På tur i Sommerlandet: Afslapning hos Bay Frost i Listed på Bornholm

Jeg ved godt, de fleste af os har afholdt årets sommerferie, men måske sidder der alligevel et par stykker tilbage, som skal tilbringe nogle dage eller måske endda uger på solskinsøen Bornholm.

_DSC2233
Her gider man godt hænge ud i aftensolen


Til de heldige banditter er jeg simpelthen nødt til at komme med et tip: Bay Frost på havnen i Listed lige udenfor Svaneke.

_DSC2229
Vidunderlig udsigt fra havnen i Listd

Bay Frost er en sjov kombination af guldsmed, urmager og 3xbar i form af kaffe-, is-, og champagnebar. Det er parret Sebastian Frost og hans kone Signe Bay, der har skabt den unikke forretning.

_DSC2213
Sebastian tager sig tid til en drink og snak

Sebastian er født, opvokset og uddannet guldsmed fra Tyskland i 1998 og startede straks herefter sin butik i Listed, fordi familien i mange år havde ferieret netop på Bornholm. Nå ja, og så møder han selvfølgelig også sin Signe på Bornholm.

_DSC2237
Mere fin udsigt – og hurra for min dygtige fotograf

Sebastians karriere startede meget tidligt. Han elskede at tilbringe tid i sin fars værksted, som også var guldsmed, hvor han hjalp med at polere guld og ædelstene og fik smag for faget. I dag er han kendt for et meget stilrent og minimalistisk design samt sin svævende diamant, som er en unik (og patenteret) måde at fæstne en diamant i et vedhæng til en ring, ørenring, halskæde eller armbånd.

_DSC2222
Signe

I 2012 føjede Signe triplebaren til guldsmedebutikken og ikke nok med, hun tilbyder de mange skønne, flydende muligheder, så bager hun også skønne kager til.

_DSC2230
Søde Signe bager fantastiske kager

Signaturdrikken er imidlertid hverken champagne eller kaffe. Det er en skøn klassisk gin og tonic med den tyske gin fra Schwarzwald “Monkey47” og Fentiman´s tonic.
I Sommer blev der sat ekstra skub i cocktails, da Ruby fra København drev sommerbar hos Bay Frost i hele juli.

_DSC2211
Signaturen med et jordbær i sommerens anledning

Listed er det mest idylliske lille fiskerleje, der ligger lige nord for Svaneke. Landsbyen har bare 240 indbyggere og ligger meget smukt direkte ned til havet, omgivet af klipper og med de fineste bindingsværkshuse.

_DSC2217
Et ideelt makkerpar

Listed Havn er meget velbevaret, og der er dagligt kuttere og småbåde i havnen. Foruden klipperne er der en lille, fin strand med groft sand, som ligger . Stranden er smukt beliggende mellem klipperne.

_DSC2236
Madbloggeren med tomt glas….

Check Bay Frost ud næste gang du skal til Bornholm.

Bay Frost
Strandstien 1 A
DK-3740 Listed
Tel: +45 20225305

www.sebastianfrost.dk

Åbningstider: Mandag – lørdag: 11 – 17 og søndag: lukket

Hav en dejlig tirsdag.

kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *