På tur i Sommerlandet – Ud i det blå eller “Historien om en madkasse”

I min familie har vi en madkasse, som altid har fulgt os på tur. Den var en helt naturlig, praktisk og funktionel del af opbakningen til en køretur, der bl.a. ville betyde spisning undervejs.

Den gode gamle mintgrønne madkasse

I en årrække var den for lille, fordi familien var stor. Opfindsomheden måtte stå sin prøve og nye, supplerende løsninger blev taget i brug. Det resulterede i et temmelig grimt brunt plastic monster, som måske nok var tænkt som samme løsning, men slet ikke havde den enkle funktionalitet.

Idag – MANGE år senere – bliver den mintgrønne kasse med det fine læderhåndtag taget frem med et nostalgisk smil, aet lidt og minderne om en masse dejlige ture springer frem.

Basalt set er det en blikkasse med fem plastikbakker i lag og håndtag. Særdeles velegnet til at smøre en rigtig stor madpakke og de små bakker tjener som perfekte tallerkener, når man sidder på en smuk bakketop med udsigt over havet og nyder sin frokost.

Og uanset hvor mange picnic temaer jeg læser/ser i dameblade, gastronomiske tidsskrifter, blogs, TV osv , så holder jeg af den helt simple form for madpakke: et stykke godt brød, dejligt pålæg og en indbydende topping.

Her kommer madkassens eneste mangel dog ind i billedet. For etagerne er faktisk for lave. Det er krop umuligt at lave højt belagt smørrebrød, man må og skal begrænse sig, hvis det ikke skal ligne en gang biksemad, når bakkerne trækkes ud for spisning.

Mols Bjerge og Kalø Slotsruin

Sidste gang gik turen til Kalø Slotsruin, Mols Bjerge og Helgenæs.

Vidste du forresten, at nedrivningen af Kalø Slot (før det blev ruin) blev påbegyndt, fordi stenene skulle bruges til Charlottenborg?

Det var dansk sommervejr, når det er bedst. Lidt omskifteligt, koldt og blæsende. Nå ja, og selvfølgelig en lille byge, da vi efter frokost lænede os tilbage i græsset for at tage en middagslur.

Og nej – der kommer (heller)  ingen opskrifter denne gang, men jeg kan fortælle, at indholdet af madkassen var følgende:

  • Æg og rejer pyntet med geranium og merianblomster
  • Hjemmelavet medister med purløg, merian, lavendel og merianblomster
  • Rullepølse med purløg, rødløg og merianblomster
  • Kylling fra aftenen før med hjemmelavet agurkesalat og lavendel
  • Skinke med hjemmelavet italiensk salat med ærter og gulerødder fra min mors have samt ærtespirer

Forresten fik mine forældre madkassen af min Mormor og Morfar den første sommer i deres ægteskab. Det var i 1959.

Jeg tror, jeg snart skal på loppemarked og lede efter endnu en madkasse med bakker og læderhank.

Glem ikke at tage på picnic med dine kære her i sommer. Det er en herlig måde at være sammen på!

Mange hilsner,

Mette

Fotograf og meget-glad-for-smørrebrød Martin Kaufmann

5 Comments

Got something to say? Feel free, I want to hear from you! Leave a Comment

  1. Mille says:

    Åh ja,jeg kan huske de gamle madkasser.Ved du om de findes i dag som nya?

    • Mette says: (Author)

      Jeg har ikke set dem. Rice laver nogle fine picnic kaser, men slet ikke denne type. Jeg tror, der er bedst chance på loppemarkeder eller marskendisere.

  2. Pernille says:

    Elsker det her indlæg, vi gør det al for sjældent. Men det er altså skønt at spise medbragt mad med udsigt. Kh p

    • Mette says: (Author)

      Jubiiii – der er altså også mange følelser i det fra mig!

      Den sidste picnic vi var på sammen var uforglemmelig. Uanset våde bagdele 🙂

      Kram, M

  3. Teresa says:

    Den madkasse har vi sjovt nok også i min familie. Min far og søster tog til ringridning sammen med en fyldt mmadkasse. Jeg var misundelig. Ikke på ringridningen men på madkassen, så jeg smurte min egen og tog den trehjulede med en tur ud på græsplænen. Det blev aldrig det samme uden madkassen. I dag har flere madbeholdere i samme kategori. Nostalgi og tydelige tegn på, at de blev brugt.

Leave a Comment

Let us know your thoughts on this post but remember to place nicely folks!