akvavit igen!
Herefter kunne det frygtes, at vi ikke kunne klare trappetrinene op på gaden igen efter sådan en omgang og det var da også ganske svært, men mætheden falder alligevel ganske anderledes, når den er baseret på gode råvarer og en aften med virkelig god betjening.
For nylig blev jeg bedt om at give mit bud på tre julemiddage: en børnevenlig, en moderne og en sund.
Jeg havde mest lyst til at droppe pædagogikken og blot sige om den sunde julemiddag: Drop skyld og skam – nyd julemiddagen og samværet med dine kære! Det er ikke den mad, vi spiser d. 24., der gør os overvægtige, det er den mad, vi spiser mellem d. 25. december og 23. december, som vi skal være opmærksomme på. Men sørg for at maden består af ordentlige råvarer og ikke noget, du burde give til din hund i stedet.
Vi kommer gerne igen på Kronborg og når nu den prominente traditionsrige smørrebrødsrestaurant andetsteds i byen har fået så megen kritik i efteråret, så gør dig selv den tjeneste at bestille bord på Kronborg næste gang, du får lyst til det traditionelle danske frokostkøkken.
Restaurant Kronborg
Brolæggerstræde 12
1211 København K
www.restaurantkronborg.dk
Telefon 33 13 07 08
Mandag til lørdag kl. 11-17
Over jul og nytår holder vi åbent den 27., 28., 29. og 30. december 2014 kl. 11.00-17.00.
Vi genåbner efter nytår den 2. januar 2014 kl. 11.00.
Nyd nu disse vidunderlige mellemdage. Lav lidt ekstra dejlig mad og nyd tiden med dine kære.
Glædelig Jul!
Kærlig hilsen,
Mette
Foto: www.martinkaufmann.dk
2 thoughts on “Julekort fra Kronborg”