Sidste chance for at vinde billetter til Æblets dag på søndag

Jeg har lige fået nyhedsbrev fra Løgismose og deres planer for Æblets Dag på søndag lyder simpelthen så spændende, at jeg liiiiiiige synes, du skulle have den info sammen med en påmindelse om konkurrencen: http://www.becauseitmatters.dk/aebletsdag/

Gammeldags æblekage i et moderne vinglas
Gammeldags æblekage i et moderne vinglas


Fra Løgismoses nyhedsbrev:

“Løgismose er med, når Sølyst, den gamle kongelige skydebane i Klampenborg, for første gang åbner sin æblehave for at hylde denne runde saftige, sprøde, syrlige og sødmefyldte frugt, som vi i Danmark takket være vores lunefulde klima kan dyrke til fuldkommenhed.
Det er chefkokken på Sølyst, Henrik Nielsen, der står bag initiativet. Han fik ideen en eftermiddag, hvor han smagte en særlig dansk hvidkitost sammen med et særligt dansk æble fra Kirsten Rohde Jensens plantage Rytzebækgård. Kombinationen var fantastisk, og tanken om at skabe ”Æblets dag på Sølyst” blev født.

Siden har PR-manden Povl Lønberg haft travlt, og når porten bliver åbnet på søndag kl. 11, tør vi godt love en kulinarisk tour de force med æblet som omdrejningspunkt for alle, der begiver sig af sted til denne historiske adresse nord for København. Vi stiller med Margaux, Lone og Dennis fra delikatessen på Toldboden og med sig har de vores røgede laks, som i dagens anledning bliver serveret med en delikat sprød æblekompot. Og som om det ikke var nok, er Bo fra vinafdelingen med som wing man sammen fine flasker fadlagret sydfynsk Kalva og sydfynsk brændevin brændt på økologiske Filippa æbler.
Det skulle blive endnu en smuk efterårsdag på søndag, hvor solen skulle smile til os det meste af tiden, så vi synes, du skulle lade dig friste af det omfattende program her: Æblets dag på Sølyst. Tager du en æblekage med til æblekagebagedysten, vinder du måske endda en middag for 10 personer i dit eget hjem kokkeret af Sølysts chefkok Henrik Nielsen.”

Følg linket her og du har en chance for at vinde to billetter til på søndag.

Held og lykke.

Kh, Mette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *