Sød chilisauce

Der er nogle ting, som man næsten glemmer, at man også selv kan lave. 

Sådan havde jeg det med rød chilisauce, indtil jeg faldt over en opskrift og (ind)så hvor ufatteligt nemt, det er.

Man tager:

  • 150 gr sukker
  • 1 dl riseddike
  • 1 tsk salt
  • 1 -2 Chili, meget finthakket – jeg plejer at fjerne frøstolene, men hakker kernerne med
  • 1 fed Hvidløg, meget finthakket
  • 1 1/2 dl vand
  • Evt Maizena
  • Evt lidt koriander

Alle ingredienser, undtagen koriander og maizena, kommes i en gryde. Lad det koge til det har en konsistens som sirup. Hvis du ønsker det lidt tykkere, kan du drysse lidt maizena i (evt rørt ud i vand først), til saucen har den rette konsistens.

Det er så nemt, at man ikke kan hente en flaske chilisauce i supermarkedet meget hurtigere.

Hakket koriander tilsættes, når saucen er kølet lidt af. Hvis man har lyst.

God fornøjelse.

De bedste hilsner,

Mette

Fotograf Martin Kaufmann

4 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Jenny says:

    Hej Mette
    Hvor lang er holdbarheden på chillisovsen?

    • Mette says: (Author)

      Hej Jenny,

      Chilisaucen kan fint holde sig en uges tid i køleskabet, så længe du sørger for at bruge rene skeer, holde låget lukket, kommer saucen i et steriliseret glas osv. så der kommer så få bakterier ned i glasset som overhovedet muligt.

      Du kan også overveje at skylle glasset i atamon, så har du endnu længere holdbarhed, men så er det jo med konserveringsmiddel……

      God påske!

      Mange hilsner, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!