Der er mange forskellige måder at byde velkommen på:

Vores harpinist er desværre blevet syg

Sådan bliver vi modtaget 2. Påskedag på Kokkedal Slot, da vi ankommer til vores reservation på stedets nye søndags-signatur “Te på slottet”.


Det er vist kun på et slot, man bliver modtaget på dén måde og når slottet samtidig ligger midt i det skønneste område med masser af store gamle træer, en enorm græsplæne, der glider ud i en golfbane og tjeneren fortsætter med ordene:

Harpinister hænger ikke på træerne

Så er det svært ikke at falde ind i et Tim Burton´sk univers og forestille sig harpinister, der hænger rundt om på de store gamle træer i den smukke park.

Tornerose er vågnet 

I 1746 lod Christian August lensgreve von Berckentin Kokkedal Slot bygge som en lystejendom. Han brugte samme arkitekt, som også havde tegnet Odd Fellow Palæet, Johan Gottfried Rosenborg. Nå ja, måske af den simple grund, at det var netop i det, der senere skulle blive kendt under navnet Odd Fellow Palæet, at lensgreven boede. 

Familien Berckentin var tæt knyttet til Kongehuset og det var også dronning, Sophie Magdalene (gift med Christian 6.), der havde foræret jordene til Christian August von Berckentin og hans datter var da hofdame for selvsamme dronning.

Herefter fulgte nogle temmelig omskiftelige år (inkl. ejerskab af Stig Husted Andersen) og Kokkedal Slot stod nærmest som en ruin, da entreprenør Jan Kjær købte og istandsatte det for at åbne som hotel i 2011.

Allerede 2 år efter i 2013 overtager Mikael Goldschmidt  Slottet og iværksætter en omfattende renovering, hvor han fører stilen tilbage til den klassiske, romantiske stil med voluminøse gardiner, krystallysekroner og rokokomøbler.

Det er Michael Telling, tidligere d´Angleterre og Skt. Petri, der har fået den ærefulde opgave at føre Kokkedal Slot op til ambitionen om at blive et af de bedste (og mest luksuriøse) overnatningssteder  i Danmark. Telling har allerede formået at få  Kokkedal, som det ene af to danske hoteller, optaget i den eksklusive gruppe af Small Luxury Hotels (SLH).

Det andet hotel er forresten Nimb og i alt, er der bare 4 hoteller i Norden i SLH.

Grevinde Cath Danneskiold-Samsøe har stået for indretningen af de smukke rum med en virkelig god sans for slottets oprindelige stil og nogle modige valg, som ses i stuernes farve- og materialevalg; Havestuen, som vi sad i, er indrettet i lysebrunt plys.

Der er ganske få møbler og elementer tilbage fra det gamle slot pga misligehold og forfald, men konsollerne i hallen og havestuen, der er i alt fire, er helt tilbage fra opførelsen i 1746, mens den store kamin i hallen er tilføjet i 1846.   

Hotellet er også gået i gang med at indsamle gamle møbler og genstande, som har stået på slottet eller haft relation hertil. Martin spottede en stor krukke på en afsats ned til den lækre spa Sodashi (australsk naturmærke) med slottets billede på.

Og så kan de altså noget på Kokkedal Slot, som man sjældent finder magen til på andre hoteller: den personlige service og opmærksomhed. Her er ingen reception i den nyindrettede hall men i stedet et kontor, hvor stedets værter/værtinder holder til. Som gæst bliver man modtaget ved sit navn og jeg oplevede denne søndag eftermiddag, hvordan der meget specifikt og individuelt blev taget hensyn til stedets overnattende gæster. Virkelig dejligt – og desværre ganske udansk – at opleve.

En eftermiddag i forkælelsens trygge favn

Tilbage til vores “Te på slottet”. Efter vi havde fordøjet nyheden om den sygdomsramte harpinist, bestilte vi vores te, som kommer i den bedste kvalitet fra Perchs.

Tekortet indeholder et bredt udvalg til den klassiske side og når man har foretaget sit valg, bliver den første kop meget hurtigt serveret, da de 10-12 forskellige slags te allerede er gjort klar og står centralt i kander, som tjenerne kan servere fra.

Der er – selvfølgelig – dækket op med “Prinsesse” stellet fra Royal Copenhagen. Det kan næsten ikke være anderledes og det er den største fornøjelse at drikke af de store, brede tekopper, som er designet til formålet.

En blød start…

Vores første servering ankommer og de er to perfekte teboller med smør (økologisk fra Øllingegaard) og et par stykker af den kringle, som nok skal gøre Kokkedal Slot berømt. Den smager nemlig fantastisk. Hjemmelavet wienerbrød, marcipan og mindre stykker af sveske. Jo, det kan nok være, at sveske ikke traditionelt forbindes med kringle, men det er ikke en tosset kombination og skal nok kunne omvende enhver sveskehader.

Tebollen er fin, men savner lidt salt. Jeg kan godt lide tanken om at hylde det danske kagebord, som også indeholder denne slags “fyldbrød”, men det er opfundet, mens vi alle havde mere fysisk arbejde end nu. I dag, bliver det simpelthen i overkanten at lægge sådan en bund, før det egentlige kageorgie starter.

Vores tekop bliver, så snart den nærmer sig bunden, straks fyldt op igen og der er ingen grund til at minde de opmærksomme tjenere på vore tevalg. Det har de fuldstændig styr på.

Anden halvleg

Næste servering ankommer og det er en imponerende etagére i tre lag.

Øverst står to meget fine portionslagkager, som er lagt sammen med en passionsfrugtmousse og lys chokoladecreme. Om kagen er der et lækkert bånd af marcipan.
Det er en meget lækker kage, som bliver frisk af den syrlige passionsmousse. Og så er det noget særligt (og man føler sig sådan) når man får sin helt egen lagkage.

Jeg er imponeret over, at man ikke alene tager sig tiden til at lave ALT fra bunden, men samtidig sørger for, at alle kager er pyntede så fint, som sommerfuglen på lagkagen er et godt eksempel på. Det øger følelsen af, at man ønsker at forkæle sine gæster maksimalt og giver et meget eksklusivt udtryk.

Ydermere er jeg så vild med restauranter, som hylder årstiderne, traditionerne og gæsterne ved at tilpasse den aktuelle menu med små gimmicks, som her, hvor konditor Torben Bang har lavet en masse små ekstra hilsner og pynt i anledning af Påsken.

Torben er oprindelig udlært på det tidligere Kransekagehuset (idag Summerbird) herefter arbejdede han en årrække hos Knipschildt i New York, en smuttur omkring Montreal i Canada og endelig hos Sweet Valentine i København, før han takkede ja til tilbudet om at komme til Kokkedal.

Og Torben er en mand, der kan sit håndværk og han oser af den dér ubestemmelige stolthed over sit fag, som man finder så sjældent (i dag).

I midten er der hele tre forskellige slags kager på tallerkenen: en Sarah Bernhardt forklædt som høne, macarons og solbærmazariner.

Jeg starter med den fine høne, som er den klassiske Sarah Bernhardt kage i forklædning – i mere end een forstand. I stedet for den sædvanlige chokoladecreme er kagen fyldt med en creme på earl grey te og smagen af bergamotte og te træder meget tydeligt igennem både den søde, hvide chokolade og kransekagebunden. Jeg er meget begejstret for den lille kage og hvis jeg SKAL tvinges til at vælge en yndling denne eftermiddag, så rangerer Gok-kagen her højt på min liste.

Den næste kage, jeg kaster mig over, er den fine solbærmazarin med guldstøv og et hjemmestøbt hvidt æg. Oh-la-la, hvor er det også en god kage. Syndig, smørfyldt mazarin med god mandelsmag, mørk chokolade og en frosting med solbær, gør det til den lækreste lille kage.

Endelig er det den perfekte macarons tur. Den er bagt med kokos og fyldt med en saltkaramel, men i forhold til de andre kages overdådighed, så drukner den desværre lidt. Og jeg er ellers en stor fan af macarons.

Den sidste portion søde sager i bunden af kagetårnet er de små kager og fyldte chokolader.

Her er tre forskellige salgs cookies med henholdsvis kanel og hasselnød, chokolade og havsalt samt anis. De er vældig gode, siger Martin. Jeg har nemlig givet op på det tidspunkt.

De små fine sekskantede hvide, fyldte chokolader med lime, må jeg desværre også springe over, men de er lige så gode, som de er smukke – igen ifølge Martin.

Den sidste chokolade med havtorn havde jeg egentlig glædet mig rigtig meget til, men også her måtte fotografen tage over og tage den “for holdet”. Han så nærmest salig ud.

Vi får – lige som alle øvrige Påskegæster – også serveret et stort, flot gyldent æg.

Selvom vores tjener Martin præsenterer det som en gimmick, så viser det igen, at her er et sted, som investerer i at give sine gæster gode og opmærksomme oplevelser.

Det afsløres, da vi knuser skallen med den medfølgende ske, at ægget skjuler endnu to af Torbens fyldte chokolader. Mums!

Lidt sødt til “hjemrejsen”

Vi er nået til vejs ende og en kort status viser, at vi har spist omkring halvdelen af det serverede. Vi kan simpelthen ikke rumme flere søde sager og vi bliver heldigvis tilbudt en doggy bag, så alle de skønne ting ikke går til spilde.

Da vi på vejen hjem gør status, er vi enige om, at vi begge ville have foretrukket, at det er en mere traditionel engelsk afternoon tea, hvor man også får lidt salte serveringer. Der er næsten for meget af det gode og svært for de fleste af os at komme igennem så meget sukker.

Når det er sagt, så er alt af en så høj kvalitet, at der ikke på noget sted er tale om “spildte kalorier”, men mætheden ville have været mere behagelig, hvis fordelingen mellem salt og sødt havde været til stede.

Uanset, anbefaler jeg varmt en tur til Kokkedal Slot. Her er så smukt, fredeligt, lækkert og luksuriøst, at alle vil synes om sådan en gang forkælelse.

Te på Slottet afholdes hver søndag mellem kl 15 og 17. Det koster 225 kr per person.

I Slottets kælder er det Frank Svärd, som holder til. Frank kommer fra Skovshoved Hotel, hvor han var med til at hente en Michelin Bib Gourmand hjem. Næste gang vi skal på Kokkedal Slot, så er vi vist nødt til at se, hvordan restauranten er blevet.

Men jeg kunne også lade mig friste til en tur i spaen…..

Og jeg skal HELT afgjort have min Mor med derop!

Jeg kunne også tage derop bare for et stykke af den vidunderlige kringle……

Rigtig god start på den nye uge. Måske skal du snart se frem til et søndagsbesøg på Kokkedal Slot?!

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk