Porrer med æg og hyldeblomst-vinaigrette

I det seneste Copenhagen Food er der sådan en fin, lille artikel om de oversete grøntsager: “De måske egnede“.
_DSC5064

Det er selvfølgelig grøntsags-gudinden Mette Helbæk, der har skrevet artiklen og sætter fokus på noget af det grønne, som vi nogle gange “glemmer” at bruge. Herunder porrestok, jordskokkeblade mm.

Jeg blev voldsomt inspireret af opskriften på porrestokke. Jeg havde godt nok ikke nogle stokke, men selvfølgelig kan man sagtens lave samme opskrift med almindelige porrer.

Og som sagt, så gjort.

Jeg har lavet nogle enkelte ændringer i forhold til Mette, men det er virkelig i småtingsafdelingen, så derfor skal Mette selvfølgelig have credit!

_DSC5069

Dampede porrer med rustik mimosa

(Tilbehør til 2 personer)

  • et passende antal porrer beregnet efter sulten
  • 3 æg
  • 1/2 dl hyldeblomst- eller æbleeddike
  • Salt og peber
  • 1/2 dl olivenolie

Pynt:

  • Blomsterkarse/tallerkensmækker blade
  • Tørrede kronblade af morgenfruer

Start med at koge æggene i 5 minutter og hæld straks kold vand på, så kogningen stopper og æggene forbliver smilende.

Gør porrerne rene og vær især opmærksom på jord ned i mellem bladene i toppene af porrerne. Damp porrene til de er møre, men stadig har bid.

Læg porrerne til afdrypning på et klæde.

Knus æggene let mellem tommel- og pegefinger. Rør æggene sammen med eddike, salt og peber.
Tilsæt olivenolie i en tynd stråle og rør godt rundt.

Læg porrerne på et fad og æggene henover. Pynt med morgenfruer og tallerkensmækkere.

God appetit.

Kh, Mette

Foto: www.martinkaufmann.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *