Stegte grønne tomater – fra filmen til virkelighed

En af mine yndlingsfilm – hvor banal den end måtte være – er og har altid været “Stegte, grønne tomater.”
_DSC8715

I filmen driver de to kvinder, Ruth og Idgie, Whistle Stop Cafe og deres specialitet er – naturligvis – stegte grønne tomater.

Af en eller anden grund har jeg imidlertid altid forkastet tanken om at lave tomaterne selv og har fokuseret på de gammelsdags vanillesyltede grønne tomater.
Og det er faktisk en skam.

I weekenden blev det til en fin snack, som forsvandt som dug for solen og med stor velbehag for Martin, Astrid og undertegnede.

Grønne tomater er virkelig hårde og når man står med dem i hånden, virker det altså ikke som om, de er meget bevendt.
_DSC8705
Men fortvivl ikke. Efter en hed tur på panden eller i friteusen, så vil jeg vove den påstand, at man ikke kan smage forskel på, om det var røde eller grønne tomater, som blev anvendt. Bortset fra de grønne bevarer bid, men på ingen måde er stenhårde længere.

Hvis det var røde, som blev brugt, ville de – sandsynligvis – splatte helt sammen.

Stegte grønne tomater med krydderurtedip

(Snack til 3 personer)

  • 4 grønne tomater
  • Hvedemel blandet med 1 tsk sukker og 1 tsk salt
  • 1 stort æg
  • Pankorasp
  • Olie til fritering eller stegning

Forbered tre skåle med henholdsvis hvedemel (lidt salt og sukker skal blandes i melet), 1 stort sammenpisket æg og pankorasp.
Skær tomaterne i 1 cm tykke skiver og lad dem nu vandre fra skål til skål. Start med at panere i hvedemel, derefter æg og tilsidst panko. Sørg for at paneringen hænger ved og der ikke dannes “helligdage.” Steg skiverne gyldne i rigeligt olie på en pande eller fritér dem ved 170 grader, som jeg gjorde.
Læg tomaterne på fedtsugende papir og lad dem dryppe godt af. Drys med flagesalt.

Dressing

  • 1 dl Arla Unika ymer
  • 1 dl mayonnaise – gerne hjemmelavet
  • 1 potte citronbasilikum fra CO Torveplads
  • Skal af 1 økologisk lime
  • Salt og peber
  • Evt lidt limesaft

Rør alle ingredienser sammen og smag evt til med lidt limesaft, salt og peber.

Du kan sagtens bruge andre krydderurter og du kan også sagtens tilføre et skud chili og/eller hvidløg.

Server dressingen til de sprøde snacks.

Jeg har igen anrettet på Pillivuyt. Dressingen i en lille, fin skål, som du kan se her. Tomaternes lækre rektangulære fad (som jeg snart må have en roulade på) finder du via dette link.

Jeg håber, du har mod på at kaste dig over de grønne tomater. Hvis jeg ellers kan skaffe nogle flere af dem, så har jeg faktisk et par ideer mere i ærmet. Stay tuned!

God tirsdag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

2 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Camilla says:

    Jeg vil også godt indrømme, at jeg holder meget af filmen og også kun har TÆNKT på, hvordan det ville være at lave stegte, grønne tomater 🙂

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!