Himmelske triple chocolate muffins – SÅ er det weekend!!

Husker du Sugar High Saturday?

Vi mangler stadig et par opskrifter derfra.

Vejrudsigten i weekenden står på regn, regn og atter regn, så nu hvor skønheden ved denne årstid viser sig og det igen bliver hyggeligt at sidde indenfor med en kop varmt et-eller-andet, tændte stearinlys og godt læsestof, så kan jeg klart anbefale at gå i køkkenet først og bage disse mundvandsfremkaldende herligheder.

Muffins med tre slags chokolade

Jeg har længe let efter den perfekte chokolademuffin, men nu behøver jeg ikke lede længere.

Til 6 store muffins:

  • 75 gr smeltet smør
  • 1/2 dl mælk
  • 25 gr farin
  • 25 gr rørsukker
  • 1 dl yoghurt
  • 2 store æg
  • 175 gr hvedemel
  • 2 spsk usødet kakao
  • 1 spiseske bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 75 gr mørk chokolade – jeg foretrækker og anbefaler 65% chokoladeknapper fra Amedei
  • 75 gr mælke chokolade – jeg foretrækker og anbefaler Amedei 35% chokoladeknapper
  • 50 gr hvid chokolade – jeg foretrækker og anbefaler Toscano White fra Amedei, som hakkes groft
  • 1 spsk rørsukker til drys

Yoghurt, mælk, rørsukker, farin, æg og det smeltede smør piskes godt sammen i en stor skål.

Sigt mel, kakao og bagepulver i dejen sammen med salt. Tilføj chokoladeknapperne (som ikke skal hakkes) og den hvide chokolade. Vend til sidst alle ingredienserne godt sammen, så dejen bliver homogen. Men gør det endelig ikke for længe, så luften røres helt ud.

Fordel dejen i smurte muffinforme, evt foret med bagepapir. Drys med lidt ekstra sukker for blank- og sprødhed.

Bages ved 200 grader i ca 20 minutter. På dette tidspunkt vil muffins være hævede smukt op, men stadig bløde i midten. Så de får den der lækre fugtighed, som er så insisterende dejlig.

Desuden fortsætter de meget varme kager stadig med at sætte sig en lille smule, mens de køler ned.

Server med spåner af hvid chokolade, flere knapper og gerne friske bær.

Rigtig dejlig lørdag til dig!

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

10 thoughts on “Himmelske triple chocolate muffins – SÅ er det weekend!!”

  1. Ohhhh my! Muffin Heaven med forskellige chokolader og bær. Er du vimmer de ser syndige, fristende og helt fantastiske ud!

    Glædelig lørdag til dig, Mette!

    1. Jamen, det var de altså også. En chokolademuffin er jo dejlig, men en chokolademuffin med TRIPLE chokolade, det er VILDT dejligt 🙂

  2. Kære Mette, jeg lånte din muffins opskrift (du ved jeg er en sucker for alt med chokolade!) til min fødselsdagsmiddag i går, og de var et stort hit! Så tak! Kh

    1. Kære Katja,
      Hjertelig til lykke med fødselsdagen – selvom det er alt for sent! Skønt at høre kagerne gjorde lykke!
      Hav en dejlig weekend.
      kh, Mette

    1. Hej Janni,
      Du ønsker at bage dem i een form i stedet for som muffins? Det kan du naturligvis sagtens, men det er ikke en lige så “tæt” opskrift som til brownies, hvor der er (endnu) mere chokolade og smør I 😉
      Rigtig god fornøjelse.

Leave a Reply to Marian Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *