Grapefrugt med sabayonne i en “back to the 90´s”-anretning

Forleden havde jeg besøg af en sød veninde. Det var en hverdagsaften og vi startede med at træne.

Derfor skulle maden og især desserten ikke være en masse (unødvendige) kalorier, så arbejdet i reformer-maskinen blev spildt.
_DSC7692

Jeg lavede derfor en portionsanretning med fileter af rød grapefrugt, appelsinsabayonne og en kugle skyr-is.

Sabayonne er en luftig sauce, som traditionelt laves med æggeblommer og vin/champagne, men jeg havde altså valgt at lave den med appelsinsaft  istedet. Det kan man sagtens.

Du kan se en video her, hvor Thomas Rode lærer dig at lave sabayonne.

Grapefrugt med sabayonne

(til 3 personer)

  • 1,5 dl appelsinsaft
  • 1/2 vanillestang
  • 3 æggeblommer
  • 30 gr sukker

Pynt og tilbehør

Start med at flække vanillestangen og skrabe kornene ud. Kom appelsinsaft, æggeblommer, sukker og vanille i en kasserolle og tænd for medium varme, mens du pisker. Og pisker. Og pisker. Det bliver kun en luftig sauce, hvis du PISKER. Pisk til sabayonnen begynder at skumme og fortsæt sådan i ca 15 minutter. Slutresultatet skal være let og luftigt.

Skær skrællen af grapefrugterne og skær fileterne løs. Læg dem på en tallerken og dæk med sabayonnen.

Drys flormelis på i et tyndt lag (brug evt en lille si) og karamellisér overfladen med en gasbrænder. Drys til sidst med grapefrugtmynte og læg en kugle is på tallerkenen.

God fornøjelse.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Køkkengrej og udstyr

Tallerken fra Royal Copenhagen

2 thoughts on “Grapefrugt med sabayonne i en “back to the 90´s”-anretning”

Leave a Reply to Mette Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *