Pasta broccoli

Noget af det, der næsten altid findes i vores køleskab er broccoli, bacon og parmesan.

Sådan en mandag aften, hvor det er mere dejligt at løbe en forårstur i den lysegrønne skov og nyde synet af gæslngerne i søen, er det nærliggende at gøre kort proces med aftensmaden og kombinere ovenstående 3 musts med lidt flere ingredienser og så er et rigtig dejligt måltid faktisk hjemme.

Og en god – og alternativ – måde at få broccoli på.

Ingredienser

  • 500 gr broccoli
  • 100 gr bacon i tern – køb et ordentligt stykke bacon og skær dine tern selv (kan SAGTENS udelades, hvis du vil holde retten vegetarisk)
  • 50 gr friskrevet parmesan
  • 3 dl mælk
  • 2 små skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Olivenolie
  • 150 – 200 gr tørret pasta

Pasta koges efter anvisning på pakken.

Del broccolien i lidt mindre stykker og damp, så den stadig har bid. Lad den køle lidt af.

Hak broccolien HELT fint.

Bacon skæres i tern og ristes på en tør pande. Når den er fint gylden, hældes bacon af panden og et par spiseskefulde olivenolie kommes på. Sauter nu løg og hvidløg til de er klare. Hæld mælken på og lad saucen koge op. Smag til med salt og peber.

Broccolien tilsættes og saucen trækkes af varmen.

Pastaen drænes og broccoli, parmesan og bacon vendes i.

Velbekomme.

Mange hilsner,

Mette

Fotograf Martin Kaufmann

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!