Snedronningen: en madanmeldelse af forestillingen på Republique

Opdækning i røverhulen
Opdækning i røverhulen

Egentlig har jeg lyst til at være “kæk” og skrive en helt kort anmeldelse:

KØB BILLET TIL SNEDRONNINGEN.

NU!

HER


Men når alt kommer til alt, så er jeg altså NØDT til at fortælle om den eventyrlige onsdag aften, vi havde, da vi var inde at se HC Andersen eventyret i fortolkning af Mette MartinussenDorte Holbek og Martin Tulinius på Republique.

Mette Martinussen har efterhånden stor erfaring i at sætte sådanne forestillinger op, hvor mad og teater kombineres. Hun har også et enestående talent for det og formår at se detaljer og sammenhænge i maden og skuespillet, som for det utrænede øje ikke virker oplagte, men i konteksten bliver helt korrekte og løfter det hele til et (endnu) højere niveau.

Snedronningen handler jo om Gerdas rejse for at finde sin ven Kai, der er blevet bortført af Snedronningen. Det bliver dog hurtigt til samtlige teatergæsters rejse udi det ukendte. Vi bliver nemlig hurtigt – hver især – taget i hånden (bogstavelig talt) og ledt på vejen. Dette er et element, som vender tilbage flere gange i forestillingen, at vi individuelt bliver “behandlede” og flere gange står direkte overfor skuespillerne. Et element, som gør, at teaterstykket bliver meget mere vedkommende og personligt.

Den på en skræmmende måde så fascinerende smukke og meget, meget uhyggelige Snedronning spilles i øvrigt af svenske Charlotte Engelkes. Resten af skuespillerne og statisterne er nøje castede og udvalgte for at passe til deres karakterer og der var mange. Rigtig mange. Skuespilller og statistholdet er nok på i alt på 25 – 30 personer. Det er imponerende.

Dinner with benefits og lidt om Mette Dahlgaard

Jeg har ingen forudsætninger for at være teateranmelder, så mit fokus i indlægget her vil være på aftenens middag. For det er nok i høj grad sådan, jeg generelt også oplever madteater; Det er en total oplevelse, hvor en middag indtages, mens alle de øvrige sanser (også) bliver bragt i spil.

Det er sevlfølgelig også klart, at mad, som laves på et teater og uden et professionelt køkken, det har nogle udfordringer og begrænsninger, som man ikke ser på en almindelig restaurant. Tilsvarende må det også accepteres, at teaterstykket nogle gange går på standby, når en ret skal serveres eller en gæst serviceres.

Maden til den menu, som serveres under Snedronningen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Mette Dahlgaard, som sædvanligvis er køkkenchef på Geist og (selvfølgelig) Mette Martinussen.

Mette Dahlgaard (og Junior)
Mette Dahlgaard (og Junior)

Der er ikke mange dygtige kvindelige køkkenchefer, der arbejder på så højt et niveau som Mette Dahlgaard og hun står i øjeblikket 6 måneder henne i sin første graviditet og arbejder hver aften i den lastvogn, som udgør det primære køkken på Republique, mens Snedronningen kører.

Advarsel

Du skal nu overveje, om du vil læse videre og dermed få “afsløret” detaljer i middagen eller du hellere vil have det til gode, til du selv skal ind at se forestillingen.

Hos Gerda

Vi får (heldigvis) lov at drikke os mod til rejsen. “Gerda” serverer en cocktail med navnet “Nordens kulde”.

I et martiniglas får vi en blanding af sake, kamille og æblejuice serveret som slush ice og i et lunt glas.

Det smager dejligt frisk og øger forventningerne om, at mad og drikke er en mindst lige så stor sanselig rejse her som skuespillet.

Hos Blomsterkonen

Et af de første steder rejsen tager os hen er til Blomsterkonen. Visuelt et af forestillingens absolutte højdepunkter. Jeg føler mig taget fuldstændigt om mit (blomster)hjerte og sluger illusionen om livets træ råt.

Vi får også vores første rigtige ret her og den kan naturligvis ikke være andet end vegetarisk. Men vi får ikke det samme. Halvdelen får gulerodstatar med pickles, peberrod, solsikkekerner og æggeblomme, mens den anden halvdel får topskud af rød grønkål, citron verbena og frosset, revet roquefort.

Hertil serveres nogle små brød, som smøres med en slags pesto på bitre urter, som ligner dén, vi fik på Amass i sommer.

Heldigvis kan Martin og jeg jo dele, men jeg ser også, at flere af de andre gæster vælger at dele med hinanden for at smage det hele. Vinene er naturligvis også invidiuelt tilpassede de to retter, henholdsvis 2011 Salta, Torrentes, Colomé til tartaren og 2012 Marche Bianco, Terre Silvate, Corrado Dottori til kålretten.

Besøget slutter med en lille intens bouillon på hibiscus, troldkrabbe og svampe. Selvom retten på ingen måde ligner, så får den mig alligevel til at tænke på en af Geist´s signaturretter: jomfruhummertartar med hibiscus.

Hos Finnekonen

Vi bliver ført videre til finnekonen, som holder til i et hjem udsmykket med bakskuld, der udsender en umiskendelig lugt af røget, tørret fisk. Modigt tager vi imod hendes lille snack bestående af knasende sprødt torskeskind med emulsion på ansjos og bestyrkede kan vi begive os videre, da det viser sig at være den rene velsmag.

Hos Snerlen

Hos Blomsterkonen er vi blevet tildelt blomster og det forårsager, at vi nu får individuelle retter, som matcher den blomst, vi har fået. Jeg nyder en skøn, velbalanceret ajo blanco, som er en kold, hvid spansk suppe lavet med mandler og grønne druer. Suppen serveres i en smukt, udskåret bog, som (på)minder om HC Andersens papirkliptalent og serveret med den smukkeste lille guldske.

Hos Røverne

Og så skal jeg ellers love for, vi kommer til gilde. I røverhulen bliver vi under lystig dans, sang, nysgerrigt pilleri og vedholdende nødning indbudt på det vildeste madorgie.

Støbejernspander som tallerkener
Støbejernspander som tallerkener

Vi bliver bænkede omkring runde borde og vores tallerken er en stor støbejernspande fra Staub, som nærmest bliver fyldt lige så hurtigt, som vi har tømt den. Røverne skænker generøst rødvin (2006 Malbec, Catena) af enorme magnumflasker.

Kæmpe kødben matcher de store sellerichips
Kæmpe kødben matcher de store sellerichips

Vi startede blidt med en brødcrouton og en dyb og meget koncentreret haresauce.

Lædersæk med tørret kød
Lædersæk med tørret kød

Herefter fulgte den skønneste cecina serveret i en læderbylt, en overdådig filopakke med marokkanske toner fyldt med confiteret hare og tørret frugt.

Hovedret med stor inspiration fra Marokko
Hovedret med stor inspiration fra Marokko

Desuden enorme chips af knoldselleri serveret med en mayo, der kom ind på det største kødben, jeg nogensinde har set og endelig en vidunderlig lun salat på rødbeder med ost, persille og havesyre.

Skønne rødbeder (som Martin også kunne lide)
Skønne rødbeder (som Martin også kunne lide)

Det var første servering hos røverne.

Det sidste grønt fra haven....
Det sidste grønt fra haven….

Næste servering var vegetarisk og det var nogle grumme, lystige udbrud røverne kom med, da de bar en enorm gryde ind, med hvad der kunne synes at være rent smør. Grøntsagerne (sølvbeder og vinterspinat) blev ganske kort dampede (eller burde jeg sige confiterede) og serverede med endnu en liflig sauce. Vi fik naturligvis serveringen med beskeden om, at det var de sidste urter fra haven.

Hjemmeskudt? vildsvin
Hjemmeskudt? vildsvin

Vinen suppleres med en dejlig 2007 Chateau La Cabanne.

Tredje ret i det løsslupne selskab var det skønneste vildsvin, som blev serveret med sort hvidløg og peberrod. Det var det lækreste guf og ikke svært at forestille sig, hvordan røverne havde nedlagt svinene akkurat udenfor hytten.

Kartoffel og stenbiderrogn. Ja tak!
Kartoffel og stenbiderrogn. Ja tak!

Til vildsvinet fik vi det lækreste tænkelige tilbehør i form af blancherede kartoffelbånd, som var vendt i en bouillon på jomfruhommer og oksehaller og til sidste garneret med den første stenbiderrogn. Åh, hvor var det dejligt.

Undervejs blev vi underholdt med masser af sang, ubehøvletheder og hvad man ellers naturligt kan forestille sig, der må foregå i en røverbule. Røverne var så glade for at se os, at de ikke lige havde til hensigt at give slip på os igen.

Oliven, karamel og lakrids som første dessert
Oliven, karamel og lakrids som første dessert

Første dessert fik vi også lov at spise i det gode selskab. Det var en olivenpure, mælkeis, citronkaramel og lakridsflager. En af den slags desserter, som danner så fin bro mellem det salte og det søde køkken, fordi netop olivenpureen stadig “hænger lidt fast” i det salte og dermed udgør et passende bindeled.

Røverne indbød nu til dans, men serveringen og orgiet må have taget så voldsomt på dem, at de dejsede om af træthed, for det var dét, der bogstavelig talt skete og vi havde nu mulighed for at slippe væk og fortsætte vores rejse.

Hos Snedronningen

Og endelig fandt vi ham så, den gode Kai. Godt og grundigt i kløerne på Snedronningen og stækkede med iskolde følelser.

Det smukkeste tableau udspillede sig lige foran os, da Kai endelig vikler sig fri ved hjælp af Gerdas, som nu er blevet til vores, kærlighed.

Det er en fantastisk afslutning og magisk til sidst at sidde rundt om det store, runde hvide tæppe, hvor scenen udspiller sig med vores dessert, som blev serveret på store hvide bakker med stearinlys: fåremælksfromage med krystalliseret, hvid chokolade, syltet pære og kandiserede mandler. Candyfloss med tongabønne var der også sammen med dessertvin (2010, Coteaux-Du-Layon, Chateau de Passavant) og kaffe eller te. Det var den fineste og mest intime afslutning at sidde der næsten midt på scenen sammen med sin elskede og fordøje forestillingen. Vi var de sidste, der gik hjem. Vi kunne slet ikke løsrive os.

Kritik?

Jeg ville ønske forestillingen var en eller to måneder tidligere, så der var endnu større chance for, at sneen lå over København, men selvom Mette Martinussen KAN rigtig meget, så er det nok lige rigeligt at forlange adgang til Vejrguderne 🙂

Det er jo ikke længe siden, jeg besøgte Mettes restaurant 1.TH og jeg blev så imponeret over den meget høje detaljeringsgrad. Det samme gælder med Snedronningen. Der er simpelthen tænkt på ALT. Alle sanser er konstant på spil og intet er overladt til tilfældighederne og selv de detaljer, som ingen ville have tænkt på, er i de kyndige hænder hos trekløveret kommet under behandling.

Forestillingen har fået 5 stjerner alle steder undtagen hos (sure) Berlingske, hvor den “kun” har fået 4 (Søren Frank gav dog maden 5*).

Links til anmeldelser:

Og på bloggersiden:

Der er få billetter tilbage og forestillingen er kun programsat til d. 8. marts. Skynd dig. Det er en enestående oplevelse, som man sjældent får mulighed for.

Prisen er 1400 kr. Det er ikke slemt, når ALT medregnes: velkomstdrink, 10 retter mad, vinmenu (og rigeligt af den), kaffe/te og en 4 timers teaterforestilling.

Jeg ærgede mig over, at vi ikke havde Astrid og min Mor (på 80+) med.

Forestillingen er tilladt fra 15 år og det ville have været en virkelig dejlig oplevelse at have sammen.

Hav en dejlig lørdag.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

 

One thought on “Snedronningen: en madanmeldelse af forestillingen på Republique”

  1. Hold da op, hvor lyder det bare som en unik og enestående oplevelse! Helhedsoplevelsen mellem mad og teater lyder til at have været helt i top; det gad jeg godt opleve (!), men det bliver desværre ikke i denne omgang.

    Tak for en rigtig fin beskrivelse af aftenen, og som altid de fine billeder Martin leverer 🙂

Leave a Reply to Martin Villumsen Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *