Man skal ikke undervurdere sit spisekammer…….

Kender I det?

Det er søndag og man har ikke liiiiige fået tænkt over det med aftensmaden.

Lørdagen gik så hurtigt og den weekend, som fredag eftermiddag syntes så uendelig lang og med masser af muligheder, er pludselig ved at gå på hæld.

Søndage er oftest de dage, hvor jeg er allermest kreativ i et køkken. Læs: får så meget som muligt ud af så lidt som muligt.

Det er her vigtigheden af et godt spisekammer kommer ind i billedet.

Og nej – jeg har desværre ikke noget fysisk spisekammer. Og JA – jeg ER godt misundelig på dem, der har!

Jeg har et køleskab, en fryser, en altan med krydderurter og nogle skuffer med en masse kolonialvarer.

Og gang på gang viser det sig, at jeg SAGTENS kan trylle et måltid frem. Endda som regel også et særdeles dejligt måltid.

Nuvel, jeg er også et madøre, så det er sjældent, der er HELT tomt. Men jeg siger dig! Det hænder altså, at det er yderst kedeligt, det der er at finde!

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at lige præcis disse jagter ofte ender med en form for tomatiseret pasta. Men det kan jeg nu sagtens leve med.

Ingredienser til en dejlig impulsiv pastaret

Syltesæsonen starter lige om lidt og for mig, så betyder det en lejlighed til at tømme nogle af de halvtomme glas, som står i køleskabet. Bagerst på øverste hylde fandt jeg nogle soltørrede tomater i olivenolie og ved siden af nogle grilllede, marinerede peberfrugter.

I ostekassen var der heldigvis et stykke parmesan. Det er der næsten altid, så det var måske i sig selv ikke det store fund.

Vupti – så langt så godt.

I ris/pasta/bønner-og-øvrige-kulhydrater-skuffen fandt jeg en halv pakke fuldkornsspaghetti.

Grøntsagsskuffen gemte på to friske løg. Jeg nappede det ene og huggede straks et par fed hvidløg i løgkurven på køkkenbordet. Ved siden af stod de resterende to bøftomater, som også bare måtte med.

I køleskabslågen lå et stykke skinke fra Fanø Slagteren. Det var strengt taget ikke nødvendigt, meeeeen jeg ved, en vis fotograf sætter pris på sine proteiner.

Krydderurter skal der også til

Til allerallersidst var jeg en tur på altanen og klippede lidt rosmarin, timian og basilikum.

Så var jeg faktisk klar til at lave et måltid.

En stor gryde med vand blev sat over til pastaen. Rigeligt vand og rigeligt salt. Så undgår du en klistret masse.

Løg og hvidløg blev sauteret i olivenolie. Hakkede tomater kom på og blev kort svitset, før jeg hældte lidt af den gode gastrik i. De grofthakkede krydderurter kom også i.

Jeg skær sværen af skinken og kom det hele stykke svør ned i gryden også. Så kunne det koge med og give smag. For naturligvis inden servering at blive taget op igen.

Saucen fik nu lov at koge ind i et kvarters tid. Derefter tilsatte jeg de syltede grillede peberfrugter i strimler og de små halve semitørrede cherrytomater. Igen fik det love at ind, menssimre videre, mens pastaen kogte færdig.

Pastaen dryppede kort af, før den blev vendt i den skønne og yderst velduftende sovs.

Op på en tallerken, revet parmesan og krydderurter på.

Så er der dejlig aftensmad

Kniiiips fra fotografen OG VÆRSGO!

Håber du har fået lidt inspiration til at kigge godt efter i dine køkkenskabe næste gang, det kniber med indlysende retter til dit middagsbord. Der er langt flere skatte, end du lige går og tror.

Hav en dejlig søndag.

Mange hilsner, Mette

Fotograf Martin Kaufmann

3 thoughts on “Man skal ikke undervurdere sit spisekammer…….”

  1. Oj, det er en god ret mad. Sikke nogle smukke tomater. De er vel ikke købt i Danmark?
    Vh Charlotte G

  2. -æv, jeg bor i Århus. Men jeg må vel kunne finde et sted hvor jeg kan købe frøene? Jeg har altid tomatplanter på min altan. Det kunne jo være fedt hvis jeg dyrke de her tomater i stedet for…
    Vh Charlotte G

Leave a Reply to Charlotte G Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *