Bagt tomatsalat – Insalata Caprese

Jeg er tosset med tomatsalat.

Om sommeren kunne jeg leve af det.

Det gør jeg nu ikke. Men jeg kunne godt!

Jeg har lavet en variant med langtidsbagte tomater. Det er ikke rocket science. Det er bare dejligt med en afart og så kan det lige minde os alle om, hvor dejligt langtidsbagte tomater, som har fået krydderurter, hvidløg, balsamico og olivenolie smager.

Mozzarella er heller ikke dumt. Men det kræver, at man ikke lader sig friste af en lav pris, men i stedet går efter et kvalitetsprodukt og en bøffelmozzarella. Helst økologisk.

Aarstiderne har en helt fantastisk bøffelmozzarella fra et lille gårdmejeri og da jeg i fredags var et smut forbi gårdbutikken inden weekenden, så røg der et par stykker i kurven.

Den ene ost blev hurtigt tiltænkt en bagt udgave af den værdsatte tomatsalat.

Tomater til ovnen

Continue reading Bagt tomatsalat – Insalata Caprese

Pasta med chorizo, tomater og mozzarella

Tsk tsk – nu skal vi så i gang med de “kolde” retter igen. Dvs de retter, som man får lyst til, når det er hundekoldt udenfor og som varmer lidt, når de bliver spist.

Jeg kom hjem fra en skøn uge i det sydlige Schweiz/nordlige Italien i går og har haft vidunderlige dage med masser af sol, sommer og fantastiske smukke omgivelser. Det vil bestemt resultere i nogle indlæg til bloggen, måske ikke direkte reportager derfra (og dog alligevel) men under alle omstændigheder vil der komme inspiration fra noget af den dejlige mad, som vi spiste dernede.

Efter sådan en uges tid er det en udfordring at komme hjem til kuldegrader, som næsten fordrer, at efterårstøjet bliver fundet frem. Morgenerne snyder. Solen skinner lystigt ind gennem soveværelsesvinduet og himlen er blå. Men når cykelhjelmen bliver trukket ned over ørerne og jeg begiver mig afsted til kontoret, så er det bare isnende koldt derude.

Derfor var det også nærliggende at gå i krig med en fyldig omgang fuldkornspasta med ferske chorizo pølser, chili, tomater og mozzarella på den første hverdagsaften efter ferie. Continue reading Pasta med chorizo, tomater og mozzarella