Get ready for afternoon tea: Scones med ingefær eller scones med tørrede blåbær

Den første inspiration, du skal have til anvendelse af den curd, jeg lavede i går, er – naturligvis – scones.

To forskellige slags scones og den gode curd i baggrunden

To forskellige slags scones og den gode curd i baggrunden

For intet hænger mere sammen end scones og (lemon) curd til en god engelsk afternoon tea. Også selvom vi har twistet citronen og kalder den bergamotte eller mandarin.

Scones, som bages med bagepulver, er af dén type bagværk, som helst skal spises samme dag, som de bages. Alternativt skal de ristes – og gerne lidt hårdt – på en brødrister, hvis de serveres dagen derpå.

Måske husker du den gode, kandiserede ingefør, som jeg anvendte til årets juletærte og de små, fine chokoladeganachetærter? Jeg havde stadig en rest i køleskabet, som havde ligget velbevaret i en lufttæt boks. Siden jeg købte den ingefær, havde jeg tænkt på gode, tætte, lune scones.

Fortæl endelig hvid du ser denne fantastiske kandiserede ingefør nogle steder

Fortæl endelig hvid du ser denne fantastiske kandiserede ingefør nogle steder

Du kan naturligvis fylde dine scones med lige det, du har lyst til. Også chokolade. Du kan også lade være med at komme noget som helst i, men det giver naturligvis ekstra tekstur og en tilføjelse til smagen. Jeg har valgt at lave to varianter med henholdsvis tørrede blåbær og den gode ingefær. Grundopskriften er fra Claus Meyers bog: “Meyers Bageri.”

16 – 20 stk.

    • 150 gr koldt smør
    • 600 gr hvedemel
    • 125 gr sukker
    • 1/2 tsk salt
    • 40 gr bagepulver
    • 200 gr fyld, f.eks. kandiseret ingefær, tørrede blåbær, tørrede rosiner, chokolade, tørrede kirsebær, tørrede tranebær eller lignende
    • 2,5 dl kærnemælk
    • 2 æg
    • 1 -2 æg og lidt salt pisket sammen til pensling

Start med at smuldre det kolde smør i melet, som når du laver tærtedej. Dog skal du undgå at røre alt for meget ved dejen og der må gerne være små klumper smør tilbage.

Tilsæt sukker, salt, bagepulver og bland fyldet – hvis du har valgt et sådant – i dejen.

Kærnemælk og æg røres hurtigt i dejen med en dejskraber.

Dejen skal kun lige hænge sammen.

Rul dejen ud til 3 cms tykkelse og stik ud med en rund udstikker på 4-6 cm – afhængig af hvilken størrelse, du ønsker.

Mine scones er lidt små, da de er en del af en større omgang afternoon tea, men hvis scones er det eneste, du skal servere, så er det måske fint, de er lidt større.

Sæt bollerne på en bageplade og lad dem hvile i en halv times tid.

Tænd ovnen på 200 grader.

Pensl med æg og sæt pladen midt i ovnen. Bag i 15-20 minutter og lad dem køle lidt af, før de serveres.

Nu har jeg desværre brugt resten af den gode ingefær og har ikke umiddelbart planlagt en tur til Paris, så hvis du falder over denne lækkerhed, så drop mig endelig en besked. Det er TOPlækkert.

Have a jolly great day!

Cheers,

Mette

Fotograf Martin Kaufmann

 

 

One Comment

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Tanja Maria says:

    Mette, jeg er helt vild med dine tema-indlæg!

    Må simpelthen kaste mig ud in curd!

    God weekend!

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!