Rabarberbrød – når det ikke altid kan blive til kringle

Jeg har bagt et rabarberbrød.

Ja, hvis jeg ikke havde holdt igen med fedt og sukker, så kunne det såmænd sagtens være blevet til en kringle.

Mere brød end kage, men alligevel lidt sødt til teen/kaffen

Mere brød end kage, men alligevel lidt sødt til teen/kaffen

Men denne gang blev det altså “bare” til et brød. Hvis det skulle have været helt rigtigt, så var det blevet til en “Zopf,” men tålmodigheden glippede, da jeg skulle i gang med at flette, så i stedet blev det bare til et par gigantiske sno-rabarbar-brød.

Zopf er søndagsbrød i Schweiz.

Det er næsten en pendant til vores sødmælksbrød. Kridhvidt, skinnende og bagt med smør.

Bagerierne har per definition ikke åbent om søndagen, så man køber sin Zopf hos stambageren om lørdagen og opbevarer den andægtigt til søndag morgen.

Rabarberkompot

  • 400 gr rabarber
  • 200 gr sukker
  • 20 gr hjemmelavet vanillesukker
  • Finrevet skal af 1/2 citron

Start med at komme alle ingredienserne i en gryde og lad det koge godt ind, til massen er homogen.

Til pensling

  • 1 æggeblomme
  • 1 spsk mælk
  • mandelflager
  • perlesukker

Pisk mælk og æggeblomme sammen.

Gærdej

  • 2 dl mælk
  • 40 gr gær
  • 500 gr hvedemel
  • 50 gr rørsukker
  • lidt salt
  • 1 æg
  • 50 gr blødt smør

Rør gær ud i mælk, tilsæt sukker, mel, æg og ælt dejen godt sammen. Tilsæt salt.

Når dejen er rørt godt sammen tilsættes det bløde smør og der æltes videre, til dejen er blød, elastisk og slipper skålens sider.

Lad dejen hæve ca 40 minutter.

Del dejen i to og drys rigeligt med mel på bordet.

Rør hver halvdel ud til ca 18 x 75 cm og smør rabarberkompot i et jævnt lag ud på fladen. Lad en kant på ca 3 cm foroven være fri.

Smør denne kant med lidt vand og start nu fra neden med at rulle dejen sammen til en lang pølse. Tryk pølsen godt sammen.

Gentag med den anden halvdel af dejen.

Brug denne anvisning til at flette Zopfen og spring over og det let, som jeg gjorde og lav to store snobrød i stedet.

Lad brødene efterhæve i ca 20 minutter og pensl med blandingen af mælk og æggeblomme. Drys med mandelflager og perlesukker.

Bages ved 175 grader i ca 25 minutter, men dæk evt til undervejs, hvis brødet bliver for mørkt.

Spis brødet lunt.

Sådan kan man også anvende sine rabarber. Jeg kunne ikke dy mig for at pynte med lidt frisk ananassalvie, violer og stedmoderblomster fra altanen.

Hav en god start på ugen. Det er en af de korte.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

4 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Rabarberbrød! Super god ide! Og som altid et smukt billed! Jeg har også lavet rabarberkompot i weekenden. Det blev brugt til Rabarber tiramisu og til en is med rabarber og mascarpone 🙂 Jeg sidder lige her og overvejer, om man ikke kunne lave rabarber – bullar a la dine med blåbær remonce? Hmm… Det tror jeg, at jeg vil eksperimentere med. Tak for inspiration!
    Mvh Ulrika

    • Mette says: (Author)

      Kære Ulrika,
      Jo, er du vild, det kan man da sagtens. Ville være en skøn nyfortolkning.
      Glæder mig til at læse om din is og tiramisu, det lyder altså lækkert!
      Kh, Mette

  2. Tanja Maria says:

    Hej Mette,

    det ser enormt lækkert ud! Har endelig fået en røremaskine i sortimentet af køkkenudstyr – så nu venter jeg bare på, at min surdej er parat 😉

    Har efterhånden været til en del brunch selskaber i Schweiz og må ærligt indrømme, at jeg tit savner et stykke lækekrt groft brød! Tilgengæld er der altdi lagt kærlighed i Zopf brødet, da det meget øvelse af få flettet brødet ordentligt 😉

    Fortsat god dag!

    Kh,
    Tanja

    • Mette says: (Author)

      Kære Tanja,

      Heldigvis kræver en Zopf ikke surdej 🙂

      Jeg giver dig fuldstændig ret, jeg kan sørme også tit savne noget mere groft brød, men hvis din søndagsmorgenmad bliver indtaget i bjergene, så synes jeg, de plejer at have begge dele 🙂 Men i byerne er det helt skidt……

      Kender du Bio Andreas i Basel?

      Kh, Mette

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!